Regionshospital Nordjylland

Regionshospital Nordjylland Hospital for hele Vendsyssel med matrikler i Hjørring, Frederikshavn, Skagen og Brønderslev.
(360)

Du er meget velkommen til at deltage på siden - husk blot at holde den gode tone. For god ordens skyld vil vi fraråde, at du opslår personlige og fortrolige oplysninger. Vi kan heller ikke her på facebook besvare henvendelser vedrørende konkrete patientforløb. Ved spørgsmål om dine rettigheder som patient eller pårørende, er du velkommen til at kontakte Patientkontoret på telefon 97 64 80 10 (hver

dage kl. 9-12) eller mail [email protected]. Andre muligheder for at sige din mening:
http://www.rhnordjylland.rn.dk/Genveje/Sig-din-mening/Ring-til-Hospitalsledelsen

Den grønlandske Minister for Sundhed og Personer med Handicap (Naalakkersuisoq) Anna Wangenheim er lige nu på to dages b...
04/08/2026

Den grønlandske Minister for Sundhed og Personer med Handicap (Naalakkersuisoq) Anna Wangenheim er lige nu på to dages besøg i Region Nordjylland, hvor hun ledsaget af regionsrådsformand Mads Duedahl (V) bliver præsenteret for dele af det nordjyske sundhedsvæsen på både Regionshospital Nordjylland i Hjørring og Aalborg Universitetshospital 🤝🇬🇱 🇩🇰

Tirsdag gik turen til Hjørring, hvor hun blandt andet blev præsenteret for nuværende og planlagte digitale løsninger, der giver borgerne nære sundhedsydelser på tværs af afstande. Derudover var der besøg på sansestuer på både Fødegangen og Afdeling for Børn og Unge samt Reumatologisk Afsnit.

- Det har både været konstruktivt og inspirerende. Vi vil gerne selv integrere sansemiljøer på hospitalerne, og det var dejligt at se det i praksis. Det var også godt at se eksempler på, hvordan I ligesom os arbejder med at være tæt på borgeren trods afstande, så vi kan vurdere, om der er tiltag, som vi kan gøre brug af. Derudover er formålet med besøget også helt overordnet at styrke samarbejdsrelationerne til Nordjylland, hvor der jo bor mange grønlændere, siger Anna Wangenheim.

Regionsrådsformand Mads Duedahl er glad for at kunne styrke relationerne til det grønlandske sundhedsvæsen gennem ministerbesøget.

- Vi står overfor mange af de samme udfordringer med at kunne levere sundhed tæt på borgerne i et større geografisk område. Der er nok større afstande i Grønland, men for nordjyderne er der også langt for patienterne på Læsø til Hjørring. Her arbejder vi hver især med at udvikle digitale løsninger, der kan gøre det lettere for patienterne, og her kan vi helt sikkert lære noget af hinanden. Jeg er i al fald stolt af de nordjyske tiltag, som vi i dag har præsenteret for ministeren, siger Mads Duedahl.

Onsdag går turen til Aalborg Universitetshospital, hvor ministeren blandt andet skal besøge Fødeafdelingen, Børne- og Ungeafdelingen, Urologisk Afdeling og høre mere om hospitalets brug af AI i forskellige sammenhænge 🏥

Hvordan gør vi hospitalets hverdag grønnere? 🌱 Kom med til Klimadagen på Regionshospital Nordjylland den 23. september 2...
03/08/2026

Hvordan gør vi hospitalets hverdag grønnere? 🌱

Kom med til Klimadagen på Regionshospital Nordjylland den 23. september 2026 fra kl. 9-14:30 i Hjørring, hvor vi sætter fokus på de løsninger, samarbejder og idéer, der driver den grønne omstilling.

