05/05/2026
Jeg griber til vold - ikke for at ramme dig, men for at komme væk fra overvældende ubehag og afmagt
Følelsesmæssige sår øger sandsynligheden for at du griber til enten psykisk eller fysisk vold mod din partner. Og der er mange flere end du måske tror, som havner i en voldelig dynamik.
Vold er en måde at gøre noget med egne følelser på, ved at gøre noget med andre. Vi griber til vold for at håndtere følelser eller overvældende tilstande, som vi ikke har lært at rumme på anden måde.
Både kvinder og mænd griber til vold. Når kvinder udøver magt eller underminerer deres partnere er det ofte verbalt Ved at jorde dem, ydmyge dem eller gør dem mindre. Men det kan også være ved at ignorere eller undgå.
I 10.episode af podcastserien: Er du der for mig? ser vi nærmere på de parforhold hvor vold er blevet en del af dynamikken. Vold vokser ud af et samspil, hvor der er aggression på begge sider. For at forebygge vold er vi nødt til at forstå, hvad der er på spil hos begge partner.
Lyt med her eller der hvor du lytter til podcast
https://www.buzzsprout.com/2445213/episodes/18993360