Psykoterapeut Christian Uhrskov - Hillerød - MPF

08/07/2026

Du ved måske godt, at det ikke hjælper at trække dig, gå i forsvar eller hidse dig op. Alligevel sker det igen.
Det betyder ikke, at du mangler viljestyrke eller selvindsigt.
Ofte betyder det blot, at dit nervesystem gør præcis det, det har lært at gøre.
Den gode nyhed er, at det kan udvikle sig.
Emotionel voksenudvikling handler ikke om at blive et andet menneske. Den handler om gradvist at få større frihed til at kunne respondere, også når noget vigtigt er på spil.

Tilmelde dig min gratis masterclass her: christianuhrskov.dk/emotionel-voksenudvikling

06/07/2026

Vi lærer tidligt strategier, der hjælper os med at klare os livet.
Nogle lærer at trække sig, andre lærer at kæmpe.
Andre igen bliver konfliktsky eller forsøger at gøre alle tilfredse.
Problemet er ikke, at du har lært strategierne og dine måder at relatere på.
Problemet opstår, når mønstrene kører på autopilot i hverdagen.
For eksempel:
Når du f.eks. trækker dig fra en samtale, selvom du egentlig har noget vigtigt på hjerte.
Siger ja selvom du mener nej.
Reagerer hurtigt med irritation, før du når at mærke, hvad der egentlig sker i dig.

Ja, så er det at de automatiske reaktionsmønstre begynder at styre dine relationer uden, at du selv vælger det.
Det er netop dét, jeg arbejder med under overskriften:
𝗘𝗺𝗼𝘁𝗶𝗼𝗻𝗲𝗹 𝘃𝗼𝗸𝘀𝗲𝗻𝘂𝗱𝘃𝗶𝗸𝗹𝗶𝗻𝗴.
Hvis det her vækker noget i dig, kan du tilmelde dig min gratis masterclass via linket.
Her går jeg i dybden med, hvordan vi bevæger os fra automatiske reaktioner til større frihed, nærvær og følelsesmæssig kapacitet.

Tilmelding:
https://christianuhrskov.dk/emotionel-voksenudvikling/

25/06/2026

Mange par tror, at problemet er manglende kærlighed.
Det er det ofte ikke.
De elsker STADIG hinanden.
Men de er holdt op med at være nysgerrige på hinanden.
Når konflikterne kommer, går de samme mønstre i gang.
Den ene presser på - den anden trækker sig.
Den ene kritiserer - den anden lukker ned.
Begge føler sig alene.
Begge føler sig misforstået.
Begge længes efter kontakt.
Men ingen af dem ved længere, hvordan de skal finde tilbage.
Derfor handler et godt parforhold ikke om at undgå konflikter.
Det handler om at kunne finde tilbage til hinanden bagefter.
Uden resignation! Igen og igen.

Hvis du er nysgerrig på, hvordan disse mønstre udvikler sig - og hvordan man kan arbejde med dem, kan du læse mere på ChristianUhrskov.dk

22/06/2026

Der er mennesker, som næsten aldrig siger nej.
Ikke fordi de ikke har grænser, men fordi prisen føles for høj.
Måske bliver den anden skuffet… Måske bliver der dårlig stemning… Måske føler du dig egoistisk.
Så du siger ja. Igen. Og igen.
Problemet er bare, at kroppen ofte holder regnskab og efterhånden bliver du træt.
Irriteret.
Uengageret.
Måske endda vred.
Ikke nødvendigvis på den anden, men på dig selv!
For en del af dig ved godt, at du svigtede noget vigtigt.
Derfor handler det at sætte grænser ikke først og fremmest om mod, det handler om kontakt.
Kontakt til det, du faktisk mærker.
For du kan ikke stå ved noget, du ikke registrerer.
Og det er ofte her arbejdet begynder.

ChristianUhrskov.dk

20/06/2026

Hvad er følelsesmæssig kapacitet?

Det handler ikke om, hvor meget du forstår.
Det handler om, hvor meget du formår.

Mange mænd (især) tror, at hvis de bare forstår sig selv godt nok, kan de løse problemerne i deres parforhold.
Men sådan fungerer det sjældent.
Du kan have læst alle bøgerne, hørt alle podcastene og forstået din historie osv. osv.
Alligevel lukker du ned, når din partner bliver følelsesmæssigt påvirket.
Måske går du i forsvar. Måske begynder du at forklare dig.
Måske prøver du at løse problemet. Måske trækker du dig.
Det er ikke fordi du ikke vil kontakten, men fordi NOGET i dig bliver aktiveret.

