Diætisten i Herlufsholm - Heidi Dreist

Diætisten i Herlufsholm - Heidi Dreist Autoriseret klinisk diætist med professionel beskæftigelse indenfor mad, ernæring og livsstil i mere end 20 år.

Lideledes tilbydes specialeområder som uddannelse i opsporing og behandling af spiseforstyrrelser. Jeg er autoriseret klinisk diætist og har beskæftiget mig professionelt med mad, ernæring og livsstil i mere end 20 år indenfor undervisning, vejledning og rådgivning. Jeg har desuden en special uddannelse i opsporing og behandling af spiseforstyrrelser og har specialiseret mig på dette område. I en

årrække har jeg været ansat i den offentlige sektor,
Jeg fungerer desuden som foredragsholder og arbejder som konsulent for større virksomheder, og har i den forbindelse bla. Udarbejdet kostpolitik for det flyvende personale i SAS. Jeg har endvidere lavet en række mad-udsendelser for TV2 øst.

“Jeg spiser når jeg er ked af det, når jeg keder mig, når jeg er glad. Der er faktisk ikke den følelse jeg ikke kan spis...
05/07/2026

“Jeg spiser når jeg er ked af det, når jeg keder mig, når jeg er glad.
Der er faktisk ikke den følelse jeg ikke kan spise på.
Jeg ved det godt, men det sker bare, inden jeg når at tænke over det”.

Her i klinikken er følelsesmæssig spisning nok en af de allerstørste benspændere for et afslappet forhold til mad.

For mange er det blevet en vane at “spise på følelser”.

Engang hjalp det dig måske med at være i noget svært, og pludselig hang du fast.

Chokolade, chips, slik. Overspisning - underspisning.
Det virker alt sammen.

Det hjælper dig til ikke at mærke det, du ikke ved, hvad du skal stille op med.
For en stund ihvertfald.
For en tid er der fred.

Det varer lige nøjagtig indtil følelsen opdager, at den er blevet overhørt.
Så må den råbe højere.
Mere slik, mere rødvin. Mere, mere, mere!

Og det er her, du skal bremse op.
Stoppe din vane med at løbe væk fra følelsen.
Stop op og vend dit ansigt mod den i stedet for løbe væk fra den.

Bliv nysgerrig.
Hvad er det egentlig, den vil dig?
Måske er der en dybere sorg?
Måske er det old news, der bare er gået på repeat, fordi det
engang blev overhørt?

Måske er der noget, der kalder på handling.
Måske er det, som var stort i din datid en bagatel i din nutid.
Det savner bare at blive set og hørt, før det kan finde hvile.

Du kan ikke vide det, før du vover at være med det.

Men det er her, de fleste hopper i flyverskjul.🫣
For ja… du kan ikke undgå det som kommer til at fylde for en stund:
Uroen, ubehaget…

Bliv alligevel.
Tag imod og tag dig af, istedet for vende dig ryggen 🤗🩷

Vejen til ro går igennem uro.

Vejen til madro er ingen undtagelse🩷🍽️

DET VIGTIGSTE SPØRGMÅL Jeg starter altid med at stille et simpelt spørgsmål, når jeg ser en klient første gang. For mig ...
21/06/2026

DET VIGTIGSTE SPØRGMÅL

Jeg starter altid med at stille et simpelt spørgsmål, når jeg ser en klient første gang.

For mig er dette lille bitte spørgsmål det vigtigste spørgsmål
I hele konsultationen på ca 1 1/2 time.

Spørgsmålet lyder sådan her:

“Hvad er egentlig din historie omkring din mad og vægt”?

For enkelte er historien kort og konkret som fx et rygestop, sygdom eller en skilsmisse

For de fleste går historien langt tilbage
til en barndom fyldt med forbud og et voksenliv og en vægt der er kørt op og ned i elevatoren.

Historien trækker spor.

