Psykolog Anna Sofie Slot

17/06/2026

Gammelt billede - nyt brugernavn

Fordi ingen som helst har spurgt, endsige bemærket det, vil jeg hermed fortælle verden (nuvel, en meget, meget lille del af den), at jeg har ændret mit brugernavn.
Psykobloggen, syntes jeg, var sjovt og hittepåsomt i 2017. Alting har en ende, og 2026 blev således enden på det navn.
Nu følger mine virksomhedsprofiler mit virksomhedsnavn:

Psykolog Anna Sofie Slot

Jeg er temmelig ustabil på SoMe, men ér her - og ellers er jeg med sikkerhed ude i virkeligheden, hvor jeg underviser lidt, snakker en del, lytter en masse og skriver ret meget.

📧 slot(a)slotoglykke.dk
☎️4410 3800
📍Hjaltesvej 16, 7500 Holstebro
🛜 www.slotoglykke.dk

26/06/2024

🥇 MIT BARN HAR HAFT VERDENS BEDSTE LÆRER! 🥇

Sommerferien står for døren, og det betyder for mit vedkommende afrunding på mit barns indskolingstid. Overgange har tidligere gjort mig sentimental, “stop tiden” du ved. Denne gang er det dog ikke selve overgangen og udsigten til (igen) at have et barn, der helt konkret har nået et nyt udviklingstrin. Det er derimod afskeden med verdens bedste lærer.

Jeg har efterhånden set min del af lærere i aktion og vil derfor påstå, at jeg har et godt kendskab til, hvad der fungerer og ikke fungerer, når man skal lede en klasse. Og hvad er det så, der gør Mette til verdens bedste lærer?
Her kunne nævnes mange ting, men jeg vil fremhæve nogle få. Det er ikke raketvidenskab, og jeg gætter på, at Mette ikke vil synes, det er noget særligt. For hun ‘gør det jo bare’. Men hvad gør Mette egentlig helt konkret?

• Hun tager lederskabet på sig. For nylig skulle klassen fx på tur, hvor nogle forældre skulle være chauffører. Mette havde på forhånd fordelt børnene i bilerne, så de vidste, præcis hvem de skulle køre med.
Hvorfor er det vigtigt? Fordi det skaber ro og forudsigelighed, og der opstår ikke “jeg vil ikke køre med ham”. I stedet for at lade børnene fokusere på om der er plads til mig, og hvad jeg skal gøre af mig selv, tager Mette ansvaret.

• Hun anerkender hvert barns individuelle forudsætninger. Siden 1. klasse har alle børn haft en ‘guldmappe’, hvor særligt fine ting er blevet sat i. I 1. klasse skrev Mette “oversættelse” til børnenes børnestavning. Også selvom det egentlig var skrevet med “voksenstavning”.
Hvorfor er det særligt? Fordi ingen er blevet gjort særlige, som det var sket, hvis hun havde nøjedes med at “oversætte” der, hvor det egentlig var påkrævet. Ingen har altså fået påduttet at “være dårlig”.

• Hun forstår hvert enkelt barns perspektiv. På et tidspunkt var der skolefest på mit barns fødselsdag. Mette tjekkede med ham, inden hun lagde op til fælles fødselsdagssang - fordi hun ved, at han måske ikke ville synes, det var rart med den opmærksomhed.

God sommer til jer alle og TAK til alle de “Mette’r” jeg ved, der findes derude. 🙏🏼❤️

21/02/2024

VENTETID I BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRIEN

De seneste dage har jeg set en del artikler og opslag omhandlende den (meget) lange ventetid for børn og unge, der er henvist til psykiatrisk udredning. Jeg er helt enig i, at det er et problem. Jeg er dog ikke enig i, at løsningen handler om, at der skal tilføres flere ressourcer i psykiatrien, underforstået at der skal ansættes flere medarbejdere, så flere børn og unge kan blive udredt hurtigere.

