11/07/2026
Bag Begravelse-forglem mig ej står jeg, Bettina Manniche.
Jeg er gift, mor til to drenge og en af dem bor i himlen.
I 2022 mistede jeg min 31‑årige søn efter en lang og ubarmhjertig kamp mod kræft. Det var et tab, der ændrede hele mit liv. Sorgen slog mig i knæ, men den gav mig også et kald, jeg ikke kunne ignorere: at være der for andre, når livet gør allermest ondt.
Ved min søns bisættelse mødte jeg en bedemand, der var både sød, venlig og professionel. Alligevel mærkede jeg, at jeg personligt havde brug for noget mere: mere tid, mere nærvær, mere menneskelighed og en afsked, der føltes helt som ham. Det var en meget individuel oplevelse, og det gjorde mig bevidst om, hvor vigtigt det er for mig, at en afsked bliver så personlig som muligt. Det var ikke et spørgsmål om, at bedemanden gjorde noget forkert — han var yderst behagelig og meget sød — men jeg opdagede, hvad jeg selv havde brug for i sådan en situation.
Det blev starten på min vej.
Jeg tog uddannelsen som bedemand, og i dag er det det mest meningsfulde arbejde, jeg kan forestille mig.
Jeg lovede mig selv, at hvis jeg nogensinde skulle hjælpe andre i deres sorg, skulle det være med hjertet forrest – med tid, varme og respekt for det menneske, der er gået bort.
Jeg bor på landet sammen med min mand og vores hunde. Jeg er opdrætter af Staffordshire Bull Terrier og bruger meget tid på udstillinger. Min baggrund er 30 år i skadeservicebranchen, hvor jeg til sidst sad som direktør. Det var et liv med ansvar, tempo og store beslutninger. Men da jeg mistede min søn, ændrede alt sig. Jeg valgte at træde ud af karrierelivet, fordi mit hjerte ikke længere var der. I stedet fulgte jeg det kald, der voksede frem i sorgen: at være der for andre, når livet gør allermest ondt.
I mit arbejde som bedemand går jeg gerne de ekstra skridt for at skabe en afsked, der er personlig, kærlig og tro mod det menneske, I siger farvel til.
For mig handler det om at møde jer med ro, respekt og hjertet forrest hver eneste gang.