Jette Temmesen- Kraniosakralterapi

01/08/2026

De sidste dage har jeg vågnet lidt tidligere end normalt😯

Ikke fordi jeg føler mig urolig.
Ikke fordi jeg mangler energi.

Men fordi jeg kan mærke, at der er noget, der fylder.

I dag starter jeg på en ny uddannelse, som jeg har glædet mig til længe.

Og selvom glæden fylder mest, har der også sneget sig en anden stemme ind🥺

“Kan jeg nu klare det?”
“Bliver jeg dygtig nok?”

De sidste dage har jeg også opdaget, hvor let det er for mig at møde andre med tålmodighed.

Og hvor meget sværere det nogle gange er at give den samme tålmodighed til mig selv.

Det slog mig, at jeg ofte siger til mine klienter, at kroppen ikke skal presses til at ændre sig.

Den har brug for tid.
For tryghed.
For plads til at lære🌀

Hvorfor skulle det ikke også gælde mig?

Vi har brug for at give os selv lov til at være nye.
Til at lære.
Til at være nysgerrige.
Uden at skulle være perfekte fra begyndelsen.

Det er ikke kun kroppen, der har brug for tålmodighed.

Det har vi også🥰

Så det bliver mit lille mantra de næste dage:

Jeg vil møde op med nysgerrighed.

Og møde mig selv med tålmodighed🙏🏼

Nænsomhed er ikke kun noget, vi giver til andre.

Det er også noget, vi må øve os i at give os selv. 💛

26/07/2026

Om en uge begynder jeg på en ny uddannelse.

En uddannelse i bindevævsterapi.

Lige nu sidder jeg i solen og lader op. Jeg nyder roen og tiden sammen med min familie☀️

Men jeg kan også mærke den særlige følelse, der altid kommer lige inden noget nyt begynder.

Nysgerrigheden.

Spændingen.

Glæden ved at skulle lære.

For jeg elsker mit arbejde.

Og jeg elsker, at kroppen bliver ved med at lære mig noget nyt.

Mange spørger mig, hvorfor jeg tager en ny uddannelse.

Svaret er egentlig ret enkelt.

Jeg vil blive ved med at forstå kroppen endnu bedre🙋🏻‍♀️

Jo mere jeg lærer om sammenhængene mellem bindevæv, bevægelse, nervesystem og kroppens måde at kompensere på, jo bedre bliver jeg til at hjælpe de klienter, der kommer i min klinik.

Ikke fordi nye teknikker løser alting.

Men fordi hver ny forståelse giver mig endnu et perspektiv.

Endnu en måde at se kroppen på☯️

Endnu en mulighed for at finde årsagen, og ikke kun behandle symptomet.

Det er også derfor, jeg glæder mig så meget til de kommende måneder.

Ikke kun fordi jeg selv skal lære.

Men fordi den viden bliver en del af den hjælp, jeg giver videre🙏🏼

Jeg tror, at vi som behandlere skylder vores klienter at blive ved med at være nysgerrige.

At blive ved med at stille spørgsmål.

At blive ved med at udvikle os.

For kroppen er kompleks🌀

Og jeg bliver aldrig færdig med at lære den at kende.

Den bedste investering, jeg kan lave i min klinik, er ikke nyt udstyr.

Det er ny viden💛

17/07/2026

13/07/2026

Hvad hvis dit tempo er grunden til, at kroppen bliver ved med at spænde?

Ferien kan noget særligt.

Ikke fordi vi pludselig automatisk falder til ro, når kalenderen siger ferie.
Men fordi tempoet ofte ændrer sig nok til, at vi kan begynde at opdage det, vi ikke mærker i hverdagen.

Hvor hurtigt vi går.
Hvor hurtigt vi svarer.
Hvor hurtigt vi tænker videre til det næste.
Hvor tit vi skynder os – selv når der ikke egentlig er noget, der haster.

Og kroppen følger med.

