FysioSmart

FysioSmart Fysioterapi, træning og vaneændringer

Det er ikke dig der er noget galt med, det er mig. (bare rolig, jeg slår ikke op med nogen :-) )Det kan nemlig være let ...
09/09/2026

Det er ikke dig der er noget galt med, det er mig.
(bare rolig, jeg slår ikke op med nogen :-) )

Det kan nemlig være let at tænke at det er en selv den er gal med, når man ikke lige får lavet de der øvelser. Selvom man godt ved man burde. Hvilket ofte skaber en god portion irritation over sig selv.

Og det er nemt at tænke, at løsningen må være mere motivation eller mere disciplin.
Men jeg oplever faktisk oftere at det i mange tilfælde ikke handler om en selv.. Ofte handler det om, at du ikke kan se meningen med det, du skal gøre.

For hvis du får at vide, at du skal lave 3 sæt af 10 gentagelser af en bestemt øvelse, men ikke forstår hvorfor, eller får det ordenligt forklaret hvorfor, så kan det være vildt svært at finde motivationen til at gøre det igen og igen.
Og særligt når resultaterne ikke kommer fra den ene dag til den anden.
Har du samtidig smerter, kan det gøre situationen endnu sværere.

Også opstår der ofte nogle af de her tanker:
- "Virker det overhovedet?"
- "Er det virkelig den her øvelse, jeg har brug for?"
- "Hvorfor skal jeg lave den, når jeg egentlig gerne vil kunne løbe igen?"

Så næste gang du oplever at få stukket en bunke øvelser med hjem, så må du faktisk gerne spørge, hvorfor du skal lave dem, og hvordan de skal hjælpe dig, fordi at forståelsen for hvorfor vi gør som vi gør, er vigtig.

Det kan være dit mål er at kunne løbe igen, så skal træningen give mening ift. det.

Det kan også være at målet er at kunne løfte dit barn/barnebarn uden bekymring. Så vi skal kunne se sammenhængen mellem træningen og den hverdag, du gerne vil tilbage til. (se verdens bedste eksempel her https://youtu.be/REcZopXwOXo?si=rHeIvyQ_zzrvbNJo )

Og hvis målet ændrer sig undervejs, skal planen selvfølgelig ændre sig med dig.

Det betyder ikke, at hver eneste øvelse behøver være sjov.
Men den skal rigtig gerne have en funktion.

Når du forstår sammenhængen mellem det, du gør i dag, og det du gerne vil kunne på sigt, bliver det ofte en lille smule lettere at holde fast.

Derfor er en forståelse for det vi gør en vigtig del i mange af mine forløb.
Jeg kommer ikke til bare at fortælle dig, hvad du skal gøre.
Jeg vil gerne have, at du forstår hvorfor vi gør det, hvordan det passer ind i den større plan, og hvordan vi kan se, om det faktisk bringer dig tættere på dit mål.

For det kan være svært at være motiveret for en øvelse.

Men det er ofte langt nemmere at være motiveret for at få sin hverdag, sin sport eller sin frihed tilbage.

Så derfor - er du ikke motiveret, så er det faktisk ikke altid dig, den er galt med, så kan den faktisk ligge ved din behandler.

"Take Care of Yourself Produced by DocMorris of Germany. The sh...

TRYGHED- At turde bruge kroppen igenNår man har haft smerter i længere tid, kan man nemt begynde at ændre sin måde at be...
07/09/2026

TRYGHED
- At turde bruge kroppen igen

Når man har haft smerter i længere tid, kan man nemt begynde at ændre sin måde at bevæge sig på.

Man holder måske lidt igen.
Undgår nogle bestemte bevægelser (måske helt ubevidst).
Tjekker hele tiden efter, om det gør ondt.
Eller bliver usikker på, om smerterne betyder, at man er ved at gøre noget værre.

Det kan gøre det virkelig svært at komme videre, eller finde ud af hvor man skal starte, for at få det bedre.

Tryghed i et fysioterapeutisk forløb handler derfor ikke om, at alle bevægelser skal være smertefri.
Det handler om at få en bedre forståelse af, hvad kroppen kan håndtere, hvad der er hensigtsmæssigt at gøre, og hvordan man kan reagere, når symptomerne ændrer sig.

