Brancheforeningen Danske Bedemænd

Brancheforeningen Danske Bedemænd Danske Bedemænd er en brancheforening, som arbejder med en høj, professionel standard og en dyb respekt for det enkelte menneske.

Danske Bedemænd er en sammenslutning af bedemænd, der ser det som deres fornemste opgave at tilbyde en høj, professionel standard kombineret med en dyb respekt for den enkelte opgave og det enkelte menneske. Danske Bedemænd blev stiftet i 1957. Foreningen har i dag ca. 300 medlemsforretninger fordelt over hele Danmark og arbejder tæt sammen med lignende organisationer i Norge, Sverige og Finland.

Danske Bedemænd er desuden tilsluttet European Federation of Funeral Services, der er en europæisk sammenslutning af bedemandsforretninger. Danske Bedemænd har eget sekretariat, der servicerer medlemmerne med alt af faglig karakter, og som desuden er foreningens ansigt udadtil i forhold til offentlige myndigheder m.v. Medlemmer af Danske bedemænd benytter bomærket som et symbol på den kvalitet, Danske Bedemænd tilbyder i udførelsen af enhver opgave. Det betyder, at man trygt kan henvende sig i enhver bedemandsforretning, hvor dette mærke benyttes. Alle medlemmer er tilknyttet foreningens garantiordning og klageudvalg. Danske Bedemænd har udviklet et omfattende kursus- og videreuddannelsesprogram, som medlemmerne er forpligtet til at deltage i. Kurserne omfatter: Psykologi, samtaleteknik, sorgbehandling, arvelov, sociallov, begravelseslov, ligsyn, praktisk fagkundskab og orientering om fagrelevante nyheder. Medlemmer af Danske Bedemænd forpligter sig til ved deres medlemskab at overholde foreningens etiske regler. De omfatter bl.a.:
• En høj professionel bevidsthed baseret på loyalitet.
• En oprigtig respekt for enhver religion.
• En uopfordret orientering om omkostninger.
• En omhyggelig overholdelse af lovgivning.
• En objektiv, ærlig og sober markedsføring.
• En løbende indsats for at højne den professionelle viden. Danske Bedemænd har udviklet en bedemandsuddannelse sammen med eksperter på de enkelte fagområder. Uddannelsen er under løbende kvalitetskontrol af Danske Bedemænd, der står inde for den faglige standard. Optagelse i brancheforeningen Danske Bedemænd er betinget af uddannelsens gennemførelse.

Har du styr på bedemandsbranchen? Kan du holde styr på bedemændene i branchen? Så er det måske dig, vi har brug for. :-)...
16/07/2026

Har du styr på bedemandsbranchen? Kan du holde styr på bedemændene i branchen?
Så er det måske dig, vi har brug for. :-)

Brancheforeningen Danske Bedemænd søger en medlems- og fagkonsulent med stærk faglighed, solid rådgivningserfaring og lyst til tæt kontakt med vores medlemmer i hele landet.

Du får en central rolle med ansvar for faglig rådgivning, medlemsservice, autorisation, audit og uddannelse.

Er du interesseret, så send en ansøgning straks, for vi har løbende ansættelsesforløb hen over sommeren.

Læs mere om stillingen her: https://bedemand.dk/vi-soeger-en-medlems-og-fagkonsulent

30.000 kr. går til at støtte familier, der har mistet et barn. Elysium Begravelsesopsparing donerer årets overskud til L...
24/06/2026

30.000 kr. går til at støtte familier, der har mistet et barn. Elysium Begravelsesopsparing donerer årets overskud til Landsforeningen Mistet Barn.

Elysium Begravelsesopsparing donerer 30.000 kr. til Landsforeningen Mistet Barn

Landsforeningen Mistet Barn har modtaget en flot donation på 30.000 kr. fra Elysium Begravelsesopsparing, som har valgt at donere årets overskud fra 2025 til foreningens arbejde for familier, der har mistet et barn.

