30/07/2026
HVORDAN MODTAGER DU KRITIK?
Inden, en af mine klienter tog hjem, stod hun lidt… Hun ville sige noget til mig. Men vidste ikke helt, hvordan hun skulle få det sagt. Hun fik så fortalt, at hun havde lagt mærke til min altan de sidste par gange, hun havde været. At det overhovedet ikke repræsenterede sådan, som hun ellers så mig. Hun så mig som - ja, jeg kan ikke huske de præcise ord - men de var i hvert fald meget positive. Levende. Farverig mv. Jeg tror, hun var bange for, at jeg tog det ilde op. Jeg valgte at tage det positivt. At hun kunne se mit “potentiale”. Og det er jo dejligt, at andre kan se det i en, selv i de øjeblikke, vi ikke selv er i stand til det. At folk bakker en op, hepper på en.
Det skal lige siges, at billedet på opslaget er helt klart et “efter billede” 🤪
Jeg har de sidste par år ikke rigtig haft blomster på min altan. Havde mange undskyldninger for det. Så skulle jeg være afsted i flere uger. Så jeg ikke var hjemme for at kunne vande dem - hvilket er mega vigtigt med en sydvendt altan. Dårlig undskyldning, da jeg har en rigtig sød genbo, der gerne gør det.
Dagen efter hun var, havde jeg et hul i kalenderen. Så briksen blev taget ud af bilen. Kørte op til Billig Blomster. Og så blev der ellers handlet ind. Jeg skulle lige bruge noget tid på at finde de 3 blomster holdere til nedløbsrøret.
Så nu har jeg igen lyst til at være på altanen. Så ❤️ tak for det, kære klient.
Hvornår har du sidst fortalt en om deres potentiale - som de måske selv har glemt?