24/06/2026
Så vigtigt at huske på som voksen (også ift os selv og kolleger og forældre)
Korrigering og korrekse barnet i dette nu er et alt for højt krav.
Måske tænker du, men hvordan lærer barnet så at "styre sig"?
Ved, at du som rollemodel bevarer roen.
Venter til barnet/børnene er i ro.
"Oversætter" adfærden og hjælper på vej i en ny adfærd.
Fortæl hvad barnet må, og hvad du hjælper med.
Giv håb....."Du øver dig"
Og, jeg hjælper dig!
Når et barn (eller en voksen) reagerer på en måde, der virker uforståelig, frustrerende eller “for meget”, kan vi nemt tænke:
“Det der burde de kunne styre.”
“De ved jo godt bedre.”
Men når nervesystemet er overvældet, er adfærd ikke et frit valg. Det er en automatisk reaktion.
Når hjernen går i alarm, sker der noget helt konkret:
Adgangen til logik, refleksion og selvkontrol bliver midlertidigt lukket ned. Kroppen tager over. Det er ikke fordi man ikke vil – det er fordi man ikke kan i det øjeblik.
Ifølge den polyvagale teori bevæger vi os hele tiden mellem forskellige tilstande i nervesystemet:
En tryg tilstand, hvor vi er åbne, nysgerrige og kan lære
En kamp/flugttilstand, hvor vi reagerer hurtigt og impulsivt
En fastfrysningstilstand, hvor vi lukker ned
Når et menneske er i de to sidste tilstande, giver det ikke mening at stille krav om ro, refleksion eller “ordentlig opførsel”. Hjernen er simpelthen ikke tilgængelig for det.
Forestil dig et barn, der bliver bedt om at slukke iPad’en.
Barnet eksploderer, råber og kaster den på gulvet.
Udefra kan det ligne trods, dårlig opdragelse eller manglende respekt.
Men hvis vi ser på nervesystemet, kan der være noget helt andet på spil:
Barnet var måske allerede træt, overstimuleret eller presset.
iPad’en var en måde at regulere sig selv på.
Da den blev taget væk, blev nervesystemet overvældet – og en “kamp-del” tog over.
I det øjeblik er barnet ikke i stand til at tænke:
“Jeg bliver lige frustreret, men jeg håndterer det roligt.”
I stedet reagerer kroppen hurtigt og intenst.
Hvis vi kun fokuserer på adfærden, kommer vi let til at skælde ud, stramme reglerne eller kræve mere kontrol.
Men det rammer ved siden af.
I stedet kan vi støtte tilstanden:
Sænke vores egen stemme og tempo
Skabe tryghed fremfor pres
Hjælpe med at regulere (fx være tæt på, give ro, sætte ord på følelsen)
Først når nervesystemet falder til ro, bliver det muligt at lære, forstå og gøre noget anderledes næste gang.
Så næste gang adfærd ikke giver mening, kan du spørge:
Er dette et spørgsmål om vilje – eller om nervesystem?
Hvad prøver denne reaktion at beskytte imod?
Hvordan kan jeg skabe mere tryghed lige nu?
For bag enhver “svær” adfærd er der et nervesystem, der prøver at klare noget, der føles for meget.
Vi skal se og støtte tilstanden – ikke kun se på adfærden.
I 2027 laver jeg en ny uddannelse, som hedder: "Nervesystemsbaseret behandling af traumer hos børn og unge". Her kommer vi både til at arbejde med egne og børn og unges reaktioner og nervesystemer.
Beskrivelsen af uddannelsen er ved at blive lavet og jeg sender løbende informationer til dem på interesselisten. Hvis du vil på den, så kan du tilmelde dig her:
https://faceitaps.simplero.com/page/690942
I den kommende tid laver vi 2 gratis online oplæg om nervesystemer, regulering og følelser. Her er emne og tilmeldingslinks:
Inderst inde i dig - forstå dig selv gennem dine del. Den 26. august kl. 19-21
https://faceitaps.simplero.com/page/696169
Børns svære følelser. Den 15. september kl. 19-21
https://faceitaps.simplero.com/page/696172