05/06/2026
Tak til TUBA for at sætte ord på en virkelighed, som mange lever med 🙏🏻
Det er vigtigt at huske, at en forælders misbrug aldrig er børnenes ansvar. Ingen børn skal bære ansvaret for at redde, ændre eller reparere deres forældre.
Nogle gange er det mest omsorgsfulde valg over for sig selv at sætte en grænse – også når den grænse gør ondt. ❤️
En kommentar i programmet 'Indefra med Anders Agger' har affødt mange reaktioner. Og det forstår vi godt.
I programmet stiller en præst sig uforstående overfor, at nogle børn vælger at bryde kontakten med deres forældre med misbrugsproblemer.
Det har vi i i TUBA brug for at sætte lidt ord på.
Hæng i, for det bliver lidt langt.
Relationen til en forælder med misbrugsproblemer er noget af det, der fylder allermest i TUBAs terapilokaler.
Når man vælger at bryde kontakten til en forælder, er det ikke af lyst, men af nød.
Det er hverken en nem eller hurtig beslutning, og ofte er den forbundet med stor smerte, sorg, skam og fortvivlelse - også længe efter, kontakten er brudt.
Sådan en beslutning kommer ofte ovenpå mange års svigt, skuffelser, belastninger og brud på relationen.
Mange har samarbejdet over evne i et forsøg på at få relationen til at fungere. De har fra en tidlig alder taget overansvar for deres forældre, forsøgt at hjælpe, tilgive, beskytte, redde og reparere. Igen og igen. Ofte på bekostning af dem selv.
Så når de bryder kontakten, er det ikke fordi, der mangler sympati eller kærlighed. Snarere tværtimod.
Nogle gange er den, der burde passe på dig, den, der gør dig allermest ondt.
Sådan er det for mange af de unge, vi møder i TUBA.
Alligevel bliver de af samfundet
mødt med, at de burde gøre mere. Acceptere mere. Tilgive mere.
De bliver ofte set som en ressource, der skal støtte den misbrugende forælder i at blive ædru. Eller hjælpe, pleje og passe dem.
Så når vi beder børnene om at gå en ekstra omgang for forældrene, glemmer vi, at de allerede har gået 184.532 omgange.
At de har strukket sig så meget, de kan. Og når de træder ind ad døren hos TUBA, hænger både de selv og relationen i en tynd tråd.
Der er ikke mere at give af.
At bryde kontakten med en forælder er ofte det eneste redskab, der er tilbage i værktøjskassen.
En sidste udvej for at undgå at miste sig selv.
For selvom det har enorme konsekvenser at bryde kontakten til en forælder, har det for nogen langt større konsekvenser at bevare den.
Der er ikke noget, der er mere rigtigt eller forkert.
Har du brudt kontakten til en forælder med misbrugsproblemer, er du hverken for sart, for meget, for lidt eller forkert.
Du har taget det valg og sat den grænse, som er rigtig for dig.
Og så til sidst en kærlig reminder: En forælders misbrug er aldrig børnenes ansvar
