Doula Moni Christina

Doula Moni Christina Kontaktoplysninger, kart og anvisninger, kontaktformular, åbningstider, tjenester, stjerner, fotos, videoer og meddelelser fra Doula Moni Christina, Massage, Fredensvej 14, Næstved.

Din nærværende og omsorgsfulde støtte i graviditet, fødslen og efterfødselstiden

Tilbyder:
~ Gravid- og efterfødselsmassage
~ Fødselsmodning
~ Rebozomassage
~ Akupunktur
~ Gravid- og efterfødselsyoga
~ Fødselsforberedelse
~ Barselslegestue
og meget mere

I morgen er det 4 år siden at jeg blev nogens mor. Min første og eneste fuldbårende graviditet. Min højt elskede, vidund...
04/08/2026

I morgen er det 4 år siden at jeg blev nogens mor. Min første og eneste fuldbårende graviditet. Min højt elskede, vidunderlige, smukke, intelligente, humoristiske og omsorgsfulde Malo som gjorde mig til mor❤️

Min graviditet var vidunderlig, jordnær og intuitiv. Ingen gener og uanede mængder lykke, kærlighed og transformation. Jeg følte og føler mig til stadighed dybt priviligeret over, at få lov at bære liv i mit indre - og endnu mere priviligeret over at bære ham i min favn.

Malo kom til verden i en lang og intens fødsel. En fødsel som var alt andet end hvad jeg drømte om. En fødsel fyldt med trusler, frygt, afmagt og interventioner. En oplevelse som jeg stadig bærer i mig og som jeg føler mig frarøvet. Startskuddet til alt hvad jeg foretager mig i dag. Begyndelsen på mit dybfølte omsorgsarbejde med gravide, fødende og nybagte mødre.

Nu står vi her fire år efter. Moderskabet lærer mig dagligt ting. Malo er mit livs læremester, min klippe, min største stolthed og min dybeste kærlighed. Han er mit spejl og den der kan trigge mig aller mest. Jeg er hans trygge havn, men han er i den grad også min. Mit moderskab er hans barndom og hans barndom er mit moderskab. Vores lille symbiose.

Så tillykke til min elskede Malo. Fire år rundt om solen. De bedste fire år af mit liv. Vær altid dig - med alt hvad du er. Tak for at vælge lige præcis mig som din mor.

I den største kærlighed,
din mor

TW: GraviditetstabFor et par uger siden var jeg nede og hente nogle analog fotografier som var blevet fremkaldt. De førs...
02/08/2026

TW: Graviditetstab

For et par uger siden var jeg nede og hente nogle analog fotografier som var blevet fremkaldt. De første mange fotografier var af min søn. Glade. Smilende. Og så kom disse billeder. Billeder som min bedre halvdel tog under min abort i januar. Hjemme i vores stue. Fødslen af det foster som skulle have været vores andet august barn. Vores sommerbaby.

Og nu er august her. Måneden, hvor jeg skulle have født mit fuldbårende barn hjemme i vores stue med min yndlings jordemoder veninde. Selvom jeg sjældent dvæler ved mine aborter, så rammes jeg alligevel. Af afsavn. Af sorg. Af kærlighed. Og af håb - for håbet om endnu et barn lever stadig dybt i mig.

Jeg deler for at visualisere, at en abort er en fødsel. En oplevelse som er og bliver præcis hvad vi gør det til. En overgang - til livet. Og mit tilfælde ved denne abort - til døden. En sårbar tid der bør æres og holdes rum for. Et særligt sted mellem to verdner. Fødsler er magiske - ikke blot fordi vi, i langt de fleste tilfælde, får fantastiske små babyer ud af det, men fordi de indeholder så meget visdom, transformation, styrke og kærlighed.

Jeg havde brug for at gøre alle de ting som jeg drømte om at gøre til min fødsel: Jeg trak englekort. Jeg fik flettet mit hår. Spiste nærende mad. Så mine yndlings serier. Hørte min playliste. Gik i varme bade. Drak kakao. Græd. Grinte. Fik rebozo. Lå med min varmepude. Bevægede mig. Dansede. Fik kys, kram og kærlige tryk. - Og selvom endnu et graviditetstab ikke var ønsket, så var det den mest fantastiske fødselsoplevelse.

Jeg har båret både liv og død i mit indre - og det har ændret mig forevigt.

