26/08/2026
🐴🥰
Hvad kan hesten i en verden, hvor alt for mange børn ikke trives? 🐴🌿
Der er rigtig meget fokus på hestens betydning for børn og unge lige nu 🙏
På hvad heste kan gøre for børn med skolevægring mistrivsel, angst, uro og alt det andet som flere og flere børn kæmper med.
Og det er godt nok en vigtig snak 🥺
Jeg læste en sætning af psykolog Kirsten Callesen, som satte tanker igang hos mig🧐
“Det er i højere grad samfundet end det enkelte barn, der skal udredes.”
For den vender faktisk spørgsmålet om hesten lidt på hovedet.
For hvad nu hvis spørgsmålet ikke kun er:
Hvad kan hesten gøre for barnet?
Men også:
Hvad er det barnet finder sammen med hesten, som er blevet så pokkers svært at finde andre steder?
Børn vokser op i en verden med mere tempo, flere skift, mere støj, flere skærme, flere krav og mere evaluering 😩
Og mindre tid, natur, bevægelse, frihed og nære fællesskaber.
Færre steder hvor man ikke hele tiden skal kvalificere sig til sin plads.
Og lige der synes jeg hesten bliver virkelig interessant ❤️
Ikke som behandling.
Og heller ikke som endnu et redskab der skal gøre barnet mere robust, så det bedre kan holde til den verden, vi allerede har skabt.
Men fordi hesten og hele livet omkring den rummer noget, der stille og roligt er blevet mindre plads til.
Man kan ikke skynde sig til tillid med en hest🥰
Man kan ikke swipe sig til en relation📲
Og man kan ikke forklare en utryg hest, at den altså ikke behøver være utryg.
Det tager den tid det tager.
En trillebør skal køres.
En hest skal hentes.
En ven sidder på en halmballe.
En voksen i stalden kender ens navn.
Man bliver beskidt.
Fryser om fingrene.
Griner.
Bliver bange.
Og prøver igen.
Og pludselig er der gået tre timer.
Tre timer hvor ingen har målt, vurderet eller forventet noget som helst bestemt.
Man har bare været der ❤️
For hvis et barn, der har svært ved at finde sin plads andre steder, kan være i stalden i timevis…
så synes jeg faktisk det er værd at stoppe op.
For hvad nu hvis barnet ikke skal lære at være bedre til at være i en verden, der er blevet for meget?
Hvad nu hvis mistrivslen også fortæller noget om den verden, barnet forsøger at være i?
At børn har brug for steder hvor tiden bare går.
Hvor relationer får lov til at tage den tid de tager.
Og hvor man kan have betydning for nogen uden først at skulle bevise sit værd. ❤️
Og så bliver det interessant, hvad der egentlig er omkring hesten, siden så mange børn finder ro dér.
Ikke kun hesten.
Men hele det liv, der følger med.
For måske skal vi holde op med kun at spørge:
Hvad er der galt med de børn, der ikke kan være i den verden, vi har skabt?
Og begynde at spørge:
Hvad er der sket med den verden, de skal være børn i? 🌿🐴
Det kunne jeg så godt tænke mig der kom langt mere fokus på
♥️