Det kan f.eks. være at:

→ lære at skelne mellem smerte og skade
→ finde et passende niveau for aktivitet og træning
→ turde bevæge sig mere frit igen
→ opleve, at smerter ikke nødvendigvis betyder, at man skal stoppe
→ få erfaringer med, at kroppen kan belastes uden at noget går i stykker

For nogle er det første skridt tilbage til aktivitet ikke at træne hårdere.
Det er at blive tryg nok til at turde begynde at bevæge sig igen.

Det er derfor én ud af 6 byggesten i et fysioterapeutisk forløb.

Et fysioterapeutisk forløb er mere end behandlingNår man har haft smerter i længere tid, kan det være svært at vide, hva...
04/09/2026

Et fysioterapeutisk forløb er mere end behandling

Når man har haft smerter i længere tid, kan det være svært at vide, hvad man egentlig skal gøre.

Skal man træne mere?
Skal man holde igen?
Er det farligt, når det gør ondt?
Og hvordan kommer man videre, når man allerede har prøvet forskellige ting?

Og det er gode spørgsmål, fordi der findes ikke ét svar, der passer til alle.

For nogle handler det i en periode mest om at forstå, hvad der sker. For andre er det vigtigste at få mere styrke eller kondition. Det er måske blevet svært at bevæge sig, som man tidligere gjorde uden at tænke over det. Eller måske fylder bekymringen for at gøre noget værre mere end selve smerten.

Derfor kan et fysioterapeutisk forløb rumme flere forskellige ting.

Det er her, jeg bruger de seks byggesten.

Ikke for at sætte mennesker i kasser eller følge en bestemt opskrift.
Men for at skabe nogle rammer for det fysioterapeutiske arbejde.
Rammer, der gør det lettere at se på hele situationen og finde ud af, hvad der er vigtigt at arbejde med for netop dig.

Det kan være:

TRYGHED
At blive mere tryg ved at bevæge og belaste kroppen.

FORSTÅELSE
At få en bedre forståelse af smerter, kroppens reaktioner og hvad der kan påvirke dine symptomer.

BELASTNING
At finde en måde at håndtere aktivitet, træning, hverdag og restitution på, som kroppen kan følge med til.

KAPACITET
At opbygge den styrke, kondition og belastningstolerance, der skal til for at kunne mere.

EKSPONERING
Gradvist at vende tilbage til det, du måske har undgået eller er blevet usikker på.

SELVSTÆNDIGHED
At blive bedre til selv at håndtere smerter, træning og belastning.

De seks byggesten er ikke en fast rækkefølge.

Nogle gange fylder én mere end de andre. Nogle gange arbejder vi med flere samtidig. Og undervejs kan fokus ændre sig.

Det vigtigste er, at arbejdet tager udgangspunkt i det liv, du gerne vil tilbage til.

For målet er ikke nødvendigvis, at du aldrig mærker smerte igen.

Målet er, at smerterne fylder mindre, og at du igen kan gøre mere af det, der betyder noget for dig.

Det er dét, jeg mener med "Tilbage til det aktive liv".

02/09/2026

“Jeg tror, jeg skal tage mig mere sammen.”

Kan mange helt sikkert tage sig selv i at tænke, måske særligt når et forløb ikke udvikler sig som ønsket.

Det kan være hvis man ikke får trænet så meget, som planen dikterede. Rytmen ryger, smerterne blusser op, hverdagen rammer...

Ofte bliver konklusionen:

“Jeg mangler bare disciplin.”

Men hvad nu hvis problemet ikke er manglende viljestyrke?
Hvad nu hvis planen ganske enkelt ikke passer godt nok til dit liv?
Det er ret let at lave en plan på en god dag.
På en mandag morgen, når motivationen er høj.

Men hvad sker der på de dage, hvor du er træt? Har travlt? Har sovet dårligt? Eller hvor kroppen føles mere øm?

Hvis planen kun virker under de perfekte forhold, er det måske ikke dig, der fejler. Måske det er planen.
Det er en vigtig del af den måde, jeg arbejder på i mine forløb.