Når vi lever i et højt tempo længe, kan nervesystemet begynde at tro, at der hele tiden er noget, vi skal være klar til.
Så spænder nakken.
Skuldrene løfter sig.
Kæben holder fast.
Vejrtrækningen bliver kortere.
Og kroppen får svært ved at finde tilbage til ro😳

Derfor kan ferien være en mulighed for at øve noget andet.
Ikke perfekt ro.
Ikke en ferie hvor du også skal “lykkes” med at slappe af.

Bare små steder, hvor du begynder at opdage dit tempo🌀

Måske kan du starte her:

• Gå lidt langsommere fra ét sted til et andet
• Lav én ting ad gangen, når du kan
• Tag en pause, inden du svarer
• Læg mærke til om du holder vejret
• Sænk skuldrene, før du går videre
• Lad overgange tage lidt længere tid

Små skift i tempo kan være små signaler til nervesystemet:

“Jeg behøver ikke være på vej hele tiden.”
“Jeg må godt være her lidt.”
“Kroppen må gerne nå med.”

Måske handler det ikke om at gøre mindre af alt.

Måske handler det om at opdage ét sted, hvor dit tempo ikke længere støtter dig – og begynde dér.

Hvilket sted kunne du øve dig i at sænke tempoet den næste tid? 💛

07/07/2026

Flere af mine klienter taler om det samme i disse dage🤯

De har kæmpet sig igennem den sidste tid og længtes efter sommerferien.
Efter at kunne sænke skuldrene, slippe kravene og endelig få det åndehul, de har haft så meget brug for.

Men så kommer ferien…

Og i stedet for den ro og lettelse, de havde håbet på, oplever nogle, at hovedpinen vender tilbage. At kroppen føles tungere. At trætheden rammer. Eller at den velkendte osteklokke, uro og spænding pludselig fylder mere🥺

Og oveni kommer tankerne:

Hvorfor kan jeg ikke bare nyde det?
Nu har jeg endelig fri, hvorfor får jeg det så ikke bedre?
Burde jeg ikke have mere energi nu?

Men kroppen følger ikke altid kalenderen.

Hvis du har holdt dig selv kørende længe, kan dit nervesystem være blevet vant til at være i beredskab. Til at klare den næste opgave, holde sammen på det hele og fortsætte, selvom kroppen har sendt små signaler undervejs❤️‍🩹

Når tempoet så pludselig falder, kan det, der har været holdt lidt på afstand, blive tydeligere.

Ikke nødvendigvis fordi du har fået det værre.

Men fordi kroppen endelig får plads til at fortælle, hvor belastet den har været.

Og måske ligger der også forventninger til ferien:

At du skal være glad.
Have overskud.
Nyde hvert øjeblik.
Være nærværende med familien.
Og nå alt det, du ikke har haft tid til i hverdagen🌀

Så kan ferien næsten blive endnu en opgave, du skal lykkes med.

Måske har din krop ikke brug for, at du straks får det bedste ud af ferien.

Måske har den først brug for en overgang.

Tid til langsomt at lande.
Tid til at sove, være træt og mærke efter.
Tid uden krav om, at du allerede skal føle dig let og afslappet🙏🏼

Så hvis dine symptomer larmer lidt mere, efter du har fået fri, så prøv ikke straks at gøre det til et tegn på, at du er tilbage ved begyndelsen.

Mød i stedet kroppen nænsomt og spørg:

Hvad har jeg egentlig brug for lige nu – hvis ferien ikke også skal være noget, jeg skal præstere i?

Du behøver ikke nyde det hele fra første feriedag.

Nogle gange begynder pausen først, når du giver dig selv lov til at lande i den. 💛

02/07/2026

Da Vibeke kom til mig, var hun sygemeldt med stress❤️‍🩹

Hendes krop var i konstant uro. Hun beskrev det som en indre sitren, der gjorde det svært at finde ro – både i kroppen og i tankerne.

