Psykoterapi MPF ved Heidi Lundmand

Psykoterapi MPF ved Heidi Lundmand Mit navn er Heidi Lundmand. Jeg er uddannet psykoterapeut MPF ved Hildebrand Instituttet.

Jeg er i 2023 påbegyndt en 3-årig uddannelse inden for traume og chok ved Somatic Experiencing samt en 1-årige uddannelse indenfor kropsterapi ved Totum.

JEG ER SÅ GLAD! 🎉Efter mere end 3,5 år som selvstændig på hobbybasis ved siden af mit fuldtidsjob, har jeg taget en stor...
13/06/2026

JEG ER SÅ GLAD! 🎉

Efter mere end 3,5 år som selvstændig på hobbybasis ved siden af mit fuldtidsjob, har jeg taget en stor og vigtig beslutning:

Jeg går all in på min virksomhed.

I gennemsnit har jeg brugt omkring 13 timer om ugen på at opbygge min forretning, hjælpe mennesker og udvikle mine kompetencer. Interessen og efterspørgslen er vokset støt, og derfor føles tidspunktet helt rigtigt.

Jeg havde min sidste arbejdsdag som lønmodtager i fredags, og fra mandag er jeg fuldtidsselvstændig. Det er både spændende, nervepirrende og utrolig motiverende.

Heldigvis er kalenderen allerede godt fyldt op, men jeg glæder mig til at skabe plads til nye samarbejder og opgaver fremover.

Jeg tilbyder blandt andet:
✨ Samtaleterapi
✨ Kropsterapi
✨ Traumeterapi
✨ Familiebehandling
✨ Støttet og overvåget samvær
✨ Supervision

Tak til alle jer, der har støttet mig, anbefalet mig og vist tillid til mit arbejde gennem årene. Det betyder mere, end I aner.

Jeg glæder mig til at se, hvor denne rejse fører mig hen – og til fortsat at gøre en forskel for de mennesker, jeg møder på vejen.

Del gerne opslaget, hvis du kender nogen, der kunne have glæde af mine ydelser. 🙏

Som tidligere beskrevet begyndte min egen indre rejse for 9 år siden. Udadtil havde jeg altid haft et stort netværk.Venn...
12/03/2026

Som tidligere beskrevet begyndte min egen indre rejse for 9 år siden.

Udadtil havde jeg altid haft et stort netværk.
Venner, relationer og en oplevelse af at være vellidt.

Men noget jeg opdagede i mit arbejde med min psykolog var, at jeg faktisk aldrig rigtig havde lukket nogen helt ind. Hverken mine bedste venner eller tidligere partnere. De eneste der virkelig havde adgang til mit hjerte, var mine børn.

Jeg følte mig følelsesmæssigt alene – og det mærkelige var, at jeg egentlig også havde accepteret den følelse.

Inderst inde følte jeg mig ofte følelsesmæssigt alene – selvom jeg sjældent var alene.

På det tidspunkt var jeg forholdsvis nyskilt, og meget i mit liv var i forandring. Jeg begyndte at gå nysgerrigt på opdagelse i mig selv mellem mine sessioner.

Jeg husker især én nytårsaften.

Jeg havde fået flere invitationer, men de fleste var i selskaber med par. Jeg vidste, at jeg der ville føle mig ensom – selvom jeg ikke var alene.

Så jeg gjorde noget andet.

Jeg tog ud og overnattede alene i et shelter.

Det blev en stærk oplevelse. Ikke trist, men faktisk styrkende. En følelse af at kunne være med mig selv – og begynde at møde mig selv mere ærligt.

Siden da har jeg arbejdet dybt med mine relationer, mine mønstre og min evne til at være i kontakt.
I dag oplever jeg en langt større forbundethed – både med mine veninder og med min nuværende kæreste.

Den rejse er også grunden til, at jeg i dag arbejder med kropsterapi og psykoterapi.

For mange af os går rundt med mønstre, vi ikke helt forstår – men som påvirker vores relationer, vores selvværd og vores følelse af forbindelse.

Når vi begynder at arbejde med både krop og psyke, kan der ske noget meget smukt.

✨ Mere ro
✨ Dybere kontakt til dig selv
✨ Sundere relationer

Hvis du kan genkende noget af dette i dig selv, er du meget velkommen til at række ud.

Send mig en besked eller læs mere om mine sessioner.

Du behøver ikke gå vejen alene. 💜

I dag havde jeg æren af at holde oplæg på socialrådgiveruddannelsen.Jeg fortalte om livet som socialrådgiver og om arbej...
06/03/2026

I dag havde jeg æren af at holde oplæg på socialrådgiveruddannelsen.

Jeg fortalte om livet som socialrådgiver og om arbejdet med nogle af de mest komplekse sager – blandt andet vold, omsorgssvigt og overgreb. Et arbejde hvor man dagligt møder mennesker i nogle af livets sværeste situationer.

Men mit oplæg handlede også om noget mere personligt.

