Psykoterapeut Rebecca Reuther

30/07/2026

28/07/2026

Nogle gange glemmer vi at tilgive os selv for de fejl, vi begik i fortiden.

Vi ser tilbage med ærgrelse. Måske med skyld. Måske med skam. Vi dømmer den, vi var, ud fra den, vi er i dag.

Men sandheden er, at vi traf vores valg med den viden, de erfaringer og de ressourcer, vi havde på det tidspunkt. Det betyder ikke, at alt var godt. Det betyder heller ikke, at vi ikke har et ansvar. Men det betyder, at der var en grund til, at vi handlede, som vi gjorde.

Skal vi virkelig bære den dom resten af livet?

Eller er det tilladt at møde vores fortid med lidt mere mildhed?

At kunne sige:
"Jeg vidste ikke bedre dengang. Men det gør jeg i dag."

Det er ikke det samme som at undskylde sine handlinger. Det er at tage dem alvorligt, lære af dem og lade dem blive en del af den vej, der har formet os.

Vi kommer alle til at begå fejl igen. Ingen lever et liv uden fejltrin. Forskellen er, at når vi bliver klogere på os selv, bliver vejen tilbage til det sunde sted i os ofte kortere.

Skyld og skam behøver ikke være det, der følger os resten af livet.

Måske kan de langsomt erstattes af nænsomhed, ansvar og omsorg – også over for os selv.

I terapien møder jeg ofte mennesker, der har båret rundt på selvbebrejdelser i årevis. Sammen undersøger vi, hvordan fortiden kan blive en kilde til læring i stedet for en livstidsdom. For først når vi møder os selv med ærlighed og medfølelse, bliver det muligt at skabe en anden fremtid.

Hvad ville forandre sig i dit liv, hvis du valgte at møde dit tidligere jeg med lidt mere forståelse?

27/07/2026

Gem de øjeblikke, der varmer dit hjerte. En dag får du måske brug for dem

26/07/2026

Nogle af livets største forandringer kommer uden varsel.

Et opkald. En sygdom. Et tab. Et brud. Et arbejde, der pludselig forsvinder. Eller måske opdager du en dag, at det liv, du lever, ikke længere føles som dit eget.
Vi kan sjældent styre, hvad livet bringer. Men vi kan langsomt lære at forholde os til det, der sker.

I går gik jeg en tur på stranden, da jeg fik øje på en solsikke.
Den stod midt i sandet. Omgivet af vind og salt. Et sted, hvor jeg umiddelbart tænkte, at den slet ikke burde kunne gro. Alligevel stod den rank. Lysende. I fuldt flor.

Den mindede mig om os mennesker.
Livet giver os ikke altid den jord, vi havde håbet på. Nogle oplever sygdom, tab, svigt eller uventede drejninger, som ingen ville have valgt. Det forsvinder ikke, fordi vi tænker positivt, eller fordi vi forsøger at skubbe de svære følelser væk.

Tværtimod.

Følelserne skal have lov til at være der. De skal mærkes og mødes med omsorg.
Men vi behøver ikke lade dem være de eneste, der får plads.

Det, du giver næring, vokser.

Vi kan langsomt lære at slå rødder dér, hvor livet har plantet os. Ikke ved at fornægte det svære eller gøre os hårde. Men ved nænsomt at rette blikket mod det, der stadig giver mening, håb og retning.
I det tempo, vi kan.

For styrke handler måske ikke om aldrig at knække. Den handler om, at vi – trods vind, sand og salt – stadig kan vokse. Stadig kan blomstre.

Det er den vej, jeg gerne vil invitere mennesker til.
Ikke at glemme det, der har gjort ondt. Ikke at skynde sig videre. Men nænsomt at gå videre, når de er klar.

I terapien skaber jeg et trygt rum, hvor der er plads til både sorgen, usikkerheden og de spørgsmål, livet vækker. Sammen undersøger vi, hvordan du kan finde fodfæste, genopdage dine værdier og skabe mening – også når livet ikke blev, som du havde forestillet dig.

For selv når livet tager en uventet drejning, kan vejen stadig føre dig et sted hen, hvor du igen mærker håb, retning og dig selv.

– Psykoterapeut Rebecca Reuther

24/07/2026

Når vi føler os ramt, er det let at komme til at gøre det samme, som gjorde ondt på os.
Det er en af de mekanismer, jeg synes, er mest fascinerende ved os mennesker.

Når vi oplever at blive dømt, misforstået eller gjort utrygge, opstår der ofte et naturligt behov for at beskytte os selv. Men i forsøget på at passe på os selv kan vi komme til at videreføre det samme mønster.

Vi dømmer den, der dømte os. Vi taler om den, der talte om os. Vi reagerer fra den smerte, vi selv mærker.

Ikke fordi vi er dårlige mennesker. Men fordi vi er mennesker.

I terapien er det netop de mønstre, jeg er nysgerrig på. Ikke for at placere skyld, men for at skabe forståelse. Når vi opdager, hvad der sker i os selv, får vi mulighed for at vælge en anden vej.

Jeg arbejder ud fra en eksistentiel og integrativ tilgang, hvor vi sammen undersøger de overbevisninger, reaktioner og livserfaringer, der former den måde, vi møder os selv og andre på.
For når vi bliver bevidste om vores egne mønstre, bliver det lettere at handle i overensstemmelse med de værdier, vi ønsker at leve efter.

Måske begynder forandringen ikke med, at den anden ændrer sig.
Måske begynder den i det øjeblik, vi vælger at møde os selv med nysgerrighed frem for automatisk at reagere.

Psykoterapeut Rebecca Reuther

20/07/2026

Dine drømme fortjener også en plads. Hvilket lille skridt kan du tage i dag?

17/07/2026

Dit indre legebarn er ikke blevet væk.

Det venter bare på, at du inviterer det med igen.