22/10/2026
Nogle gange møder man op til et oplæg og mærker et sug i maven. Fordi man føler sig forstået og spejlet. Fordi nogen sætter ord på noget, man selv har oplevet, men måske har haft svært ved at forklare.
Sådan var det i går, da Autismeforeningens formand, Karina Bundgaard, deltog i et gå-hjem-møde i Handicaporganisationernes Hus – et af den slags møder, man ikke havde lyst til at gå hjem fra.
Her satte ph.d.-studerende Katrine Risbank Jensen ord på det, som utrolig mange familier med børn med handicap oplever i mødet med velfærdssystemet.
I sin forskning har Katrine fulgt ni familier med børn med handicap på deres vej gennem systemet. På tværs af deres forskellige historier går én oplevelse igen: De føler, at de er i krig med systemet. En kamp for at få den hjælp og støtte, deres børn har brug for. En kamp, hvor de oplever, at deres rettigheder bliver tilsidesat, og at deres retssikkerhed svigter.
Men kampen handler ikke kun om at få hjælp. Den handler også om at blive forstået og taget alvorligt, når man fortæller, hvad ens barn har brug for. Når man falder uden for normerne, risikerer man at blive mødt med mistillid og manglende forståelse. Det er ofte her, at ableismen viser sig.
Katrine beskriver familiernes oplevelser som en form for vold. Ikke den fysiske vold, vi umiddelbart forbinder med ordet, men en skjult vold, der kan sætte dybe spor. Hun peger på tre former: psyko-emotionel vold, systemisk vold og kulturel vold.
Netop derfor gør forskningen stort indtryk på Karina Bundgaard:
”Med Katrines forskning får vi et sprog for det, mennesker oplever, når de er i kontakt med systemet. Det er en forudsætning for den dialog, der skal skabe forandring. Derfor mærker jeg et tiltrængt håb,” fortæller hun.
Vi har tidligere fortalt om Katrines forskning i en artikel, som vi gerne vil dele igen. Måske har du ikke læst den endnu, og ellers er den bestemt værd at vende tilbage til 👇
