10/08/2026
Temple Yoga søger nye yoga- og pilatesundervisere 🧘🏻♀️
Faste hold + mulighed for ekstra vikartimer
Har du lyst til at undervise i smukke omgivelser med udsigt til skov eller hav - og være en del af et yogastudie med mere end 35 hold om ugen?
Temple Yoga har tre særlige lokationer:
🌿 Charlottenlund - vores studie på Charlottenlund Travbane med panoramaudsigt til Charlottenlund Skov.
🌊 Temple Sea Bath på Bellevue Strand - vores badehus i den tidligere Arne Jacobsen-herreomklædning med yoga, hot yoga, sauna, saunagus, café, butik og kropsbehandlinger - lige ud til Øresund.
⛱️ Beach Yoga på Bellevue Strand - fra maj til oktober rykker vi ud på vores specialdesignede træplatforme på stranden, hvor yoga kombineres med havbad, frisk luft og udsigt over Øresund.
Hos Temple Yoga er naturen en vigtig del af det, vi laver. Vi ønsker at skabe undervisning med høj kvalitet og nærvær i omgivelser, der giver plads til både bevægelse, ro og fordybelse.
Kan du både undervise yoga og mat pilates, er det et stort plus.
Vi søger dig, der:
* har minimum 200 timers relevant instruktøruddannelse
* har solid erfaring med undervisning
* kan undervise morgen, aften og weekend
* ønsker både faste hold og ekstra vikarhold
* har mulighed for i gennemsnit at undervise 3-4 hold om ugen plus vikartimer
* har lyst til at være en del af et sted med høje standarder for undervisning, kvalitet og den samlede oplevelse
Følgende hold er ledige lige nu:
Mandag kl. 19.00 - Styrkende Hatha, lige uger
Mandag kl. 18.00 - Hatha, lige uger
Mandag kl. 19.30 - Yin, lige uger
Onsdag kl. 18.30 - Flow med Pilates, lige og ulige uger
Torsdag kl. 17.30 - Styrkende Hatha, ulige uger
Torsdag kl. 19.00 - Yin, ulige uger
Fredag kl. 6.30 - Styrkende Flow, lige uger
Fredag kl. 8.00 - Blid Hatha/Yin, lige uger
Holdplanen udvikler sig løbende, så der kommer nye muligheder, og der vil også senere kunne være mulighed for at bytte hold.
Har du lyst til at blive en del af Temple Yoga?
Send en kort ansøgning med lidt om dig, din uddannelse og undervisningserfaring til [email protected] senest den 19/8. Vi modtager kun ansøgning via mail😍