Små frø der er blevet sat over tid som er blevet til mønstre der har slået rødder.

Ofte dybe rødder som har fæstnet sig både krop og sind.

Mange har glemt, at noget er gået
forud, og i det kan der opstå en hårdhed.

En form for selvskyld.

“Det er jo ligegyldigt nu, for jeg ved jo godt når jeg synder. Der er kun én at bebrejde….Det er helt min egen skyld”

Lad os lige starte med at slette ordet “synder”.
Alle der kender mig kender også til min modstand mod det ord i forbindelse med mad.

Spisning er ikke en syndig handling og Mad er bare mad. Punktum.

Og nej…det er IKKE din skyld.

Du er et produkt af det du har været igennem, din opvækst, dine gener og den prægning som ligger i vores kultur.

Det der givet næring til de små frø.

Det kan ALDRIG som i ALDRIG blive din skyld.

Men det er til gengæld dit ansvar nu.
Hvad du gør med det?

Vil du forsætte i samme stramme ånd eller er det tid til at sige stop og sætte dig selv i førersædet?

Uden dom, uden hårdhed

Det allerkærligste blik på dig selv,
hvad end din mission er 🩷

Uanset hvad, så vil jeg blot minde både
dig der er udfordret i dit forhold til mad og dig der “kigger på”,
At:

Der er altid en meningsfuld historie bag dit forhold til mad.

For nogle er historien let og legende og fuld af nydelse og kærlighed.
No problem.

For andre er den et rædselskabinet fyldt af tunge minder, skyld og skam.
En helt anden historie.

Livet trækker forskellige spor.

Hvad er mon din “mad-og-vægt historie? “ 🩷

HVAD HAR HUNDEPSYKOLGI MED DIT FORHOLD TIL MAD AT GØRE?Jeg altid skammet mig lidt over når jeg har fodret min hund ved b...
14/06/2026

HVAD HAR HUNDEPSYKOLGI MED DIT FORHOLD TIL MAD AT GØRE?

Jeg altid skammet mig lidt over når jeg har fodret min hund ved bordet. Forsøgt at skjule det lidt.
Lige indtil jeg læste for nyligt læste en artikel om Anders Hallgren, som er en verdensanerkendt hundepsykolog, der i 70’erne revolutionerede synet på hundetræning med sine BLIDE metoder.

Metoderne gik stik imod datidens militante og straffebaserede metoder, og vakte oprør.
Det skulle senere vise sig at manden havde mere end ret!

Anders Hallgren fortæller til min store overraskelse om hvor meget han nyder at fodre sin hund bordet 👀
Faktisk sætter han den nogle gange op på en stol, så den ikke får ondt i nakken. 😂🐶

Hunden udviser jo et klogt initiativ siger han, og han hygger sig selv med den relation de har omkring det.

YES tænkte jeg … på én gang kunne jeg slippe min evigt dårlige samvittighed over at små fodre min hund ved bordet - og min hest på staldgangen.

Men det interessante er faktisk endnu mere, at jeg har båret på den gumpetunge dårlige samvittighed i SÅ mange år pga en dyb overbevisning om, at jeg gjorde noget forkert - og er ved flere lejligheder også er blevet overbærende irettesat, til endnu større skam.

Og det er præcis netop oldgamle overbevisninger, som jeg oplever så mange mennesker kæmper med i forholdet mad.

Overbevisninger der fodrer vores sind med forkerthedsfølelse når vi gør det vi ikke mener vi burde, men som i sidste ende faktisk gør det hele meget værre og sværere

Fx

👉Det er forkert at spise chips og chokolade når jeg er tyk, (så det må jeg hellere skjule)
👉” Så kan du lære det kan du” . Nul morgenmad til mig, for jeg spiste jo for meget i går aftes. ( øv bøv, men retfærdigt. Jeg napper min straf 🥺)

Men altså …

Et kærligt forhold til din mad handler hverken om dom, forbudtheder eller straffe metoder.