Jeg kigger ikke kun på, hvad du "burde" gøre. Vi kigger sammen på, hvad du realistisk kan gøre.
Vi starter ét sted, fx. hvordan passer træningen ind i din hverdag?
Hvad gør du de dage, som ikke går som forventet.

For målet er ikke at skabe et perfekt forløb (ligesom vi tidligere har erfaret at den perfekte øvelse heller ikke findes).
Målet er at skabe et forløb, hvor en travl uge ikke betyder, at alt er ødelagt. Hvor en opblusning af smerterne kke automatisk betyder at du skal stoppe.

Og hvor du ikke skal starte helt forfra, hver gang livet kommer i vejen.

For mig er det en vigtig del af værdien i et godt forløb:
At du ikke bare får at vide, hvad du skal gøre, men at vi i fællesskab finder en måde at få det til at fungere i dit virkelige liv.

26/08/2026

Du behøver ikke altid gøre mere. Nogle gange skal du gøre mindre.

Når vi gerne vil have det bedre, er det fristende at skrue op - mere må vel være bedre?
Det bliver til:
- Flere øvelser.
- Mere træning.
- Flere behandlinger.
- Mere fokus på kroppen.

Og det giver jo umiddelbart god mening.
For hvis lidt hjælper, må mere vel hjælpe endnu mere?

MEN, jeg møder ofte mennesker, som faktisk gør meget for at få det bedre. Og kan faktisk have gang i virkelig mange ting, så meget at det kan blive en stress-faktor, og som også gør at de sjældent finder ud af HVAD der faktisk hjælper.
Fordi at de;
- Skifter strategi, når smerterne ændrer sig.
- Laver nye øvelser, når den gamle plan føles kedelig, eller de føler alt er gået i stå.
- holder pause, når kroppen reagerer.
- starter forfra, når de føler sig klar igen.

Det kan være enormt frustrerende.

Ofte er den vigtigste ændring derfor ikke endnu en øvelse.
Det er ofte at have en enkel plan, en som giver mening for dig, en du tror på og en du kan holde fast i og navigere i, både når det går op og når det går ned.

I mine forløb arbejder vi derfor ikke kun med hvad du skal gøre.

Vi arbejder også med:

→ Hvad er vigtigt for dig at kunne igen?
→ Hvad står i vejen lige nu?
→ Hvad kan du realistisk ændre i din hverdag?
→ Hvordan reagerer du, når smerterne svinger?
→ Hvordan ved du, hvornår du skal fortsætte, justere eller holde igen?

For det er sjældent den perfekte plan, der skaber fremgang.
Det er en plan, der giver mening, og som fungerer, når tingene går op og ned.

Det er dét du lærer her - at navigere i dit forløb, at blive klogere på hvad der er vigtigt, og hvad der faktisk ikke betyder så meget.

Målet med dit forløb vil aldrig være, at du skal være afhængig af mig.
Målet er, at du på et tidspunkt kan sige:
"Jeg ved godt, hvad jeg skal gøre nu."

29/07/2026

Jeg er retur fra min dejlige ferie, og klar med flere onsdags-opslag 👏

"Hvis bare jeg finder den rigtige øvelse, så går det nok over."

Er en sætning jeg ofte hører, og jeg forstår den faktisk godt.
For når vi har ondt, vil vi gerne have en løsning. Noget konkret. Noget, vi kan gøre.

Derfor bliver jagten ofte sat ind på
- En ny øvelse.
- En ny behandling.
- Et nyt råd fra en bekendt.
- En ny video på YouTube.

Den barske sandhed er desværre at vi kommer til at bruge vores tid og energi på "det næste" eller endda at finde "det perfekte", i stedet for at måske fokusere på noget langt mere basalt...

For de fleste forløb handler ikke om at finde den perfekte øvelse.
De handler om at blive god til at øve det der er svært i etaper, og fortsætte med at gøre det, så kroppen kan nå at tilpasse sig.

Det lyder måske banalt og forsimplet. Det er det måske også.. Og så alligevel ikke, for det er ofte her vi oplever det bliver svært.
Fordi vi ikke altid kan undgå at
- miste modet, når smerterne svinger.
- ændre planen, fordi en dag føles dårlig.
- tvivle på, om vi er på rette vej.