På dagen kan du blandt andet:
♻️ teste dine evner i affaldssortering
🔍 prøve en plastscanner og beregne produkters CO₂-aftryk
🥗 smage klimavenlige retter fra hospitalets køkken
💡 dele dine idéer på Idévæg 2.0
🌿 tage med på rundtur på hospitalets grønne arealer
⭐ være med, når Hospitalets Grønne Stjerne 2026 kåres

Du kan også møde nogle af vores eksterne samarbejdspartnere:

🌍 Hjørring Kommune, der fortæller om kommunens klimarejse og samarbejdet med hospitalet
🦋 EXPBIO fra Hjørring Kommune, der sætter fokus på biodiversitet, naturgenopretning og sundhed
🧺 Textilia, der præsenterer cirkulære løsninger og nye materialer til sundhedstekstiler
💡 byLink, der viser praktiske og innovative løsninger til sundhedssektoren

Kig forbi, bliv inspireret, og vær med til at omsætte grønne ambitioner til handling i hverdagen. 💚

Første resultater fra madspildsprojektet: Data giver os et stærkt afsæt for fælles handling 🍽️ I 2026 har Regionshospita...
24/07/2026

Første resultater fra madspildsprojektet: Data giver os et stærkt afsæt for fælles handling 🍽️

I 2026 har Regionshospital Nordjyllands Hovedkøkken sat fokus på madspild på hospitalets sengeafsnit. Den første dataindsamling er nu gennemført på 13 sengeafdelinger og giver os vigtig viden om, hvor vi kan sætte ind 📊

I løbet af en måleperiode på 14 dage blev der registreret i alt 2.064 kg madspild.

Tallene viser et stort potentiale for forbedring. Samtidig understreger resultaterne værdien af at arbejde systematisk med data.

Formålet er ikke at pege på enkelte afdelinger, men at finde fælles mønstre, lære af dem og justere arbejdsgangene dér, hvor det giver mening 🤝

På baggrund af resultaterne er flere tiltag allerede sat i gang:
✅ Portionsstørrelser er blevet justeret
✅ Sortimentet bliver tilpasset
✅ Afdelingerne arbejder mere målrettet med bestillinger og forbrug
✅ Udvalgte produkter anvendes mere fleksibelt

Projektet fortsætter resten af 2026. I efteråret gennemfører alle sengeafdelinger en ny måling, som skal vise, om tiltagene har haft effekt, og hvor der fortsat er behov for justeringer 🔍

En stor tak til alle medarbejdere, der registrerer, observerer og følger op i en travl hverdag 🙏 Jeres indsats gør en reel forskel.

Sammen kan vi reducere madspildet, bruge ressourcerne klogere og fortsat sikre gode og ernæringsrigtige måltider til patienterne 💚

Billedet er AI-genereret og inspireret af en illustration fra Stop Spild Af Mad.

22/07/2026

Lovende vejrudsigt til årets Dana Cup i Hjørring 🌥️⚽

Fodboldbanerne er ikke for våde, og temperaturerne er behagelige. Det er perfekte rammer til Dana Cup 🙌

I MASH-teltet er der stor tilfredshed med vejret, og holdet står klar til at hjælpe de spillere, der får brug for behandling. De har udstyr til lidt af hvert og samarbejder tæt med Regionshospital Nordjylland, så de kan være med til at mindske presset i Akutmodtagelsen.

Nu håber vi på en uge med masser af god fodbold, store oplevelser og så få skader som muligt 🤗⚽

Vi melder klar til Dana Cup 💪⚽ Hvert år i uge 30 starter den helt store fodboldfest, hvor unge fodboldspillere fra 54 na...
20/07/2026

Vi melder klar til Dana Cup 💪⚽

Hvert år i uge 30 starter den helt store fodboldfest, hvor unge fodboldspillere fra 54 nationer fra alle verdens hjørner kommer til Hjørring🎉

Gennem mange år har Regionshospital Nordjylland samarbejdet med Dana Cup Hjorring, hvor sundhedspersonale fra Regionshospitalet er frivillige i MASH-teltet.

Siden søndag har personalet i MASH-teltet været i gang med at sætte teltet op, pakke ud og sætte udstyr på plads. Nu står teltet klar med alle afskygninger af udstyr, som i den næste uge kommer til at gøre en stor forskel for de deltagere, der har brug hjælp og behandling af mange forskellige skader 👏

Det giver sig selv, at når omkring 16.000 unge skal spille fodbold, så kommer der også en del skader i løbet af turneringen. Derfor er vi med i teltet for at mindske presset i Akutmodtagelsen 🏥

- Dana Cup-organisationen etablerede oprindeligt et førstehjælpsberedskab for den voksende fodboldturnering. Gennem en årrække har vi i sammen med Dana Cup videreudviklet og styrket beredskabet, som i dag bygger på et tæt samarbejde mellem Dana Cup og hospitalet. Det muliggør, at patienterne fra MASH-teltet oplever et sammenhængende forløb, fordi vi kan registrere dem som patienter eller henvise dem til røntgen allerede fra teltet. På den måde aflaster vi personalet i Akutmodtagelsen og undgår at påvirke vores drift af de øvrige patienter. En væsentlig del af de frivillige bemandes af medarbejdere fra sygehuset, herunder social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, lægesekretærer og læger, som bidrager med deres faglige kompetencer til at sikre et velfungerende sundhedsberedskab under turneringen, fortæller Marc Ludwig, cheflæge i Akutafdelingen.

