23/12/2021
Øhhhmmmm.... hvad er det egentlig, du laver? 😆
Ja, det kunne jeg også godt lide at vide 😆 For det er næsten for stort til ord dannet af alfabetet ❤
Nå, men jeg tror godt, at jeg i disse juletider kan tillade mig at bruge ordet treenighed. Treenigheden mellem min Balancing Energy behandling, mit æteriske olieblend og mit armbånd.
Jeg havde en klient, som manglede selvtillid og selvværd. Det gav sig udslag i alle hendes relationer: hun kunne ikke finde ud af sine grænser, og satte hun dem, kunne hun ikke holde dem. Hun knoklede for alle andre end sig selv. Og nu var hun ved at være træt af sin familie, træt af sine venner, træt af sine kollegaer og træt af sit arbejde. Og i virkeligheden var hun træt af sig selv😔
For alt, hvad du synes andre er, er et spejl på dit eget indre. Hm.... godt så❤
Hun fik en behandling, hvor jeg var inde og heale på hendes chakra og aurafelter - blandt andet. Jeg var også inde og opløse gamle tankemønstre, som hun havde levet efter i troen på, at det holdt hende glad.
Hun fik et olieblend med blandt andet Blue Tansy (kom op fra sofaen og i gang med at handle = på sin egen situation og for en gang skyld ikke for andres), Bergamotte til at fjerne sin selvkritiske holdning og øget selvværd og selvtillid. Og Grape som ekstra hjælp til selvværd og desuden fjerne følelsen af skuffelse (over sig selv).
Og armbåndet kom til at indeholde følgende krystaller: masser af Rosenkvarts (Kærlighedsstenen = elsk dig selv) og Turmalin Paraiba (åbner op for dit indre og hjælper dig med selvtilliden. Desuden hjælper den med at omdanne de negative følelser til noget positivt). Og som prikken over i´et: et Balancing Energy Chakraarmbånd❤
Armbåndene hjælper med at manifestere målet for behandlingen. Hun bærer dem hver dag - og tager sin olie på armbåndene. Og hver gang, hun tvivler, hver gang, hun skal tage en beslutning, hvor hun kan mærke, at hun vakler, så lægger den ene hånd sig blidt over armbåndene, og hun mærker ind, om det bliver et ja eller nej ❤
Jeg ved ikke med dig. Men jeg bliver bevæget. Og skal l lige knibe mig selv i armen for at forstå, at det her - det er noget, jeg kan ❤❤❤ Og det er så sådan noget, jeg går og laver ❤
Kilde: Duft dig glad med æteriske olier af Heidie Kosiara