21/10/2026
🙌
“Vi vil bare gerne hjælpe nogen”
Stigende mistrivsel og ufrivillig skolevægring er et nationalt problem, men nogle gange skal man måske ikke lede ret langt efter et redskab, der kan hjælpe.
Helt lokalt ligger BetterFlow, der har udviklet BetterTelling, der med sit board giver et unikt bud på et redskab, der kan give børn og unge et fælles sprog med de voksne, der er tættest på og kan hjælpe.
En del af budskabet er, at man skal have snakkene tidligere, og det bakker jeg fuldt op om.
I dag havde jeg besøg af Katrine, der fortalte og viste boardet. Hun har ellers virkelig travlt med at besøge skoler og institutioner, og det kommer ikke det mindste bag på mig, at rigtig mange lokale allerede har taget boardet i brug til meningsfulde samtaler med børn og forældre.
Kæmpe hep herfra! Jeg håber, I bliver mødt med flere åbne døre, og jeg glæder mig til at høre erfaringerne fra dem, der er gået i gang.
Tænk, hvis vi kunne have et fælles værktøj - et fælles sprog - så barnet kan udtrykke sig, uanset om de har skiftet skole, er gået fra børnehave til skole eller en af de mange andre årsager til, at den voksne skiftes ud, men følelserne, der fylder, er lige svære at sætte ord på.
Nysgerrig på boardet? Jeg lægger et billede i kommentar, men ellers så ræk endelig ud til Katrine Bank Nordahl - hun er meget, meget bedre til at præsentere det.