I MASH-teltet er mange lægestuderende også med som frivillige og bliver superviseret af læger. Her bliver der lagt stor vægt på de lægestuderende kliniske læring, hvor de blandt andet får god erfaring i at aflæse røntgenbillede 🩻

Vi ønsker alle en god uge til Dana Cup og står selvfølgelig klar med en hjælpende hånd, hvis uheldet skulle være ude ⚽☀

🌱 Genbehandling og bedre ressourceudnyttelse breder sig til HjørringKan en gennemgang af skabe og depoter gøre en forske...
15/07/2026

🌱 Genbehandling og bedre ressourceudnyttelse breder sig til Hjørring

Kan en gennemgang af skabe og depoter gøre en forskel for både klimaet, driften og ressourceforbruget?

På Intensivafdelingen i Hjørring er svaret ja.

Efter et møde i UU-netværket i Intensiv- og Anæstesiafdelingen blev medarbejderne inspireret til at se nærmere på afdelingens produkter og arbejdsgange. På mødet fortalte udviklingssygeplejerske Ulla Kammer Olesen fra Sterilcentralen i Frederikshavn om arbejdet med genbehandling og om de erfaringer, der allerede er gjort i Frederikshavn.

Den inspiration er nu omsat til konkret handling i Hjørring.

Afdelingens grønne ambassadør, Tine Skafte Biørn, har sammen med afdelingens medhjælpere gennemgået de produkter, der opbevares i skabe og depoter og anvendes i det daglige arbejde.

Gennemgangen viste blandt andet, at nogle produkter ikke længere blev brugt, mens andre var til stede i større antal end nødvendigt. Ved at fjerne de overflødige produkter og tilpasse beholdningen bliver det lettere for medarbejderne at bevare overblikket og finde de produkter, de har brug for.

Samtidig kan indsatsen være med til at reducere unødvendig håndtering, transport og ompakning. Når produkter ikke ligger ubrugt på hylderne, mindskes risikoen for, at de senere skal sendes retur til Sterilcentralen og pakkes om.

Det er en fordel for både klimaet, arbejdsgangene og hospitalets samlede ressourceforbrug.

Initiativet viser, hvordan gode idéer og erfaringer kan deles på tværs af hospitalets matrikler og omsættes til forbedringer i hverdagen.

Klimaindsatser behøver ikke altid at være store eller komplicerede. Nogle gange begynder de med noget så enkelt som at åbne et skab, skabe overblik og stille spørgsmålet: Har vi faktisk brug for alt det, der ligger her?

Tak til Ulla, Tine og afdelingen for at sætte fokus på en mere bæredygtig og effektiv anvendelse af hospitalets ressourcer. 💚

Nyt robotstyret operationsleje til rygkirurgien i Frederikshavn 🙌🤖Der er god grund til at fejre på operationsafdelingen ...
07/07/2026

Nyt robotstyret operationsleje til rygkirurgien i Frederikshavn 🙌🤖

Der er god grund til at fejre på operationsafdelingen på Regionshospitalet i Frederikshavn. Afdelingen har nemlig taget et nyt robotstyret ALLEN-leje i brug, som er det første af sin slags i regionen 🤗

Det nye operationsleje er designet specielt til rygoperationer og giver en række fordele for både patienter og personalet. Patienterne får bedre komfort under operationen og med robotstyringen i lejet er mulighederne for personalets arbejdsstillinger forbedret.

De første patienter er allerede blevet opereret på det nye leje, og personalet er glade for de mange nye muligheder 💪

- Vi har arbejdet for at få det nye leje i flere måneder, og nu er det endelig en del af hverdagen. Vi har haft et dedikeret team, som har stået for implementeringen og undervisningen af lejet og de mange nye muligheder. Det har givet kirurgerne bedre arbejdsstillinger og bidrager til et bedre patientforløb, fortæller matrikelchef Christine Schjøtt.

