17/06/2026
Kender du følelsen af at måtte kæmpe dig igennem dagen?
..og selvom du faktisk nåede det meste, så:
Føler du dig alligevel utilfreds på grund af alt det, du ikke fik gjort.
Har du været irriteret på børnene eller manden flere gange.
Og bagefter får du dårlig samvittighed over, at du havde det sådan.
Sådan har jeg haft det i flere år.
Og det er ikke et særligt rart sted at være.
Men så længe jeg tænkte, at årsagen lå uden for mig...
eller at jeg måske bare var sådan en “perfektionistisk type”
…så kunne jeg ikke rigtig ændre noget.
Det var først, da det gik op for mig, at det er mønstre, jeg ubevidst har taget til mig, at der begyndte at ske en forandring.
For JA, der er meget at gøre. Især når man er forælder.
Men jeg kan faktisk selv vælge, hvordan jeg går ind i dagen.
Hvordan jeg går til opgaverne.
Og hvordan jeg taler til mig selv undervejs.
Når jeg opdager mit mønster med hele tiden at presse mig selv videre...
både på hverdage og i weekender...
så kan jeg også begynde at gøre noget andet.
Så jeg ikke bare kommer igennem dagen.
Men faktisk lever den.
Og mærker den.
Mærker mig selv.
Det er det, jeg har tænkt mig at øve mig mere på.
På en konkret og lavpraktisk måde, hvor jeg ændrer mønstret ét lille skridt ad gangen.
For det er den måde, jeg kan overskue.
Og det er på den måde, jeg får kroppen med.
Hvis du kan genkende det, jeg fortæller om, må du meget gerne skrive en kommentar.
Måske har du også lyst til at følge med, når jeg deler mere om mine små skridt. Du er i hvert fald velkommen. 🌸
Kærligst,
Britta