I kærlighed,
Doula Moni Christina

🌀Oversigt over hold, events og åbningstider i 2026🌀OBS! Opdateret version med ændringer for svømmehold og barselslegestu...
03/07/2026

🌀Oversigt over hold, events og åbningstider i 2026🌀

OBS! Opdateret version med ændringer for svømmehold og barselslegestue, samt nye hold som efterfødselstræning, babygymnastik for fædre og babygymnastik fra 9-12 mdr. Derudover nye åbningstider i klinikken🌬

Det nye år nærmer sig og rummer både nye ting og gamle kendinge. Jeg har brugt meget tid på nøje at udvælge hvilke ting jeg ønsker at tilbyde, hvornår det passer jer bedst muligt og hvordan det hele skal sættes sammen i puslespillet som selvstændig og underviser hos FOF Syd- og Vestsjælland og 🤍

Overordnet:
~ Gravid- og efterfødselsyoga er flyttet fra mandag til torsdag
~ Mine yogahold fortsætter naturligvis i House of Mind, Body and Soul. Ligesom barselslegestuen, omsorgsdag for kvinder og fødselsforberedelse for par
~ Barselslegestuen fortsætter tirsdage i ulige uger fra 10.30-12.30 og du kan allerede nu reservere din plads helt frem til oktober
~ Babygymnastik fortsætter og jeg har fået lov at åbne op for endnu flere hold med babygymnastik for fædre og babygymnastik fra 9-12 mdr.
~ Jeg har fået lov at åbne et efterfødselstræningshold gennem FOF om fredagen
~ Gravid- og babysvømning er på pause frem til uge 43, grundet renovering af Oasen i Næstved Svømmehal
~ Fødselsforberedelse for par starter i august igen og kører hver anden måned til og med december
~ Omsorgsdag for kvinder afholdes i dette halvår den 8. november fra 11.00-14.00

Og slutligt, som mange af jer ved, så ønsker jeg tydelighed og gennemsigtighed på mine hold og til mine aktiviteter. Varmtvandsbassinet i svømmehallen er lukket mellem uge 32 og 41, hvorfor mine hold ikke er tilgængelige der. Derudover er nogle af jer allerede blevet informeret om, at mine fredags babysvømmehold gennem FOF ikke længere tilgængelige, da tiden er blevet videregivet til en anden forening. Mine hold gennem Næstved Svømmehal vil blive genoptaget i uge 43.

Jeg glæder mig inderligt til at vende tilbage efter sommerferien med så mange vidunderlige aktiviteter med og for jer❤️

Jeg håber vi ses!

I kærlighed,
Doula Moni Christina

☀️Så starter min sommerferie☀️TUSINDE TAK TIL ALLE JER DER HAR DELTAGET I SVØMNING, YOGA, GYMNASTIK OG ANDRE AKTIVITETER...
01/07/2026

☀️Så starter min sommerferie☀️

TUSINDE TAK TIL ALLE JER DER HAR DELTAGET I SVØMNING, YOGA, GYMNASTIK OG ANDRE AKTIVITETER I SÆSONEN 2025/2026! Uden jeres tilslutning var det slet ikke muligt🥳

Alle mine hold er afsluttet og jeg vender først tilbage som barselsmama i august. Det er lige dele sørgmodigt og fuldstændig vidunderligt. Jeg har i sæson 2025/2026 haft intet mindre end 170 timers gravid- og efterfødselsyoga, 110 timers babygymnastik, 13 barselslegestuer og 70 timers svømmehold. Det har været den vildeste sæson - og jeg glæder mig SÅ MEGET til at vende tilbage til august og september med endnu flere hold og aktiviteter🤸🏻‍♀️

Min tid i Næstved Svømmehal er sat på pause, grundet renovering, men fra uge 43 kan jeg igen tilbyde både gravidsvømning og babysvømning igen🧜🏻‍♀️

Til gengæld kan du som noget helt nyt gå til babygymnastik med din baby helt til 12 måneder og jeg opstarter babygymnastik hold kun for fædre - og så starter der også et efterfødselstræningshold🏋🏻‍♀️

Min kalender er også lukket for behandlinger frem til august, men fra august er der endnu flere tider til behandlinger for alle kvinder!🪷

Alle hold og aktiviteter ligger tilgængeligt i mit linktree i min bio og jeg håber at I vil være med, dele min profil med andre barslende og gravide i jeres netværk.

