29/06/2026
🌿 Jeg går gerne ture ved skov, klit og strand, hvilket lige nu opleves som et berusende bad af nærende sansemæssige oplevelser.
Det at mærke forbindelsen til naturen og alt det levende, som f.eks. synet af en hoppende frø i græsset og sommerfugle der leger i vinden, duften af fyrretræerne i solens varme, vinden der suser i trætoppene, lyden af ravnenes skrig, synet af de travle myrer, lyden af vandets rislen eller bølgeslag samt synet og duften af alle planterne ...... jeg kan blive ved 🌳🌞🐸🦋🌲🐦⬛🌊🌸
At opholde sig med OPMÆRKSOMHED I NATUREN KAN ÆNDRE OG UDVIDE VORES BEVIDSTHEDSTILSTAND, hvilket er velkendt indenfor gamle SHAMANISTISKE TRADITIONER.
Begrebet VARSELSTAGNING er en shamanistisk metode til at søge svar og vejledning fra naturen, hvilket du kan læse mere om i bogen 'Jorden Synger', som er skrevet af Anette Høst.
Svarene er sjældent bogstavelige, men kommer i form af symboler og metaforer, som du selv skal oversætte til dit eget liv.
Shamanisme og varselstagning kan siges at tilhøre det mere TRANSPERSONLIGE, hvor transpersonlig psykoterapi netop handler om at undersøge og integrere spirituelle og mere mystiske
oplevelser, herunder nærdødsoplevelser, enhedsoplevelser (oneness) og følelse af forbundethed med noget større end individet selv (f.eks. NATUREN, menneskeheden, kosmos), hvilket kan føre til frigørelse af kropslig og følelsesmæssig smerte, øge selvbevidsthed og oplevelse af mening og således fremme personlig vækst og heling ✨✨✨
Du kan læse mere om Transpersonlig Psykoterapi på ModHelheds hjemmeside:
https://www.modhelhed.dk/grof-breathwork-2/