Følelsesmæssig kapacitet handler om, hvorvidt du kan blive i kontakten lige dér.

Når maven eller brystet snører sig sammen.
Når du får lyst til at forsvare dig, vinde diskussionen, eller gå.

Kan du blive stående?

Kan du være nysgerrig på det, der sker i dig?
Kan du samtidig bevare kontakten til den anden?

Det er her, forskellen mellem at reagere og respondere begynder.

Og det er ofte også her, parforhold enten begynder at vokse eller langsomt går i stå.
For mange parforhold går ikke i stykker på grund af mangel på kærlighed.

De går i stykker på grund af mangel på følelsesmæssig kapacitet.

Heldigvis kan den udvikles.

ChristianUhrskov.dk

01/06/2026

Mange i min generation lærte meget tidligt, at kærlighed havde en pris. At man måtte dæmpe - eller på anden måde reducere sig og gå på kompromisser, for at bevare den livsvigtige kontakt.
Ikke fylde for meget, ikke være for vred, ikke være for krævende, ikke skabe uro. osv. osv.
Problemet er bare, at det ofte fortsætter langt ind i voksenlivet.
Jeg var ikke klar over, hvor meget af mit eget liv der faktisk var styret af gamle strategier, jeg lærte meget tidligt: Ikke fylde for meget, ikke være for vred, ikke skabe uro - som medførte en længere stribe af overbevisninger, som ikke tjente mig.
For kontakten til omgivelserne føltes vigtigere end kontakten til mig selv.
Så bliver konfliktskyhed, 'people pleasing' eller tilbageholdt vrede, strategier, måder at overleve på og overbevisninger om hvordan man bør være.
For vi mennesker ER meget påvirkelige, især i de formative år, hvor kontakten til vores forældre er essentiel.
Mange tror derfor, at aggression er noget negativt, men agression er ikke det samme som destruktion.
Sund aggression handler om evnen til at stå frem som sig selv: tage initiativ, sætte grænser, mærke sine behov, undersøge verden, gå ind i kontakten.
Når den bevægelse forhindres og hele tiden holdes tilbage, vender energien sig ofte indad.
Som usikkerhed, tomhed, passivitet, selvkritik, eller depression.
Emotionel voksenudvikling handler derfor ikke om at blive perfekt eller “mere rolig”.
Det er blandt andet det, jeg kommer ind på, i min masterclass d. 17. juni.

30/05/2026

Mange voksne i dag er så bange for at gøre skade på deres børn, at de næsten ikke tør være voksne længere.
Børn bliver nu pålagt et alt for stort ansvar for at mærke efter, vælge selv og tage stilling til alting, helt ned i de mindste detaljer. Det skyldes forældres usikkerhed og frygt for - ja, selv at tage ansvar for, hvad det vil sige ‘at gå forrest’. At lede - kunne man kalde det.
Jeg tror at mange børn mangler den positive regulering, som ligger i trygge rammer.
Rammer barnet kan læne sig ind i, i tillid til at de voksne finder ud af det. De har brug for voksne, som tør at være voksne. Voksne som kan sætte en retning, tage ansvar og stå ved sig selv, uden hele tiden at være styret af frygten for at gøre noget forkert.
For børn har ikke kun brug for frihed, ej heller perfekte forældre.
De har brug for autentiske voksne, som kan holde til at være mennesker.
Emotionel voksenudvikling handler derfor heller ikke om at blive perfekt.
Det handler om langsomt at blive mere i stand til at stå ved sig selv, rumme sin egen uperfekthed og være ærlig i kontakten med andre...