Det er jeg ikke, fordi:

1. En psykiatrisk udredning forandrer ingenting i sig selv.

Der er tale om præcis samme barn, med fuldstændig samme behov, styrker og udfordringer, psykiatrisk diagnose eller ej.
- Jamen med en diagnose så ved vi jo, hvad vi skal gøre! Måske. Men en diagnose giver ingen færdig manual, og diagnose eller ej, så handler al indsats og udvikling om at justere tiltagene til lige præcis dét barn. Her handler det ofte om, hvor frusterende det end kan være, at skynde sig langsomt.

2. En psykiatrisk diagnose er ikke en forudsætning for at modtage særlig støtte.

Desværre er nogle systemer blevet af den opfattelse, at særlig hjælp kræver en diagnose. Jeg mener, at en stor del af presset på børne- og ungdomspsykiatrien kunne afhjælpes ved at aflive den myte og i stedet fokusere på barnets funktionsniveau.
Det står fx ingen steder i folkeskoleloven, at der påkræves en diagnose, før man kan overveje et specialskoletilbud. De dygtige PPR-medarbejdere kan sagtens (hvis de har tid) udrede et barns pædagogiske og faglige behov.

3. Diagnoser har medbetydninger.

Psykiatriske diagnoser kan være et vigtigt bidrag ind i at forstå et barn og dets behov. Vi må dog ikke tro, at de altid er en hjælp. En diagnose vil altid følges af en eller anden medbetydning. Iboende, medfødt, en deficit i barnets hjerne. Det kan være helt på sin plads at forstå et barn herudfra. Det kan imidlertid blive problematisk - og ikke fordrende for barnets videre udvikling - hvis (når) en diagnose får omgivelserne til at fortolke barnets adfærd ud fra diagnosen. Måske kunne adfærden forstås som noget i konteksten, relationerne, systemet, (andres) forståelse.

4. Fremtrædelsesformen er afhængig af konteksten.

Psykiatriske diagnoser er en betegnelse for adfærdsmæssige symptomer. Det er ikke noget, vi kan afgøre objektivt, som man kan med mange somatiske lidelser. Fremtrædelsesformen vil derfor bl.a. afhænge af, hvilke fællesskaber barnet indgår i, og hvordan barnets relationer udspiller sig. Vi kan derfor ikke isolere en udredning til udelukkende at omhandle barnet, da barnets adfærd bygger på så mange andre ting. Men hvis vi i hast skal gennemføre mange flere udredninger, risikerer vi, at det bliver overset.

5. Behovet skal ændres et andet sted.

Det er fuldstændigt ligegyldigt, hvor mange diagnoser der stilles, og hvor mange udredninger, der laves, hvis ikke barnets omgivelser er gearede til at møde dets behov. Vi bør derfor ændre på det, der gør, at så mange børn henvises til psykiatrien i stedet for!

04/01/2024

📣 KOM PÅ KURSUS MED MIG SOM UNDERVISER! 🍍

I 2024 har jeg mange spændende ting i sigte og kan bl.a. nævne:

I maj afholder jeg kursus i traumeudredning af børn hos Videnscenter for Psykotraumatologi. Læs mere her:
https://www.sdu.dk/da/forskning/videnscenter_for_psykotraumatologi/arrangementer/kursus_traumetests_til_boern

I september afholder jeg kursus om interventionsformer til børn og unge med særligt fokus på traumereaktioner hos Dansk Psykolog Forening. Læs mere her:
https://www.dp.dk/course/nyt-valg-af-interventionsformerboern-og-unge-m-saerligt-fokus-paa-traumereaktioner/

Kursets formål er at skærpe din evne til at vurdere, beslutte og tilrettelægge relevante interventionsformer for børn og unge i udsatte positioner samt vurdere effekten af den valgte interventionsform.

03/12/2023

🍀 DECEMBERKONKURRENCE 🍀 i samarbejde med psykolog Rikke Yde Tordrup og Akademisk Forlag.

