21/05/2026
REFLEKSIONSKAPACITETEN hos de højtbegavede i klasseværelset er stor, men det er ikke sikkert, at det bliver synligt i skolehverdagen. Men hvorfor kommer det ikke altid til udtryk? Hvorfor underpræsterer nogle?
Der kan være flere forklaringer. Først og fremmest må vi huske, at man ikke kan vise flotte piruetter på skøjter, hvis der hverken er en frossen sø eller en skøjtehal at udfolde sig i. På samme måde får barnet ikke mulighed for at vise sit reelle niveau, hvis det ikke møder tilstrækkelige udfordringer.
Hvis et barn eksempelvis har lært alfabetet som 2½-årig og har kunnet læse siden børnehavealderen, kan det være svært at finde interesse og begejstring i meget simple læsetekster. Når materialet er for let, bliver teksten hurtigt skimmet, og læsningen kan blive for overfladisk. Det kan føre til fejl, som fejltolkes som manglende færdigheder, selvom de i virkeligheden skyldes manglende udfordring. Når barnet derimod møder tekster på et passende niveau, får man langt bedre mulighed for at undersøge både forståelse, afkodning, fordybelse og refleksion.
Det samme gælder i matematik. Et barn, der tidligt har været optaget af tal, regnet for sjov og begejstret arbejdet med store tal kan hurtigt miste motivationen, hvis undervisningen igen og igen består af simple plus- og minusstykker. En del af de højtbegavede børn bliver tidligt optaget af tabeller, multiplikation og division, og de automatiserer ofte stoffet hurtigt. Derfor kan krav om lange mellemregninger opleves meningsløse, fordi svaret virker å-ben-lyst. Resultatet kan blive sjusk eller fejl.
Hvis et barn har masser af energi, nysgerrighed og lyst til at lære, og rummer en enorm refleksionskapacitet, som det ikke får mulighed for at bruge i løbet af dagen (herunder i undervisningen), så forsvinder denne energi og kapacitet ikke. Den finder andre veje. Den kan vise sig som motorisk uro, dimseri med penalhuset, tegninger i kladdehæftet, origami (se, en fugl ud af kopiarket!), dagdrømmeri eller optagethed af alt det, barnet hellere vil undersøge. Umiddelbart kan det ligne ugidelighed, manglende koncentration eller uro, men det er rettere et udtryk for at refleksionskapaciteten ikke bliver brugt til det, den har til formål at håndtere: udvikling, fordybelse og nye udfordringer.
Der kunne gives eksempler fra alle fag og fra forskellige kontekster i hverdagen. Fælles for dem er, at vi først ser barnets egentlige kunnen, når rammerne giver mulighed for det. Piruetten viser sig først, når isen kan bære. Når vi møder højtbegavede børn med understimulering, risikerer vi at overse deres potentiale og i stedet hæfte os ved de strategier, de udvikler for at holde ud.