Og så kan vi let ende ud i, at jagten starter forfra.

I mine forløb bruger vi derfor nogle gange mindst lige så meget tid på at skabe forståelse som på selve træningen.
For når du ved, hvorfor du træner, hvad du kan forvente undervejs, og hvordan du skal forholde dig til de udsving, der helt naturligt kommer, bliver det langt nemmere at holde fast.

For mig er et vellykket forløb ikke kun, at du bliver stærkere eller får færre smerter. Det er i ligeså høj grad, at du går herfra med en oplevelse af, at du ikke længere er afhængig af den næste behandling eller den næste "mirakeløvelse".
At du forstår din krop bedre.
Og at du føler dig i stand til selv at navigere videre.

// Lene

24/06/2026

Hvad gør du egentlig, når smerterne blusser op?

For mange er det dér, usikkerheden virkelig kommer til udtryk.
Særligt fordi at du synes at træningen måske er gået godt i lang tid, og du har endelig følt, at du var på rette vej.

Og så en dag gør det mere ondt igen.

Det første mange tænker er:

"Åh nej, nu er jeg tilbage ved start."
Eller:
"Jeg har nok gjort noget forkert."

Og så sker der ofte det at man enten;

1. stopper helt op
Eller
2. man går i gang med at analysere alt, hvad man har gjort de seneste dage for at finde forklaringen på opblusningen.

Men en opblusning af smerter betyder ikke nødvendigvis, at noget er gået galt.
Det betyder heller ikke nødvendigvis, at du har gjort skade på dig selv.

Kroppen er ikke en bil eller anden maskine, hvor det altid er muligt at finde én forklaring på, hvorfor den reagerer - selvom det ofte har været fortællingen om vores krop. Den er en bil der kan fixes... Men det er en usand fortælling.

Fordi, nogle gange kan smerter påvirkes af:

- mere/mindre aktivitet end normalt
- dårlig søvn
- stress
- bekymringer
- eller ting vi slet ikke opdager

Derfor synes jeg ikke at det vigtigste spørgsmål er:

"Hvorfor gør det ondt?"

Men derimod:

"Hvad gør jeg nu?"

For mange har en plan for de gode dage.
Men de færreste har en plan for de dårlige.
Og det er ofte på de dårlige dage, at vi faktisk har brug for en plan.
Vi har brug for at vide hvordan vi skal reagere hensigtsmæssigt, og justere, hvis noget skal justeres.

For en opblusning behøver ikke være et tegn på, at du er tilbage ved start.

Det ofte bare en helt naturlig del af processen.

17/06/2026

Har du nogensinde prøvet at bruge rigtig meget energi på at mærke efter? Eller ofte fået at vide at du skal "mærke efter"?

Hvordan føles ryggen i dag?
Kan jeg mærke knæet nu?
Var skulderen ikke lidt bedre i går?
Gør det mere ondt end normalt?

Når man har haft smerter gennem længere tid, er det helt naturligt at man begynder at "holde øje" med kroppen.
For kroppen prøver jo at fortælle os noget, og vi vil gerne prøve at forstå smerterne, og handle på signalerne.

Det kan også være fint at lytte til kroppen, men kan også vise sig at blive vores udfordring - at opmærksomheden på kroppen fylder for meget.

Når man tjekker ind med kroppen 20 gange om dagen.
Når hver lille ændring bliver analyseret.
Når dagens succes eller fiasko bliver vurderet ud fra, hvordan kroppen føles lige nu.

Så kan smerterne hurtigt komme til at fylde mere, end de egentlig behøver.

Ikke fordi smerterne nødvendigvis er blevet værre.
Men fordi de får mere og mere opmærksomhed.

Forestil dig at du holder en loop over et område, når vi gør det, så vokser området..

Jeg oplever ofte, at mange bliver overraskede over, hvor meget energi de egentlig bruger på at "overvåge" kroppen.

Og hvor befriende det kan være, når fokus langsomt flytter sig.

Fra:

"Hvordan føles det i kroppen lige nu?"

Til:

"Hvad vil jeg gerne kunne gøre i dag?"