Indtil da vil jeg nyde sommeren med min familie og jeg ønsker jer alle en vidunderlig sommer☀️

I dyb kærlighed og taknemmelighed,
Moni Christina

🦸🏻‍♂️KOM MED TIL FAR & BABY GYMNASTIK FRA SEPTEMBER🦸🏻‍♂️I samarbejde med FOF Syd- og Vestsjælland har jeg fået lov at ti...
15/06/2026

🦸🏻‍♂️KOM MED TIL FAR & BABY GYMNASTIK FRA SEPTEMBER🦸🏻‍♂️

I samarbejde med FOF Syd- og Vestsjælland har jeg fået lov at tilbyde et babygymnastikhold for fædre. Det har længe ligget mig på sinde at skabe et rum for fædre og babyer i barslen!

Kom og leg - Eller tag en far der skal med🦸🏻‍♂️

Motorik- og tumlehold for far på barsel i Næstved. Afslappet og aktiv barselsaktivitet for fædre med deres babyer på 2-9 måneder.

Der er ikke længe til min sommerferie starter. Min første reelle sommerferie i to år. Min første sommer som selvstændig ...
13/06/2026

Der er ikke længe til min sommerferie starter. Min første reelle sommerferie i to år. Min første sommer som selvstændig var jeg på fødselskald det meste af sommeren. Det samme sidste år, samtidig med at jeg fortsatte mine yogahold og klinikken var åben. I år er mine yogahold på pause frem til august. Det samme gælder barselslegestuen. Det er så vildt at skulle holde sommerferie fra min lille virksomhed☀️

Jeg har dog ikke helt fri. Jeg har selvfølgelig åben for mine doulaklienter i forløb🌸

Og så er der jo mit nye arbejde - Der har jeg massere af fleksibilitet, så jeg både kan arbejde og holde den ferie jeg drømmer om. Med sommerhus, strandture, Pippiland og massere af familie tid🪷

På den anden side af sommeren sker der ændringer her hos mig. Dels på grund af mit nye arbejde. Dels på grund af renovering i svømmehallen. Herunder kan du se mit kommende skema - og allerede ny kan du booke din plads til aktiviteter efter sommerferien.

Mandag
Lige uger: Klinikken er åben 09.00-14.00
Ulige uger: Lukket 

Tirsdag
Lige uger: Klinikken er åben 09.00-14.00
Ulige uger: Barselslegestue 10.30-12.30

Onsdag
Babygymnastik 2-5 mdr. FOF 09.00-09.45
Babygymnastik 2-5 mdr. FOF 09.55-10.40
Babygymnastik 6-9 mdr. FOF 10.50-11.35
Babygymnastik 6-9 mdr. FOF 11.45-12.30

Torsdag
Gravidyoga 10.00-11.15
Efterfødselsyoga 11.30-12.45

Fredag
Far & Baby Gymnastik FOF 09.00-09.45
Babygymnastik 9-12 FOF mdr. 09.55-10.40
Efterfødselstræning FOF 10.50-11.50

Kærligst,
Moni Christina

Der sker en del ændringer i min ende for tiden som påvirker min lille virksomhed, mine hold og hvordan min uge kommer ti...
08/06/2026

Der sker en del ændringer i min ende for tiden som påvirker min lille virksomhed, mine hold og hvordan min uge kommer til at se ud efter sommerferien.

💫JEG HAR FÅET ET FAST JOB SOM PÆDAGOG💫

Og inden du tænker "Åh nej!", så er det et job hvor jeg kan tilgodese alt det fantastiske jeg tilbyder jer herinde og ingen af mine aktiviteter eller hold vil blive fjernet. Jeg glæder mig enormt til at starte igen. Til at have reelle kollegaer og til at modtage en fast løn. Mit arbejde kommer til at være placeret om natten i hver anden weekenden - og derfor er jeg nødt til at flytte lidt rundt.

Derudover er mine hold i Næstved Svømmehal, efter sommerferien, på pause frem til uge 43, grundet renovering. Jeg ved endnu ikke hvordan og hvorledes det ser ud for mig, men jeg kan grundet ovenstående ikke udføre mine hold i Næstved Svømmehal fra uge 33 og frem til uge 43.

Så oversigten for EFTER SOMMERFERIEN og frem til efterårsferien kommer til at se sådan her ud👇🏻

Mandag
Lige uger: Klinikken er åben 09.00-14.00
Ulige uger: Lukket 

Tirsdag
Lige uger: Klinikken er åben 09.00-14.00
Ulige uger: Barselslegestue 10.30-12.30

Onsdag
Babygymnastik 2-5 mdr. FOF 09.00-09.45
Babygymnastik 2-5 mdr. FOF 09.55-10.40
Babygymnastik 6-9 mdr. FOF 10.50-11.35
Babygymnastik 6-9 mdr. FOF 11.45-12.30