Donationer som denne er med til at sikre, at vi fortsat kan tilbyde støtte, fællesskab og aktiviteter til forældre og familier, der lever med sorgen efter at have mistet et barn.
Hos Elysium Begravelsesopsparing er det et bevidst valg at lade overskydende midler komme velgørende formål til gavn. I år er valget faldet på Landsforeningen Mistet Barn.

”At miste et barn er noget af det sværeste, et menneske kan opleve. Derfor betyder det meget for os at kunne støtte Landsforeningen Mistet Barn, som møder familierne med konkrete tilbud som støttesamtaler, sorggrupper og familieaktiviteter. Vi håber, at donationen kan være med til at styrke deres vigtige arbejde,” siger Tomas Legarth, administrator for Elysium Begravelsesopsparing.

Ved overrækkelsen den 15. juni deltog både repræsentanter fra Elysium Begravelsesopsparings bestyrelse og Landsforeningen Mistet Barns bestyrelse. Donationen blev overrakt af bestyrelsesmedlem Mette Torp og Tomas Legarth og modtaget af bestyrelsesleder Nanna Slotmann og sekretariatsleder Julie H.H. Bender.

”Tusind tak for den flotte støtte til Landsforeningen Mistet Barn og for, at I har valgt at gøre en forskel for familier i en af livets sværeste situationer. Donationen er en stor hjælp og bidrager til, at vi kan fortsætte vores arbejde med at skabe fællesskaber og støtte for forældre, der har mistet et barn,” siger Julie H.H. Bender, sekretariatsleder i Landsforeningen Mistet Barn.

Vi er meget taknemmelige for støtten og for den anerkendelse af vores arbejde, som donationen er udtryk for.

Læs mere om Landsforeningen Mistet Barn på www.mistetbarn.dk

Læs mere om Elysium Begravelsesopsparing på https://elysium.dk

Judith og Anna har været på kursus, så du slipper for det.Vi er blevet klogere på ligeløn og de kommende regler om lønge...
09/06/2026

Judith og Anna har været på kursus, så du slipper for det.

Vi er blevet klogere på ligeløn og de kommende regler om løngennemsigtighed - og ja, det er lige så regeltungt og bureaukratisk , som det lyder.

Men det er også vigtigt.

Reglerne får betydning for arbejdsgivere, blandt andet at sørge for at have en lønstruktur, kategorisere medarbejderne og ikke mindst at sikre indsigt i lønniveauer for køn.

Først skal loven om løngennemsigtighed fremsættes og vedtages, men som planen ser ud lige nu, træder reglerne i kraft den 1. januar 2027.

Derfor går vi i gang med at omsætte de kommende paragraffer, direktiver og noter til noget, der er til at forstå og bruge i praksis.

En guide til medlemmerne er på vej.

Som medlem af Dansk Erhverv har vi stor glæde af kurser som dette, så vi kan følge regelstoffet, og vores medlemmer kan tage sig af det vigtige.

12/05/2026
12/05/2026
12/05/2026

🕊️ LIGE NU TALER VI OM TRYGHED, KVALITET OG ORDENTLIGHED I BEDMANDSBRANCHEN 💚

I dag har vi været afsted til landsmøde og generalforsamling i Brancheforeningen Danske Bedemænd, hvor Michael Ørskov er formand.

Et af de vigtige emner på dagsordenen er brancheautorisationen – og hvordan vi bliver endnu bedre til at fortælle familier, hvad det betyder, og hvorfor vi mener, det er vigtigt at vælge en brancheautoriseret bedemand.

Blandt andet fordi du er sikret uddannede bedemænd, høj faglighed og ordentlighed.

For os hos Ørskov Begravelsesforretning handler det også om tillid, tryghed og respekt for de familier, vi hjælper hver eneste dag 💚

Hvad betyder noget for dig, når du en dag skal vælge bedemand? 💔😢

🕊️

12/05/2026
12/05/2026

Adresse

Brogade 19 D
Køge
4600

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Brancheforeningen Danske Bedemænd sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del