20/10/2026
Vi søger en freelance SoMe & Content Coordinator 📱
Safe Nordic søger en kreativ og selvkørende freelancer med erfaring i at producere indhold til LinkedIn, Instagram og Facebook. Vi ønsker et tæt og direkte samarbejde med én selvstændig freelancer, der selv står for arbejdet.
Vi arbejder med remote medicine, telemedicine, medical training og ekspeditioner – og har masser af projekter, billeder og historier. Vi mangler dig, der kan omsætte det til godt content og sikre, at vi løbende er synlige på vores kanaler.
Dine opgaver bliver bl.a. at:
• Planlægge og producere opslag
• Skrive tekster – primært på engelsk
• Tage og redigere billeder samt lave simple Reels og videoer
• Indsamle indhold fra vores hverdag og kurser
• Publicere og skabe en fast rytme på vores sociale medier
Vi søger dig, der:
• Har erfaring med at skabe content til sociale medier
• Kan arbejde selvstændigt og følge opgaverne til dørs
• Har blik for gode historier og visuel formidling
• Kan formidle et specialiseret område professionelt og interessant
Du behøver ikke kende vores fagområde på forhånd, men du skal være nysgerrig og have lyst til at sætte dig ind i det.
Arbejdet kan delvist klares remote, men du skal også kunne møde op på virksomhedens adresser og kursussteder for at indsamle og producere indhold. Kørekort og egen bil er derfor et krav.
Interesseret?
Send et par linjer om dig selv, eksempler på content, du har lavet, og din timepris eller månedspris.
👉 Læs mere om os på https://safenordicsolutions.com/
Del opslaget, eller tag gerne én, der kunne være et godt match.