23/06/2026
TAK FOR ALT 🙏🩷
Kære følgere, kunder og samarbejdspartnere,
Alt har sin tid, og nogle gange må man træffe de sværeste beslutninger for at give plads til noget nyt.
Jeg har truffet den store beslutning, at jeg er nødsaget til at lukke min virksomhed.
Det er med et vemodigt hjerte, men samtidig med en dyb, dyb taknemmelighed over alt det, vi har skabt og delt.
Jeg vil gerne sige en gigantisk tak til hver og en af jer, der har lagt vejen forbi, vist mig jeres tillid og støttet min drøm. Tak for jeres mange besøg, for de dybe snakke, grinene, de magiske øjeblikke og alt det, vi har oplevet sammen. Det har betydet uendeligt meget for mig, og jeg vil bære hver evig eneste oplevelse med mig videre i hjertet.
Når én dør lukkes, åbnes der som bekendt en ny. For mig venter der nu andre, spændende eventyr forude, og jeg glæder mig til at se, hvad fremtiden bringer.
Det praktiske:
Sidste åbningsdag/mulighed for booking og brug af klippekort er 27.august 2026.
Endnu en gang tak for rejsen – I har gjort den helt uforglemmelig. ✨
De kærligste hilsner,
Merete / PranaUniverset💚