Det er ingen hemmelighed, at jeg er begejstret for Rikke Yde Tordrups bøger. Hun har netop udgivet endnu en, som endda er målrettet mit hjernebarn; socialpædagogikken.
Jeg har i syv år (jah, så ved man jo… et-og-andet…) været tilknyttet en døgninstitution som intern psykolog. Havde denne bog fandtes på det tidspunkt, havde jeg helt sikkert benyttet den flittigt i vejledning og supervision af pædagogisk personale.
Rikke Yde Tordrup skriver letforståeligt og praksisnært om tilknytningens betydning i det socialpædagogiske arbejde - krydret med fine caseeksempler.
Jeg er desuden begejstret for, at sidste afsnit er dedikeret til den fagprofessionelles refleksioner over sig selv og egen pædagogisk praksis. Det er ingen skam at have “noget med sig i bagagen” - så længe man forholder sig til det. ❤️

Vil du vinde dit eget eksemplar af Udviklende øjeblikke i socialpædagogisk arbejde, så ‘synes godt om’ og skriv en kommentar på dette opslag. Jeg trækker en vinder d. 13. december. 🎁

28/11/2023

Som børnepsykolog møder jeg af og til i Ungdomskriminalitetsnævnet. Det er et nævn, som afgør, hvad der skal ske med børn og unge mellem 10-17 år, som har begået noget krimininelt, og som fra Politiet vurderes at være kriminalitetstruede. Her har jeg set, hvor hurtigt børn og unge nogle gange kan blive viklet ind i organiseret kriminalitet. Helt uden det på nogen måde var deres intention. Men er ens dømmekraft af den ene eller anden årsag lidt udfordret, ja så skal der virkelig ikke særlig meget til, før man virkelig er ‘ude at skide’.

Derfor er det så fedt, når virksomheder bidrager til at trække i en anden retning. 💪🏼
Kender du nogen i målgruppen, så tøv ikke med at dele. Jeg kan selvsagt ikke udtale mig om kvaliteten af undervisningen, men jeg hilser i den grad initiativet velkomment. 👏🏼

04/10/2023

📣 Så er der endnu engang mulighed for at komme på kursus med mig som underviser. Anne Vagner Jakobsen underviser på dag 1 og jeg på dag 2 og 3. Det er et brandgodt kursus, hvis jeg selv skal sige det. 🍍😁

Videnscenter for Psykotraumatologi udbyder '3-dages kursus i traumetest til børn efterår 2023'

På kurset gives en introduktion til ny viden og forskning traumer, PTSD og andre traumereaktioner hos børn. Kursisterne oplæres i administration og opgørelse af Diagnostic Infant and Preschool Assessment (DIPA), tegneserietesten Thomas og Odense Child Trauma Screening OCTS.

Der er efterfølgende mulighed for at blive certificeret i brugen af OCTS.

Kurset er godkendt til specialiseringsmodulet (18 timer):
- Psykotraumatologi, 14.4.4.2.4. Valgfri del
- Klinisk børnepsykologi, 6.4.4.2.2. Psykologiske undersøgelsesmetoder.
- Psykoterapi med børn, 12.4.4.2.1. Klinisk psykologisk undersøgelsesmetodi
- Klinisk børneneuropsykologi, 7.4.4.2.3. Udredningsprocedure

Læs mere om kurset og tilmelding på vores hjemmeside: https://www.sdu.dk/da/forskning/videnscenter_for_psykotraumatologi/arrangementer/kursus_traumetests_til_boern

04/05/2023

TAKNEMMELIGHED 🙏🏼
Jeg fik en gave af en ung i dag.
Som offentlig ansat må man dog nøje overveje, om man kan tage imod en gave fra en borger. Det er sådan set fornuftigt nok. Selvfølgelig skal afgørelser ikke bero på, hvem der er blevet overøst med gaver, og selvfølgelig skal en borger ikke føle sig forpligtet til at give hverken dyre eller mindre dyre gaver for en indsats, som vedkommende er berettiget til igennem det offentlige.