For patienterne betyder det nye operationsleje øget komfort under operationen. Lejet reducerer trykket på mave og bryst med trykaflastede punktpuder, som er med til at hindre trykgener og nerveskader. Under rygoperationen er det meget almindeligt, at patienten ligger på maven.

Samtidig gør den robotstyrede funktion, at det kirurgiske personale har et optimalt operationsfelt med mange indstillingsmuligheder. Det giver bedre arbejdsstillinger og mere fleksibilitet under operationen for personalet.

Derudover er det mere skånsomt, hvis personalet skal ændre patientens position på lejet under operationen. Med robotstyringen kan positionen justeres nemmere, hvis patienten for eksempel skal have hovedet oppe og benene nede.

Det er blandt andet portører, servicepersonale, anæstesisygeplejersker og -læger, rygkirurger og operationssygeplejersker, der har deltaget i undervisningen og nu arbejder med det nye leje. Som en del af implementeringen har teamet været på besøg på hospitalet i Silkeborg, hvor de også anvender ALLEN-lejet.

Stort tillykke til holdet i Frederikshavn med det nye robotleje 🥳👏

🌱 DR Nyheder satte i går fokus på Bæredygtige fødsler på Regionshospital NordjyllandPå Fødegangen i Hjørring arbejder jo...
06/07/2026

🌱 DR Nyheder satte i går fokus på Bæredygtige fødsler på Regionshospital Nordjylland

På Fødegangen i Hjørring arbejder jordemødre, ledelse, samarbejdspartnere og hospitalets klimafaglige projektleder konkret med at reducere brugen af engangsprodukter og finde mere bæredygtige løsninger i den kliniske hverdag.

Projektet handler blandt andet om at erstatte udvalgte engangsartikler med flergangsløsninger, reducere plast- og restaffald og samtidig sikre, at hygiejne, patientsikkerhed, arbejdsmiljø og faglig kvalitet fortsat kommer først 🏥

De opgjorte initiativer viser allerede en reduktion på omkring en kvart ton affald om året. Og da flere tiltag først er implementeret sent i projektperioden, forventes den reelle besparelse at blive endnu større.

En vigtig pointe i projektet er, at grøn omstilling ikke handler om at bruge mindre af det nødvendige — men om at bruge mindre af det unødvendige.

Små produkter kan virke ubetydelige hver for sig. Men når de bruges tusindvis af gange om året i hospitalsdrift, bliver små produkter til store mængder ♻️

Stor anerkendelse til Fødegangen i Hjørring for at gå foran og vise, hvordan bæredygtighed kan blive en naturlig del af den kliniske hverdag 👏

https://www.dr.dk/nyheder/indland/foedegang-dropper-engangsbleer-og-vaadservietter-klimaets-skyld

Hvordan kan vi sammen sætte kultur og sundhed endnu højere på dagsordenen? 🎭❤️Det var omdrejningspunktet, da Region Midt...
02/07/2026

Hvordan kan vi sammen sætte kultur og sundhed endnu højere på dagsordenen? 🎭❤️

Det var omdrejningspunktet, da Region Midtjylland i maj samlede interessenter fra alle fem regioner til en fælles drøftelse om etableringen af en national alliance for sundhed og kultur.

På mødet blev der:
🤝 Delt erfaringer med partnerskaber mellem kultur- og sundhedsområdet.
💬 Drøftet, hvordan samarbejdet kan styrkes både lokalt og nationalt.
🌱 Skabt ny inspiration til det videre arbejde.

Næste skridt er allerede planlagt. Efter sommerferien mødes interessenterne i Region Nordjylland for at fortsætte dialogen lokalt, og i slutningen af august samles regionerne igen for at arbejde videre med etableringen af en national alliance.

🎯 Målet er at etablere en national alliance, der kan være en drivkraft for at sætte kunst og kultur på den nationale dagsorden og bidrage til, at området i højere grad bliver en strategisk satsning på sundhedsområdet.

Patientnær Kunst og Kultur på Regionshospital Nordjylland deltog i mødet og ser frem til det fortsatte samarbejde om at sætte kultur og sundhed på dagsordenen.

Adresse

Bispensgade 37
Hjørring
9800

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Regionshospital Nordjylland sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Regionshospital Nordjylland:

Genveje

Del

Type