Om hvordan mit arbejde gennem mange år blev en stor del af min identitet. Jeg var ikke bare socialrådgiver – jeg var mit arbejde.
Indtil jeg en dag begyndte at stille mig selv spørgsmålet:
Hvem er jeg, når jeg ikke er mit arbejde?

Det blev en del af min personlig rejse. En proces hvor jeg begyndte at arbejde dybere med mig selv – både gennem samtale og gennem kroppen.

I dag bruger jeg den erfaring i min klinik, hvor jeg arbejder med samtaleterapi og kropsterapi. Her hjælper jeg mennesker med at finde tilbage til sig selv, skabe større selvforståelse og arbejde med de aftryk, livet kan sætte – både psykisk og kropsligt.

Mange af dem, der kommer hos mig, mærker først kroppens signaler: uro, spændinger, stress eller følelsen af at være kommet lidt væk fra sig selv.

Men når vi begynder at lytte til kroppen og give plads til det, der er svært, kan der opstå nye muligheder for forandring.

Hvis du mærker, at det er tid til at tage dig selv alvorligt, er du meget velkommen til at kontakte mig.

For 9 år siden stod jeg et sted i mit liv, hvor jeg ikke længere kunne ignorere min egen indre stemme.Jeg var blevet ski...
05/03/2026

For 9 år siden stod jeg et sted i mit liv, hvor jeg ikke længere kunne ignorere min egen indre stemme.

Jeg var blevet skilt fra mine børns far og var begyndt at se en ny mand. Udadtil kunne det måske ligne, at livet bare gik videre – men indeni mærkede jeg tydeligt, at noget ikke føltes rigtigt.

Min intuition blev ved med at hviske til mig.

Så jeg tog en beslutning, der skulle vise sig at ændre mit liv.
Jeg satte mig i stolen hos en psykolog, fordi jeg havde brug for at finde ud af, hvem jeg var – og hvor jeg egentlig var på vej hen.

Det blev starten på en dyb personlig rejse.

En rejse der til tider har været sårbar, udfordrende og hård – men også utrolig forløsende og livsforandrende. I dag ved jeg, at det er en af de bedste beslutninger, jeg nogensinde har truffet.

Den rejse er også en stor del af grunden til, at jeg i dag arbejder med krops- og samtaleterapi.

For jeg ved, hvor meget det betyder at blive mødt af et menneske, der lytter, holder rummet og hjælper dig med at mærke dig selv igen.

Jeg har derfor besluttet at begynde at dele mere af min egen rejse her på siden – i håb om at inspirere dig, der måske også mærker, at noget i dit liv kalder på opmærksomhed.

Måske er det også tid til at lytte til din indre stemme. 💛

Glædelig Jul & Godt Nytår🎄Julen er en tid til ro, refleksion og omsorg – både for os selv og hinanden. Jeg vil gerne sig...
24/12/2025

Glædelig Jul & Godt Nytår🎄

Julen er en tid til ro, refleksion og omsorg – både for os selv og hinanden. Jeg vil gerne sige tak for den tillid, I har vist mig i året, der er gået. Det har været en fornøjelse at følge og støtte jer i jeres udvikling og personlige rejser.🌷❤️

Jeg ser frem til, også i det kommende år, at kunne tilbyde nærværende og professionel støtte gennem kropsterapi, samtaleterapi og konsulentarbejde med fokus på trivsel, balance og udvikling.🥰

Jeg ønsker jer alle en glædelig jul og et nyt år fyldt med ro, klarhed og fornyet energi.🙏

23/12/2025

At bevare roen i en stresset jul

Julen forbindes ofte med hygge, glæde og tid sammen med andre. Men for mange kan den også være en travl og presset periode med mange forventninger – både fra omgivelserne og fra en selv. Når der er meget, der skal nås, reagerer både krop og sind ofte med uro, træthed, spændinger, tankemylder eller følelsen af at være overvældet.

Ro handler ikke bare om at lave mindre. Det handler om, at kroppen føler sig tryg og i balance. I juletiden kan den balance nemt blive forstyrret, især hvis pauser, personlige grænser og opmærksomhed på kroppens signaler bliver skubbet til side.

At finde ro igen handler derfor ofte om at vende opmærksomheden tilbage til kroppen og skabe små pauser i hverdagen. Når kroppen får lov til at slappe af, og der bliver skabt overblik og struktur i tankerne, bliver det lettere at håndtere pres uden at miste fodfæstet.

Kropsterapi kan hjælpe ved at arbejde direkte med spændinger og stress i kroppen og støtte nervesystemet i at falde mere til ro.

Samtaleterapi kan hjælpe med at få overblik over mønstre, forventninger og personlige grænser.

Julen behøver ikke være perfekt for at være god. Når der er plads til ro, nærvær og mere realistiske forventninger, øges chancen for at komme igennem højtiden med mere balance og overskud.

Adresse

Østergade 9b
Næstved
4700

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Psykoterapi MPF ved Heidi Lundmand sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Psykoterapi MPF ved Heidi Lundmand:

Genveje

Del