Og så er der den anden side af ‘mønten’, hvor man risikerer at ende et sted, jeg ikke tror, er godt for nogen, og som jeg heller ikke har fantasi til at forestille mig, har været formålet med retningslinjerne.
Jeg har hørt om offentlige arbejdspladser, hvor de end ikke måtte modtage en æske chokolade til jul. Ikke beslutningstagere af indkøbsaftaler, men arbejdspladser der har fokus på pleje og omsorg.
Jeg mener, det er dybt forfejlet at tro (hvis nogen overhovedet kan driste sig til at tro det), at en offentlig ansat/arbejdsplads skulle give mere eller mindre omsorg, fordi man får eller ikke får en sølle æske chokolade. Faktisk er det temmelig nedladende over for medarbejdernes dømmekraft og moral.

Samtidig ignorerer bestemmelsen det faktum, at alle har brug for at udvise taknemmelighed. Når man har brug for pleje, omsorg, nogen at vende noget svært med - whatever - og man er taknemmelig for det, man har modtaget, er det vel helt rimeligt, at man får lov at udtrykke det og for en stund opleve sig en smule ligeværdig i en asymmetrisk relation? Naturligvis kan man udtrykke sin taknemmelighed med ord og mimik, men det ér ikke det samme. Det handler ikke om den materielle værdi, men om at give nogen noget.

Det er i hvert fald det, jeg vurderer, der kom i spil i dag, hvor en ung kom til sidste samtale efter et længere forløb, og gemte denne æske på ryggen. Helt glad og stolt. Den glæde kommer jeg aldrig til at fratage nogen! ❤️

16/04/2023

Det var, som om man kunne mærke hele Danmark puste ud i eftermiddags, da nyheden om, at 13-årige Filippa var fundet - i live.
Jeg forstår godt, at rigtig mange spekulerer over, hvad der mon er hændt hende. Det gør jeg vel sådan set også selv.
Men lad os hjælpes ad med at huske at det ikke er vores historie. Ingen har brug for at blive kendt som pigen, der var udsat for x-y-z. Så selvom der er mange potentielle ‘clicks’ i alverdens slibrige detaljer om Filippas seneste døgn, ja så håber jeg virkelig, at pressen har etik nok til at lade hende og familien hele hendes oplevelser uden resten af Danmark som tilskuere.
Jeg beundrede den måde, Hugo Helmigs død blev håndteret på i medierne. Vis nu at det ikke blot var et enkeltstående tilfælde. 🙏🏼

21/03/2023

Der er noget, vi er nødt til at forholde os til. Selvom det måske ikke er rart…

Jeg nyder at glo på min smartphone, og jeg ved godt, hvor min hånd og efterfølgende øjne søger hen, når jeg står i kø, trænger til en overspringshandling eller har brug for at rette opmærksomheden mod noget andet end det, jeg lige er i. Jeg bilder mig ind, at det går nok. Jeg har jo lært at fokusere og har også en ret udmærket evne til at koncentrere mig, når jeg skal, hvis jeg selv skal sige det.

Men det har mit barn ikke. Det har dit barn heller ikke, hvis vi er fra samme generation.
Evnen til at fastholde sin opmærksomhed er ikke medfødt og statisk, men udvikles i et samspil mellem medfødte forudsætninger og den omgivende omverden.
Hvem tror du, der har/havde de bedste betingelser for at udvikle netop opmærksomhed - et 1980’er barn som mig, der voksede op med TV uden fjernbetjening og to kanaler, eller mit 2010’er barn, der kunne sige “modellervoksvideo på YouTube”, før han kunne sige opmærksomhed?

https://www.zetland.dk/historie/soB3ZgR4-ae6Ewl5D-f5faf?utm_source=facebook&utm_medium=linkibio&utm_campaign=artikel&fbclid=IwAR0u1xR9loU3k_94LVT6YfHH6MiUGUQtzQ6HVr-LB8rTYSupQ-Cb_rZRXeg

Min datter er den eneste i sin klasse uden en telefon. Her er mit nødråbMin datter er den eneste i sin klasse uden en telefon. Her er mit nødråbMin datter er den eneste i sin klasse uden en telefon. Her er mit nødråbMobilen gør vores børn mere deprimerede og ensomme. Hvad med at tage den fra...