Torsdag
Gravidyoga 10.00-11.15
Efterfødselsyoga 11.30-12.45

Fredag
Far & Baby Gymnastik FOF 09.00-09.45
Babygymnastik 9-12 FOF mdr. 09.55-10.40
Efterfødselstræning FOF 10.50-11.50

Du kan læse mere om mine hold på min hjemmeside: monichristina.dk/aktiviteter eller via link i bio

Jeg håber I vil tage imod ændringerne og nye som gamle aktiviteter efter sommerferien🥳💗🤸🏻‍♀️🧘🏻‍♀️🪷🏋🏻‍♀️🌸

Kærligst,
Moni Christina

🥳 BARSELSLEGESTUE 🥳Jeg elsker at bruge min baggrund som pædagog til at lege, sanse, synge og skabe bevægelse for jer og ...
02/06/2026

🥳 BARSELSLEGESTUE 🥳

Jeg elsker at bruge min baggrund som pædagog til at lege, sanse, synge og skabe bevægelse for jer og jeres babyer. Aktiviteter og øvelser som styrker jeres kontakt, forbindelse og relation - og som giver baby et skabt grundlag til at udvikle sig motorisk og sanseligt i trygge rammer🤸🏻‍♀️

Og selvom babygymnastik ligger mit hjerte nært, så er det vigtigste ved barselslegestuerne, for mig, at I får et rum hvor I kan skabe relationer til andre barslende og skabe jer et netværk i jeres forældreskab. Og heldigvis ved jeg, at jeg har lykkedes med lige netop dét. Der er skabt så mange fine, blomstrende relationer og jeg glædes inderligt ved at få lov at overvære og skabe rum for oprigtige relationer💗

Under min egen barsel ønskede jeg inderligt, at der var et rum, en aktivitet, et sted, hvor man som barslende kunne møde andre ligesindede, skabe relationer, være sammen uforpligtende og hvor man ikke blev placeret sammen, udelukkende på baggrund af bopæl. Mit hjerte bobler af lykke over at jeg har skabt netop sådan et sted for barslende i Næstved🪷

Mange af mine nuværende deltagere afslutter deres barsel inden længe, hvilket er lidt sørgmodigt, men også lige præcis som det skal være. Der er derfor massere af plads til nye ansigter - og det glæder jeg mig også til!

Min sidste barselslegestue før sommerferien er afholdt. 10 dejlige babyer og søde forældre. Allerede nu kan du tilmelde dig barselslegestuerne efter sommerferien. De bliver afholdt tirsdage i ulige uger fra uge 33 og frem💫

📸: .dk

Åh det her magiske, sårbare, kærlige, rå og blide doulaliv. Mit menneskelige kald. Nærende omsorgsarbejde, dybe samtaler...
01/06/2026

Åh det her magiske, sårbare, kærlige, rå og blide doulaliv. Mit menneskelige kald. Nærende omsorgsarbejde, dybe samtaler, kropslig forbindelse. Den aller største skaberkraft der findes. Fødslen.

I maj rammer vi årsdagen for min certificering som doula. 2 år, så ved man noget om noget. +20 fødsler, doulaforløb, behandlinger, fødselsforberedelse. Flere certificeringer er kommet til - alt sammen med udgangspunkt i gravide, fødende og forældre. Tænk at jeg har bygget alt dette.

Jeg har skåret ned og ind til benet. Jeg ønsker at kunne være helt og fuldstændig til stede i mine doulaforløb. Jeg drømmer om at det er bæredygtigt for mig, min familie, men særligt også for mine klienter. Jeg har to pladser tilbage til doulaforløb i 2026. Måske du har termin i sommeren, efteråret eller måske du venter en lille vinterbaby.

Billedet er fra min seneste doulafødsel. En fødsel som var intens, rolig og fuld af kærlighed. En lille dreng der svømmede ud til sine forældre. Massere af kram, massage, nus og rebozo givet fra min side. Særligt at få lov at følge et klientpar igen, helt fra inden positiv graviditetstest og til en lille, helt perfekt dreng. Det er i virkelig svært for mig at sætte ord på det. Jeg føler mig så taknemmelig og priviligeret. Hvilken ære❤️

Så bare en stor tak til alle jer der har valgt med som jeres doula, behandler eller facilitator. Det er drømmen at leve lige netop det her liv. At vidne gravide, fødende, forældre og babyer. Dele jeres historier, oplevelser og sårbarheder. Tak for tilliden, tak for æren, bare tak!❤️

Adresse

Fredensvej 14
Næstved
4700

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Doula Moni Christina sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Doula Moni Christina:

Genveje

Del