Flyt på landet & til vandet - Flyt til Odsherred

Flyt på landet & til vandet - Flyt til Odsherred Flyt på landet i Odsherred - Bevar en gård og bliv en del af historien. I 1997 fik jeg "the call of the wild" forlod Kbh Ø
og flyttede på landet, i Odsherred.

Min glæde vil jeg gerne dele med alle jer der også drømmer om livet på landet. Flyt på landet i Odsherred - mens der stadigvæk er billige landejendomme. Ca. 1 times tid i bil fra København. Sådan landede jeg i Odsherred. Velkommen til alle,
også alle jer urbanhipsters med undertrykt trang til maskulin eksponering,
skovmandsskjorte, stråtag og 4benet jagtgevær. ;-)
I 1997 fik jeg "the call of th

e wild" forlod København Ø
og flyttede på landet, i Odsherred. Siden da har jeg boet på min gamle gård midt i naturen,
5 minutter fra Nykøbing Sjælland og 65 minutter fra København, dog uden for myldretiden. Det har jeg dælme aldrig nogensinde fortrudt! I 2012 flyttede jeg min forretning til det nordlige København, dels for en mere central beliggenhed, men også bedre brugervenlighed, da de fleste af mine kunder bor i hovedstadsområdet. Så jeg kører frem og tilbage 4 dage om ugen.
Åbner kl 11 og slukker kl. 17:30,
og på de tidspunkter er trafikken lig nul, begge veje. Jeg elsker dagligt at befinde mig både
på landet og i byen. Arbejde i København og komme hjem
til fred, ro og fuglesang i Odsherred. Forskelligheden er fantastisk. Min glæde vil jeg rigtigt gerne dele med jer andre, der barsler
med spirende tanker om et liv på landet, og måske
udleve den indre bonderøv. Pony til ungerne, høns, køkkenhave med egne grøntsager og
jord under neglene, eksponeringen af mennesker med
2 hænder, der godt vil bruges til andet end et tastatur. Og kan du/i tillige arbejde hjemmefra et par gange eller
3 om ugen, kan det jo få yderligere fantastiske dimensioner
i både tid,penge og klimamæssige besparelser. Mit råd er; Gør det og spring ud i det. I Odsherred er der rigtigt dejligt. Lyset er fantastisk, såvel skovene,
engene, strandene, Kattegat og Isefjorden. Masser af historie, kultur, skoler, svømmehaller og
frem for alt, vores storslået natur. Om sommeren er her masser af liv, da Odsherred
er Danmarks største sommerhus område, og i den forbindelse
byder på masser af oplevelser. Så forstil dig lige at bo der, hvor rigtigt mange mennesker
elsker at være i deres ferie. Oven i købet er boligerne billige og ejendomsskatten lav. Jow jow, der er mange gode grunde til
at flytte på landet og holde liv i den dejlige danske provins. For det er frihed på mange plan. Her på siden vil der blive lagt attraktive boligsalg i Odsherred med link til ejendomsmægler og artikler der vedrører det at flytte på landet. Du er selvfølgelig også velkommen til at lægge boligsalg på siden. Men det er kun udvalgte og relevante hussalg (gårde og landhuse) der bliver slået op på forsiden. Opslag med politiske budskaber vil blive slettet. Jeg fortæller gerne om mine 25 års erfaringer som bybo der flytter på landet, mister det fede tv job på tv2, starter op som selvstændig iværksætter, samt meget andet om medgang og modgang. Det er bare at kontakte mig, hvis det kan have nogens interesse. Flyt på landet, flyt til vandet - Flyt til Odsherred, er i øvrigt helt uden økonomiske interesser eller lavet for egen vindings skyld. Kun lavet fordi her er så godt. Derfor må du meget gerne dele siden med venner og andet godtfolk der sætter pris på det landlige liv. Søren Hee Lindhardt
Her citeres jeg i et indspark fra 2015. https://www.dr.dk/nyheder/politik/valg2015/drdinstemme-styrk-danmarks-udkant
5. Styrk kommunikationen
Det skal være let at kommunikere digitalt, mente en del brugere. På den måde er placeringen af arbejdspladser og arbejdskraft ikke længere så vigtig.
- Hjemmearbejdspladser! Næsten alle lønmodtagere sidder foran skærmen det meste af en arbejdsdag. Kan de gøre det hjemmefra 2-3 dage om ugen vil det åbne op for muligheden at flytte på landet, skrev Søren Hee Lindhardt.
- Opgrader internettet i yderområderne, styrk det til virtuelle møder. Beløn virksomheder og lønmodtagere, der arbejder hjemmefra!

