04/02/2023
Jeg tror, vi er mange, der kan genkende dette. Så fin en beskrivelse af nogle af de ting, man kan slås med, når man er vokset op med misbrug og kaos i hjemmet - og også af den pris overengagement i andre mennesker har for en selv og ens relationer. At komme hjem i sig selv er et vedvarende arbejde der i sig bærer en stor belønning. ❤️
Har du hørt om jeg-fokus-problemet?
Et jeg-fokus-problem indebærer for unge og voksne børn af alkohol- og stofmisbrugere, at de i relationen til omverdenen og andre, hurtigt kan miste indflydelse på deres eget liv. De søger at se tingene med andres øjne end deres egne - ud fra andres ønsker, hensigter og vilje - mens deres egen vilje og hensigt med den anden og situationen glider i baggrunden.
En ung kvinde i TUBA fortæller, at det var, som om hun hele tiden havde en ekstra dimension at forholde sig til i samværet med andre. Hun skulle hele tiden være opmærksom på andres kropssprog, signaler og forsøge at forstå dem for at være på forkant med, hvad der foregik.
Når du er vokset op i en familie præget af en misbrugsproblematik, er denne opmærksomhed mod dine omgivelser blevet en naturlig del af dig, noget der sker helt automatisk. Du kan ikke bare lade være med at gøre det. Der findes ingen slukknap. Det er blevet en måde at være i verden og sammen med andre på.
At betragte verden gennem andres øjne giver naturligvis mange udfordringer. Det indebærer bl.a., at man kan komme til at ignorere sine egne behov og ønsker - og det er dybt utilfredsstillende og uholdbart i længden.
Ens ønsker og behov er i virkeligheden noget af det, der fortæller mest om, hvem man er. Derfor er de også meget vigtige for ens sundhed og mentale velbefindende - og muligheden for at danne og indgå i sunde, nære relationer.
Et sundt jeg-fokus betyder ikke, at man skal se alt ud fra egne perspektiver og interesser. Det er en stærk social ressource at være god til at se tingene ud fra andres perspektiver. Det er også en ressource at have god føling med, hvordan andre har det. Og man kan naturligvis vælge at sætte sig selv til side for en tid for at være der for et andet menneske eller hjælpe en ven. Men når det at sætte sig selv til side bliver en automatisk tilstand frem for et valg, bliver man med tiden ensom, trist og en skygge af det menneske, man egentlig er.
Man bliver ikke verdensmester i grænsesætning på én dag, men ved at have en opmærksomhed rettet mod sine grænser og behov, kan man stille og roligt øve sig i at mærke og handle efter dem.