26/08/2026
“Hvad er der galt med dig, siden du er single?”. Sådan lød ordlyden i en besked i indbakken forleden…
Eller som for noget tid siden: “Du må da være kræsen,siden du ikk har fundet en”..!
Men prøv hør her.
Jeg sidder ikke og venter på at “finde” en mand. Det gjorde jeg førhen. Der ledte jeg. Men ikke mer.
Der er ikke noget “galt med mig”, og jeg har bestemt ikke været kræsen.
Jeg har før både datet og været sammen med tykke og tynde. Korthårede og langhårede. Sygemeldte, langtidsledige, psykisksyge. Jeg har datet mænd der har haft penge og andre der ikke ejede en disse. Jeg har datet folk, der har været indlagt på den lukkede. Jeg datet ham der boede i kolonihaven og ham der boede i den kæmpe store luksusvilla.
Og jo..Der er masser af mænd derude. Og jo, jeg får henvendelser. Men i de sidste 2 år har min intention udelukkende været at date MIG SELV. Lære mig selv bedre at kende. Gå igennem alle de lag man netop kan møde ved IKKE at date, ha s*x, kysse eller skrive/udveksle med andre. Men lige præcis forblive HJEMME.
Og nej, det er ikke altid det mest behagelige eller sjove, særligt ikke i starten af processen, men jeg mærkede et kald. Men det kræver mod. Hvis man som jeg, ønsker en bedre relation med sig selv. Mange af lagene jeg har besøgt, var særligt i starten, svære. Jeg mødte savn, længsel, sorg, alenehedsfølelse. Jeg nærmest “higede” efter noget “derude”. MEN jeg flygtede ikke væk. Søgte ikke ud. Jeg quikfixede ikke. Jeg blev. Jeg blev hos mig selv. Jeg forærede ikke længere min seksuelle energi væk, men beholdt den selv. Som jo ER forbindelsen til skabelsen selv. Alt liv.
Jeg søgte ikke længere anerkendelse eller opmærksomhed fra det modsatte køn, som sku “fylde mig op”. Jeg stod i stedet op. FOR MIG SELV. Og langsomt begyndte jeg at se mit værd. Ikke kun se det, men også MÆRKE det. I måden at bære mig selv anerledes på. Fordi man ligesom har udfyldt alle sine indre rum inde i sit hjem med hele sig selv. Sin egen energi og værdighed og selvkærlighed. Alt det der før ku syne tomt, blev nu beboet af 💯 % egen kraft. Et power house så at sige.
Og når man netop begynder at stornyde tiden med sig selv, så begynder man også at værne om den. Og man indser at både ens TID og ENERGI er fu***ng dyrebar. Og den fortjener alle ikke bare. For den vigtigste at stå til rådighed over for, er først og fremmest sig selv.
Og når man så når hen til et sted hvor livskraften, livsenergien og livsglæden er tilstede og flyder nonestop i en selv, udelukkende i kraft af sig selv og sin egen væren og ageren, og ikke pga et andet menneske… så opdager du, at du allerede ER HEL. Dvs du ikke længere er “halv”. I en mangel.
For hvis du møder et andet menneske med et halvt tomt hus, så opstår der i mødet med en anden, at man pludselig føler sig levende hel. Fuldendt.
Liiiiige indtil den dag forholdet stopper, og du igen blir halvtom. Eller du “frygter at miste”. Fordi du ikke levede HELT indeni dig selv forinden, men måske snarre var død i nogle rum.
Men går man skridtene, så erfarer du også, at har du dig selv 110%, så er det eneste du reelt ka miste, udelukkende dig selv og ikke et andet menneske.
Oplever man magi med sig selv, så kan man ikke længere gå ned.
FØRhen gik jeg ned. Tilpassede mig, gjorde mig selv mindre og gav dyrebar livskraft væk til andre der “havde brug for mig”.. men ALDRIG MER..
Jeg vil ikke ha en der har brug for mig, for at jeg ska udfylde et tomrum i dem. For så mister jeg livet i mig.
Jeg vil ha en der har udfyldt sig selv. I alle egne indre rum. Og bærer sig selv.
Og dem findes der ikke mange af.
Men jeg venter ikke. Jeg lever. Fortsætter med at gi mig selv det allerbedste. Hver dag. Og måske møder jeg een en dag, der også er hel..
Og ved du hvad.. i virkeligheden.. i al min tid i ene-heden.. har jeg fået øje på noget… alle dem i forhold der slet ikke ER der. Men bliver der. Fordi det nok er bedre end at gå. For hvad venter der så.
Dem selv.
Nogle gange binder mennesker sig sammen ud af desperation, needynes, tomhed, frygt og ensomhed..
Og finder en “tryghed” i tosomheden, som de måske endnu ikke har fundet i dem selv ♥️
(og nej, jeg er ikke “færdigbagt”. Jeg vil helt sikkert lære noget nyt i tosomhedens 🌀 igen)
