18/03/2026
🩵MIT KROPSTERAPEUTISKE ARBEJDE🧡 Når jeg arbejder med børn som kropsterapeut, handler det ikke om at “rette” noget – men om at skabe et rum, hvor barnet kan være sig selv 💛
🦋KÆRLIGST
AUT. KROPSTERAPEUT
HANNE BISGAARD
Et barn der skriger, bliver rastløs, angst eller bryder sammen er tegn på et nervesystem i overlevelse.
- Og når man først forstår det, begynder man at se børn på en helt anden måde.
👉For når et barn bliver overvældet, så reagerer kroppen præcis som den er designet til.
Den forsøger nemlig at beskytte barnet.
Ikke med ord, men med biologi.
Måske kender du det?
❤️🩹Et barn der pludselig bryder sammen over noget, der virker småt.
❤️🩹Et barn der reagerer voldsomt, når noget ikke går som forventet.
❤️🩹Et barn der ikke kan falde til ro ved sengetid.
❤️🩹Et barn der slår, råber eller kaster med ting.
❤️🩹Et barn der bliver meget uroligt eller ikke kan sidde stille.
Eller et barn der gør det modsatte.
❤️🩹Som lukker ned.
❤️🩹Bliver bange.
❤️🩹Som bliver stille.
❤️🩹Trækker sig.
❤️🩹Eller virker fraværende.
For mange voksne kan disse reaktioner blive misforstået som tegn på dårlig opførsel eller tegn på svaghed i sindet.
Men det har afsæt i noget ganske andet.
For når et barns nervesystem føler fare, eller når barnet bare bliver overvældet, så aktiverer kroppen sit overlevelsessystem.
Så kan barnet reagere med:
🔥Kamp
(Barnet mærker eksplosiv vrede og råber, slår eller sparker, optrapper konflikter og skaber kontrol)
👣Flugt
(Barnet bliver urolig, ængstelig, løber væk, kan ikke koncentrere sig, får tankemylder og har 'myrer i kroppen')
💤Frys
(Barnet lukker ned, reagerer og mærker ingen følelser, blive stille, fjern og dissociativ)
👀Fawn/tilpasning
(Barnet bliver meget pligtopfyldende, perfektionistisk og forsøger at gøre alting rigtigt, mærker andres behov og bliver selvopofrende)
👉Disse reaktioner handler altså ikke om et barn der manipulerer, er dårligt opdraget eller som 'bare skal tage sig sammen og blive robust'!🔥🔥🔥
Reaktionerne ovenfor er nemlig forskellige tegn på at barnet er i en specifik overlevelses-tilstand.
Derfor reagerer barnet med sin adfærd, krop og tanker udenfor sin frie vilje,
fordi det er fastlåst i nuet af en instinktivt oplevelse af at skulle overleve, fordi den gamle del af hjernen, overlevelses-hjernen, er aktiveret.🧠
👉Når vi taler om overlevelses-hjernen, drejer det sig om den ældste del af hjernen, den del der automatisk registrerer fare og aktiverer kroppens alarmsystem.
🚨🚨Den arbejder lynhurtigt og udenfor barnets bevidste kontrol.🚨🚨
👉Hos børn er denne del af hjernen særligt aktiv, fordi den del af hjernen der kan skabe overblik, regulere følelser og forstå situationer endnu ikke er fuldt udviklet.
Derfor kan barnets system reagere, som om noget er farligt, selv når voksne kan se, at situationen egentlig er ufarlig.
Det kan eksempelvis ske når barnet:
👉bliver adskilt fra sine omsorgspersoner
👉bliver fastholdt eller mister kontrol over kroppen
👉oplever konflikter eller høje stemmer
👉bliver overstimuleret eller meget træt
👉møder noget uforudsigeligt eller pludseligt
👉oplever chok, overvældelse, stress, skam eller tab
I de øjeblikke aktiverer kroppen sit overlevelsessystem og barnet reagerer med kamp, flugt, frys eller fawn.
Hvis et barns nervesystem gentagne gange oplever sådanne overvældelser uden tilstrækkelig hjælp til at regulere nervesystemet igen, så kan kroppen begynde at lære, at verden ofte føles farlig.
👉Så kan overlevelsesreaktionerne gradvist blive til mønstre i barnets nervesystem, hvor systemet hurtigere og lettere går i alarm.🔥
🌱Det betyder ikke, at barnet er forkert.
Det betyder blot, at barnets nervesystem forsøger at beskytte det.
👉Heldigvis er et nervesystem ikke fastlåst for altid.
Kroppen har nemlig en enorm evne til at finde tilbage til balance.
Og når et barn mødes med:
❤️tryghed
❤️regulering
❤️forståelse
❤️og mulighed for at udlade stressen i kroppen,
så kan nervesystemet gradvist falde til ro igen.🙏
Det er sådan mange børn finder tilbage til trivsel, efter at have befundet sig i mistrivsel.
Når vi begynder at forstå børns nervesystem, ændrer vores blik på børn sig.
Vi går derfor fra at spørge:
❤️🩹"Hvad er der galt med barnet?"
til at spørge:
❤️"Hvad er der sket i barnets nervesystem?"
Og måske endnu vigtigere undersøger vi:
🌱"Hvad har barnets system brug for lige nu?" fremfor at gøre barnets reaktioner forkerte.
Nervesystemet er noget af det vigtigste at forstå, hvis vi vil hjælpe børn ud af mistrivsel.
Hvis du er nysgerrig på emnet, kan du finde mere af mit materiale om traumebiologi og børn via linket i kommentarsporet. ❤️
I stor kærlighed, Bolette Meisner - integral psykoterapeut, parterapeut, forfatter, traumeterapeut mm Din-Sande-Essens v/Bolette Meisner