Hvis vi kigger lidt ind i skønne 83 årige Anders Hallgrens hunde metoder, så er det
Faktisk præcis den retning vi skal bevæge os henimod.

Blide metoder.

Blide metoder der tager udgangspunkt i din trivsel, nydelse og egenomsorg.
Det er dér vi skal hen.

Kom-bar-du🩷

Det sjove er faktisk at Anders Hallgren oprindelig er uddannet menneske psykolog,
mest fordi der dengang ikke eksisterede en “hundepsykolog uddannelse”.
Senere fandt han ud af hvor meget af psykologien til mennesker der kan overføres direkte til hunde - og sjovt nok også omvendt.
Vi har hele 75 % af vores gener tilfælles, fortæller han.
Mon ikke der blandt disse gener også er et par fælles “madgener”?😉
Nyere forskning støtter ihvertfald op om en mere venlig og helhedsorienteret tilgang til sundhed.

Så…

Hvis dit forhold til mad er præget af regler, dårlig samvittighed og følelsen af konstant at gøre noget forkert, så er det måske ikke mere disciplin, du mangler?

Et kærligt forhold til mad opstår ikke af, at du kæmper hårdere mod dig selv.
Det opstår, når du holder op med at gøre dig selv til modstanderen.

Drop “burde og skulle”.
Ud til højre med din indre pegefinger☝️

Dine oldgamle overbevisninger kan faktisk være den største ubevidste benspænder for dine drømme, men heldigvis kan alt ændre sig på et splitsekund, når du får dem frem i lyset.

Slip dig fri - Enjoy💖

VILD MED VILJE“Sikken en skøn have i har”, sagde min klient da hun første gang trådte ind ad døren til min klinik. Hun s...
07/06/2026

VILD MED VILJE

“Sikken en skøn have i har”, sagde min klient da hun første gang trådte ind ad døren til min klinik.
Hun smagte lidt på de næste ord, nok mest af frygt for at sige noget der kunne opfattes fornærmende.

“Sådan ret vild… men alligevel på en lidt ordentlig måde”

Jeg smilede stort, for det rammer nok ret præcist ikke kun haven, men også mit syn på mad og livet sådan helt generelt.

Jeg kan godt lide en overordnet struktur, men det må godt stikke lidt af i retning af det overraskende, frodige, sanselige og uperfekte.
Jeg kan godt lide at arbejde ud fra nogle rammer, men er kæmpe modstander af stringente, tøre metoder som mennesker skal presses ind i. ☝️

FRIHED er mit nøgleord når jeg arbejder med mad og mennesker.🗽
Metoden skal tilpasses dig og ikke omvendt.🌱

Og netop derfor er alt hvad jeg jeg laver altid tilpasset præcist til DIG - altid med udgangspunkt i den dig du er forvejen🩷

Sammen finder vi ud af hvilken vej der er bedst for dig.
Nogle har brug at blive guidet tydeligt og konkret, fordi det hele er vokset vildt og rodet til i deres hoveder efter mange år med ture ind og ud af forskellige slankekure.

Andre har mest brug for at få ryddet lidt op i et par små vaner, der til gengæld har slået ret kraftige rødder, fordi de har været grundige med at træne de samme vaner dagligt i mange lange år.

Det du øver dig i, bliver du rigtig god til 💪🏻🍫😉🍷😂

Sammen finder vi ud af hvordan vi kan rydde op i “dine have”, uden at slukke for lysten, nydelsen og vildskaben i dig.
Lige der kan du finde dit helt eget balancepunkt.🩷

Det skal være fedt at deltage i festen - men også fedt bagefter 🥳😎🕺💃🩷

Adresse

Hybenvej 18
Næstved
4700

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Diætisten i Herlufsholm - Heidi Dreist sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Diætisten i Herlufsholm - Heidi Dreist:

Genveje

Del