Hun døjede med spændinger i kæbe, nakke og skuldre, tankemylder, koncentrationsbesvær og en træthed, der fyldte meget i hverdagen🥺

I den første del af forløbet har vi arbejdet med at regulere nervesystemet, løsne spændingerne i kroppen og finde små, enkle redskaber, som Vibeke har kunnet bruge mellem behandlingerne.

Vi har også talt om, hvordan hun kunne vende tilbage til arbejdet i et tempo, hvor kroppen kunne følge med🤗

Noget af det, der har gjort størst indtryk på mig, er den indsats, Vibeke selv har lagt🙌🏼

For varige forandringer handler ikke kun om det, der sker på briksen.

De handler også om modet til at øve nye vaner, lytte til kroppen og gøre noget anderledes, også mellem behandlingerne🍀

Nu er Vibeke gået på sommerferie med noget, hun ikke har mærket længe:

Ro i både krop og hoved.

Og måske endnu vigtigere…

En tro på, at fremtiden bliver god💛

Tusind tak for jeg må dele din historie Vibeke 🙏🏼

02/07/2026

30/06/2026

Historier fra klinikken 🤗

Noget af det mest meningsfulde ved mit arbejde er at følge de små og store forandringer, der sker undervejs.

Ikke kun færre smerter.

Men også bedre søvn.
Mere ro.
Mindre tankemylder.
Og en krop, der stille begynder at føles som en medspiller igen.

Derfor har jeg lyst til at dele nogle af de historier, der gør indtryk på mig – selvfølgelig anonymiseret og delt med tilladelse.

Måske kan de give dig håb, hvis du selv står et sted, hvor kroppen fylder lidt for meget. 💛

28/06/2026

Et rum er aldrig bare et rum💛

Lige nu er det “bare” et begyndende fundament.

Men når jeg står her, ser jeg allerede meget mere end beton💡

Jeg ser et rum, hvor kroppen bliver lyttet til.

Hvor der skal grines.

Måske også fældes en tåre.

Et rum, hvor skuldrene stille kan sænke sig.

Og hvor kvinder kan få lov til bare at være – uden at skulle præstere eller have styr på alting🙏🏼

Da jeg skabte min nuværende klinik, lagde jeg kærlighed i hver eneste detalje😍

Farverne.
Lyset.
Materialerne.
Stemningen.

For mig begynder en behandling ikke, når du lægger dig på briksen.

Den begynder i det øjeblik, du træder ind ad døren og mærker, at her er plads til dig.

Nu får jeg lov til at skabe det hele én gang til.

Og det føles både stort, spændende og helt særligt.

Jeg glæder mig til at skabe et rum, hvor kroppen bliver lyttet til.

Et rum, hvor kvinder kan lande, finde ro og mærke, at de ikke behøver klare alting alene.

…og jeg glæder mig til at tage jer med på rejsen, fra fundament til frirum🍀

26/06/2026

“Jeg har prøvet alt”

Det hører jeg igen og igen fra mine klienter når de kommer til 1 konsultation

Mange af de kvinder, der kommer til mig, har levet med smerter i flere år.

De har prøvet forskellige behandlinger.
Fået massage.
Været hos kiropraktor.
Lavet øvelser.
Måske taget smertestillende.
Og håbet, at det snart ville gå over.

Alligevel vender smerterne tilbage.

Ikke fordi de har gjort noget forkert.

Men fordi kroppen nogle gange forsøger at fortælle en større historie.

Derfor har jeg et stort fokus på hele kroppen.

Jeg er nysgerrig på de sammenhænge, der kan være med til at vedligeholde smerterne.

Gamle skader.
Kroppens kompensationer.
Spændingsmønstre.
Nervesystemet.
Hverdagsvaner.

For hovedpinen starter ikke altid i hovedet.

Når vi begynder at arbejde med årsagerne bag symptomerne – og ikke kun symptomerne i sig selv – oplever mange, at kroppen begynder at reagere på en måde, de ikke har oplevet tidligere.

Det er derfor, jeg elsker at arbejde med helheden.

For nogle gange ligger svaret et helt andet sted, end vi først tror. 💛