11/09/2026
Det her er ikke hvilket som helst pokemonkort - ikke at jeg har forstand på den slags.
Men nu skal du alligevel høre hvorfor:
Min søns læge gav ham kortet efter mange besøg hos ham efter tre ugers hårdt forløb med kyssesyge.
Lægen har været så god og grundig hele vejen igennem og har taget sig tid, og min søn har følt sig tryg.
Lægen fangede hurtigt min søns interesser og talte ind i dem under besøgene og behandlingen. Det gav han sig også tid til at tale med ham om.
Kortet fik han efter forhåbentligt sidste besøg hos han med ordene:
“Du har simpelthen klaret det så godt, mens du har været så syg. Jeg synes, det var synd for dig og ville give dig en gave, fordi jeg har tænkt på dig. Og så synes jeg, du er en mega sej 12-årig med sunde interesser som spejder, interesse for naturen og at spille spil og samle kort med dine venner. Det skal du blive ved med. Og hvis du en dag vil blive læge, så ved du, hvor du finder mig.”
Jeg tænkte straks på Dorthe Birkmoses bog “Mennesket er motiveret” og begrebet “mikroøjeblikke”. Det her er så godt et eksempel på møder mellem mennesker på korte tidsintervaller, der gør en kæmpe forskel.
Hvis min søn nogensinde bliver læge, ved jeg godt hvorfor!