Psykoterapi-Odense v/psykoterapeut MPF Laila Helene Lund

Psykoterapi-Odense v/psykoterapeut MPF Laila Helene Lund Velkommen til Psykoterapi-Odense, som har fokus på parterapi- og psykoterapi.

Jeg har klinik i hjertet af Odense C og vil glæde mig til at hilse dig velkommen, hvis du ønsker at arbejde med dig selv eller dit parforhold ❤️

03/04/2026

God påske fra Psykoterapi-Odense🐥

28/01/2026

"Kære Laila,
jeg bliver lige nød til at udtrykke min store taknemmelighed efter i går. Jeg føler virkelig, at jeg har taget første skridt ud i en helt ny verden, hvor jeg kan begynde at sætte mig selv fri af alle de lænker, som har bundet og formet mig hele mit liv". TAK FOR DET DU ER - OG KAN!🙏"

Jeg bliver så glad!🥰 Hvordan med dig, er det også tiden til at sætte dig fri af lænker, som spænder ben for at du kan leve det liv, som du gerne vil?
Hjertelig velkommen ved Psykoterapi-Odense!💫

11/01/2026

“Vi kan ikke løse vores problemer med den samme tankegang som den, der skabte dem”
Albert Einstein

Vil du blive klogere på dine forsvarsmekanismer, se tjek ind her:
31/08/2025

Vil du blive klogere på dine forsvarsmekanismer, se tjek ind her:

Gestaltterapi Odense C. Psykoterapeut med fokus på selvværd, relationer og selvudvikling. Få støtte til at forstå dig selv bedre.

🌿✨En særlig rejse i kærlighedens tjeneste ✨🌿Jeg har netop haft den store ære og fornøjelse at deltage i første modul i M...
07/06/2025

🌿✨En særlig rejse i kærlighedens tjeneste ✨🌿

Jeg har netop haft den store ære og fornøjelse at deltage i første modul i Masterclass i Emotionsfokuseret Parterapi (EFT) – guidet og undervist af mesteren selv, Jette Simon, psykolog og leder af Dansk Institut for Emotionfokuseret Terapi. ❤️

Det har været dybt inspirerende og bevægende at være i rum med så stor faglighed, varme og menneskelighed. Jeg tager hjem med hjertet fyldt af taknemmelighed og ny viden – og ikke mindst med endnu større respekt for det mod og den sårbarhed, det kræver at møde hinanden i parforholdet.

EFT minder os om det allervigtigste: At vi har brug for hinanden, og at tryg tilknytning og kontakt er fundamentet for kærlighed, heling og udvikling.

Jeg glæder mig til at bringe det videre i mit arbejde – med endnu større nærvær, forståelse og dybde. 💞

Vi prøver at minde hinanden om det:At tælle gode dage, ikke kun år.At stoppe op midt i hverdagen og sige "tak fordi du e...
25/05/2025

Vi prøver at minde hinanden om det:
At tælle gode dage, ikke kun år.
At stoppe op midt i hverdagen og sige "tak fordi du er her."
At leve mere, bekymre os mindre.

❤️ I dag var en af de gode.
Hvordan husker I at leve gode dage?

04/05/2025

🌿 Kender du din tilknytningsstil?

Har du nogensinde tænkt over, hvorfor du reagerer, som du gør i nære relationer? Føler du dig tryg, når du er tæt på andre – eller bliver du nemt usikker eller overvældet? Ifølge tilknytningsteorien fra psykologerne John Bowlby og Mary Ainsworth, formes vores måde at knytte os til andre på i barndommen – og den kan følge os ind i voksenlivet.
Der er fire forskellige tilknytningsmønstre👇

🔸 Tryg tilknytning
Mennesker med en tryg tilknytning har haft omsorgspersoner, der var tilgængelige og pålidelige. De er som børn blevet mødt, set og elsket for dem de var og som voksne er de trygge i relationer med både nærhed/intimitet og selvstændighed. De har ofte udviklet et solidt selvværd og en god følelsesmæssig regulering. De kan udtrykke egne behov, sætte grænser og indgå i gensidige sunde og ligeværdige relationer❤️

🔸 Utryg-ambivalent tilknytning
Denne stil opstår typisk, når omsorgen har været svingende – til tider kærlig og til tider fraværende eller uforudsigelig og/eller afvisende. Det har skabt utryghed og en iboende frygt for at blive afvist eller forladt som gør, at de ofte undertrykker egne behov og grænser for at bevare relationen. Selvværdet lider og de kan føle sig ængstelige, jaloux eller afhængige i nære relationer ❤️‍🔥

🔸 Utryg-undvigende tilknytning
Disse mennesker har tidligt lært at "klare sig selv", fordi deres omsorgspersoner ofte var følelsesmæssigt utilgængelige. De har ikke lært at forstå og regulere egne følelser og ofte har der været særlig opmærksomhed på præstationer, kontrol, status og ”god opførsel”. Som voksne kan de have tillidsproblemer, de kan virke afvisende og holde afstand. De har ofte svært ved at vise sårbarhed og tale om egne følelser❤️‍🔥

🔸 Desorganiseret tilknytning
Denne tilknytningsform ses typisk i opvækster præget af traumer, vold eller kaotiske forhold, hvor omsorgspersonen både har været en kilde til omsorg og til frygt. Det kan føre til et indre kaos og en grundlæggende usikkerhed og utryghed i relationer – en følelse af at blive trukket i to retninger: mod nærhed og væk fra den ❤️‍🔥

✨ Vores tilknytningsstil er ikke en fast skæbne! Det er en forståelsesnøgle til, hvorfor vi reagerer, som vi gør – og hvordan vi kan udvikle mere trygge relationer til os selv og andre.

👉 Kan du genkende dig selv i én af tilknytningsstilene?

Adresse

Odense
5000

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Psykoterapi-Odense v/psykoterapeut MPF Laila Helene Lund sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del