28/05/2026

Parforhold uden konflikter er efter min erfaring sjældent et tegn på, at alt er godt, tværtimod.
For hvis to mennesker aldrig støder sammen, kan det typisk handle om, at noget vigtigt ikke længere bliver sagt højt. At man tilpasser sig for meget, eller trækker sig fra kontakten, som regel for at undgå spændingen.
Eller at man lige så stille begynder at holde dele af sig selv tilbage og gradvist holder op med at stå frem som den, man egentlig er. Måske fordi det føles tryggere, ikke at skabe uro eller risikere at miste forbindelsen til den anden.
Jeg tror ikke, det afgørende i et parforhold er, om man indimellem bliver uenige eller skændes.
Det afgørende er hvad man gør bagefter:
Om man kan finde tilbage til kontakten igen.
Om man kan være nysgerrige på hinandens sårbarheder i stedet for kun at forsvare sig.
Om man kan tåle, at den anden siger nej, uden straks at opleve det som en personlig afvisning.
Min partner og jeg har været sammen i 20 år nu, og noget af det vigtigste vi har lært, handler om dét.
Ikke hvordan vi undgår konflikter, men hvordan vi bliver stående i kontakten - når man tør sige højt, hvad det egentlig er, man blev ramt af.
Det lyder måske enkelt og det er det egentlig også, men det ER sgu ikke nemt!
For der hvor man bliver ramt, er også lige præcis der, hvor man møder sider af sig selv som kan være ømme, ja og måske smertefulde eller ubehagelige at se på - og ikke mindst indrømme.
Det handler om at turde være ærlig om det, der faktisk er på spil i én selv, også selvom man ikke ved, hvordan den anden vil reagere.
Og om langsomt at opdage, at et “nej” ikke nødvendigvis betyder, at man er forkert eller bliver forladt.

Psykoterapeut med klinik i Hillerød. Tilbyder samtale- og parterapi samt gruppeforløb. Ring uforpligtende til mig på 28107687.

26/05/2026

Mange mennesker er nærmest bange for deres egen aggression.

Det handler som regel om vrede og at man forbinder aggression med noget negativt: konflikt, vrede, destruktion eller det at miste kontrollen.

Men aggression er ikke det samme som destruktion. Tværtimod. Aggression skal snarere forstås som aktivitet - det modsatte af passivitet.

Sund aggression handler også om evnen til at sætte grænser, tage initiativ, markere sig, gå ind i kontakten og at stå tydeligere ved sig selv.

Problemet opstår ofte først, når aggressionen hele tiden holdes tilbage, ja eller forhindres.

Når man ikke får sagt fra, ikke tør vise irritation. Ikke tør stå i den spænding, der kan opstå i relationer, fordi man er bange for at skabe afstand, virke forkert eller ende i skam.

Så vender energien sig ofte indad.

Som tvivl på sig selv, konfliktskyhed, people pleasing, tilpasning, passivitet eller en diffus vrede, som pludselig dukker op de forkerte steder.

Og det mærker relationerne næsten altid.

Ikke nødvendigvis som store konflikter, men som uklarhed, tilbageholdt kontakt, manglende retning eller en seksualitet, der langsomt mister spænding og liv.

For det er svært at være virkelig levende i kontakt med andre mennesker, hvis man samtidig hele tiden forsøger at holde store dele af sig selv tilbage.

Emotionel voksenudvikling handler derfor ikke om at blive “mere velafbalanceret”.
Det handler om at kunne være mere levende i kontakt med sig selv og andre, uden hele tiden at skulle reducere sig selv for at bevare kontakten.
Måske er spørgsmålet derfor ikke, hvordan vi undgår konflikt.

Men hvordan vi bliver mere levende, tydelige og autentiske i relation til andre mennesker, uden hele tiden at være styret af frygten for at miste kontakten.

Det er blandt andet det, jeg kommer ind på, på min masterclass d. 10 juni.

16/05/2026

Du kan godt vide bedre - og stadig reagere på præcis samme måde.
Det er noget af det mest frustrerende ved menneskelige mønstre.
Du kan se det bagefter og forstå det. Måske endda forklare det ret præcist.
Men alligevel sker det igen.
Ikke fordi du mangler vilje, men fordi nogle reaktioner ligger dybere end de tanker, du kan nå at gøre dig i situationen.
Det gælder især i nære relationer.
Et tonefald, et blik, en oplevelse af kritik, afstand eller pres.
Og pludselig er noget i gang.
Du bliver skarpere, end du ønskede:
Trækker dig, forklarer for meget, eller tilpasser dig, lukker ned.
Ofte er de mønstre ikke bare tilfældige reaktioner.
De er måder, noget i os lærte at håndtere situationer, der føltes for svære, utrygge eller overvældende. Det er også derfor, forandring sjældent sker gennem indsigt alene. Der skal udvikles en anden måde at være i det på, mens det sker.
Det er noget af det, jeg arbejder med i min kommende masterclass om emotionel voksenudvikling: Fra reaktion til respons.

Ikke for at blive mindre følsom. Men for at kunne være i det, der mærkes, uden at blive overtaget af det.