Uanset politisk ståsted har Jens jo helt ret.
21/08/2026

Uanset politisk ståsted har Jens jo helt ret.

🥕 Godt vi kan dyrke vores egne grøntsager herude på landet. 🥔🌱

For hvis politikerne fortsætter med at gøre det sværere at producere danske fødevarer, får vi måske brug for dem.

Vi får ellers hele tiden at vide, at vi skal spise mere dansk 🇩🇰

Mere lokalt.

Flere grøntsager. 🥕🥬🥔

Og meget gerne økologisk. 🌱

Landbruget skal omstille sig, danskerne skal købe dansk, og vi skal tænke mere på klima, transport og selvforsyning.

Det lyder jo meget godt.

⚠️ Problemet er bare, at man samtidig gør det dyrere og sværere at producere de selvsamme fødevarer i Danmark.

📋 Flere krav.
💰 Flere afgifter.
📚 Mere administration.
🌱 Og nu en ny kvælstofregulering, som kan få store konsekvenser for dansk landbrug og grøntsagsproduktion.

Man kan snart få den tanke, at den nemmeste måde at være dansk fødevareproducent på er ikke at producere fødevarerne i Danmark.

For hvad sker der, hvis danske landmænd ikke længere kan få økonomi og regler til at hænge sammen?

Holder folk i København, Aarhus og de andre store byer op med at spise?

Selvfølgelig ikke.

🥔 De skal stadig have kartofler.
🥬 Porrer og kål.
🧅 Løg.
🥕 Gulerødder.
🥗 Salat.
🍎 Æbler.
🫐 Og bær.

🚢 Så importerer vi det bare.

Og dér bliver det for alvor absurd.

For så kan man sidde langt fra markerne og vedtage regler, der gør det stadig vanskeligere at producere danske fødevarer – og bagefter gå ned i supermarkedet og købe de samme fødevarer fra udlandet. 🌍

Maden bliver stadig produceret.

Den bliver stadig gødet, høstet, pakket og transporteret.

Vi har bare flyttet produktionen ud af Danmark. 🇩🇰➡️🌍

👉 Man kan regulere den danske fødevareproduktion væk. Man kan ikke regulere danskernes appetit væk.

Og hvem ender så med at spise hvad?

🏙️ I storbyen kan man fylde indkøbskurven med importerede grøntsager og være glad for, at produktionen ikke længere foregår på en dansk mark.

🌾 Herude på landet gør vi måske det stik modsatte.

Vi går ud i haven. 🌱

🥔 Vi graver vores egne kartofler op.

🥬 Vi trækker vores egne porrer.

🧅🥕 Vi dyrker vores egne løg, gulerødder og grøntsager.

🥚🐔 Vi henter æggene hos vores egne høns.

Vi ved, hvor vores mad kommer fra.

Det er næsten tragikomisk:

🏙️ Dem, der bor længst væk fra fødevareproduktionen, er med til at bestemme stadig mere over den.

Og resultatet kan blive, at de selv kommer til at spise mere importeret mad, mens vi herude på landet går tilbage til at dyrke mere af vores mad selv. 🌱

Jeg synes, vi burde gå den modsatte vej.

🇩🇰 Danmark burde være stolt af, at vi kan producere vores egne fødevarer.

Vi burde passe på den viden, de arbejdspladser og den fødevaresikkerhed, der følger med.

Og vi burde gøre det muligt at producere dansk – ikke stå og råbe “KØB DANSK” 🇩🇰 med den ene hånd, mens vi regulerer dansk produktion væk med den anden.

Så ja.

🌾 Godt vi har vores jord.

🥕🥔 Godt vi har vores grøntsager.

🐔🥚 Godt vi har vores høns og vores æg.

Så må storbyen spise det importerede resultat af den politik, der bliver ført. 🌍

Herude går vi ud og henter vores egne. 🌱🇩🇰

Og måske skulle vi alligevel anskaffe den ko. 🐄😉

Egebjerg 425.000,-kr.  3 etager, spændende og meget billigt projektejendom. Glimrende beliggenhed.
23/06/2026

Egebjerg 425.000,-kr. 3 etager, spændende og meget billigt projektejendom. Glimrende beliggenhed.

Se Villa til salg hos EDC Westermann Svebølle. Villa er beliggende i 4500 på Egebjerg Hovedgade 2, Egebjerg

Adresse

Søren Hee Lindhardt
Nykøbing Sjælland
4500

Telefon

27508888

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Flyt på landet & til vandet - Flyt til Odsherred sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del