Det betyder ikke, at du "bare" skal ignorere dine smerter.
Men måske behøver smerterne ikke altid være det, der bestemmer, om dagen er god eller dårlig.

For nogle gange er et af de vigtigste skridt fremad ikke, at kroppen fylder mindre.
Men at den fylder mindre i tankerne.

Det er ikke let at ændre, og det lykkedes ret sikkert ikke de første mange mange gange.
Men en start er, at blive opmærksom på, hvor ens opmærksomhed er, for at kunne ændre det.

10/06/2026

"Jeg føler, jeg er sat tilbage til start!"
"Jeg føler, jeg er gået i stå"

To sætninger der af og til dukker op i et forløb.

Det kan være fordi man oplever smerter, der var væk, komme retur.. Det kan være den fremgang man oplevede i starten aftager..

Måske fordi træningen ikke har kørt de sidste par uger.
Måske fordi kroppen reagerer mere eller anderledes lige nu, end den gjorde for en måned siden.

Sandheden er sjældent, at man er tilbage ved start-stregen.
Oftere er det "bare" fordi, man er havnet i en periode, hvor tingene ikke går fremad, eller ikke går lige så hurtigt fremad som i starten.

Vi vil ofte gerne se vores genoptræning og smerter udvikle sig som en lige linje.
Men sådan fungerer kroppen ret sjældent...

Der vil næsten altid være perioder, hvor:
- det går fremad
- det står stille
- eller det føles som om det går lidt tilbage

Det betyder ikke nødvendigvis, at alt det arbejde man har gjort er spildt.

Faktisk tværtimod.

Hvis du ved mere om din krop end du gjorde før.
Hvis du er mindre bekymret, når kroppen reagerer.
Hvis du ved, hvordan du skal justere fx din træning, i stedet for at stoppe helt op.

Så er du IKKE tilbage til start!
Så er du allerede et andet sted end sidst.

Og nogle gange er det faktisk det vigtigste fremskridt af dem alle.

03/06/2026

Det handler ikke kun om træning...

Når man har haft smerter længe nok, er det sjældent kun kroppen, der bliver påvirket.

Det gør tankerne ofte også.

Og det er faktisk ikke så mærkeligt.

Hvis du flere gange har oplevet, at ryggen låser, knæet gør ondt eller skulderen brokker sig, så begynder du helt naturligt at tilpasse dig, og gøre noget andet.

Du gør det i bedste mening.

Og det giver god mening at du måske bliver lidt mere forsigtig.
Holder lidt igen.
Undgår nogle bestemte bevægelser.
Springer måske en træning over "for en sikkerheds skyld".

I starten kan det være fornuftigt.
Problemet er bare, at tilpasningerne nogle gange fortsætter længe efter, at det er nødvendigt.

Du forsøger faktisk at gøre det rigtige.
Men over tid kan de strategier, der engang hjalp, ende med at blive dem, der holder dig fast.

Man vænner sig til at passe på - helt ubevidst.
Man vænner sig til at tolke enhver reaktion fra kroppen som et tegn på, at noget er galt - ofte helt ubevidst.

Derfor bliver det på et tidspunkt ikke bare noget man gør.
Det bliver til en vane.

Derfor handler genoptræning for mig sjældent kun om øvelser, styrke eller belastning.

Det handler i lige så høj grad at blive bevidst om sine tillærte strategier, og på den måde langsomt at aflære nogle af de strategier, man har bygget op gennem måneder eller år.
Strategier, der gav mening en gang, men som nu kan holde dig tilbage.
Tilbage til at turde gøre lidt mere igen.
At opdage, at kroppen godt kan mere, end man havde regnet med.

Og nogle gange handler fremskridt faktisk ikke om at lære noget nyt - men om at genlære noget gammelt.

Og det er ofte en mindst lige så stor del af genoptræningen som selve træningen.

Adresse

Niels Bohrs Vej 3b
Kolding
6000

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 09:00 - 16:30
Tirsdag 09:00 - 17:00
Torsdag 09:00 - 17:00
Fredag 09:00 - 14:00

Telefon

+4552231160

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når FysioSmart sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til FysioSmart:

Genveje

Del