23/06/2026
Om at finde indre ro, mens verden eller livet larmer.
Jeg er taget på ferie, og de første feriedage er som altid med let rastløshed, når man skal ændre travl hverdag til ferie, der bare som ønsket skal være afslappende.
Så jeg øver mig i ikke at tænke, “hvad skal vi bagefter”, for vi skal ikke en skid andet end det, vi lige bestemmer os for. For det er sådan, vi godt kan lide sommerferien.
Og i dag var jeg til skøn yoga på stranden med engelsk yogalærer.
Det faldt dog lige sammen med, at traktorer skulle køre ekstra sand på stranden, og sjovt nok skulle arbejdsmændene holde pause lige, da yogatimen gik i gang.
Og pausebænken var lige ved siden af os - i skyggen naturligvis .
Så mens jeg spidsede ører for at høre Amandas instruktioner og følge med, var der livlig spansk snak og klirren ved siden af.
Men med fokus på åndedræt, Amandas stemme og min egen tilstedeværelse var der kun enkelte gange, hvor jeg var ved at udbryde “Guys, please!!!”
(Det skal siges, at den venligste Amanda efter (freakin’) 45 min venligt og smilende på spansk spurgte, om de kunne være lidt mere stille, og de herefter gik tilbage til arbejdet)
Jeg kom undervejs til både at tænke på fødende og ufrivillige barnløse:
Fødslen, hvor vearbejdet kræver, at man holder fokus, går ind i sig selv for at følge med veen, lyttende til jordemoderens ord eller vejrtrækning, selv om en dør smækker, en telefon ringer, eller nogen siger noget.
Livsperioder med ufrivillig barnløshed og måske fertilitetsbehandling, hvor både krop og sind er på overarbejde, og hele situationen er ukontrollerbar og uforudsigelig.
Her har man om noget brug for at finde åndehuller, trække vejre, få en pause og lade op både fysisk og mentalt.
Og det arbejder jeg i mine behandlinger altid også med ud over at styrke de fysiologiske processer og øge graviditetschancen.
Akupunkturbriksen skal være et åndehul for dig.
En tid, hvor du lader op og finder ro i virvaret omkring dig.
Og du er altid velkommen - lige nu igen fra uge 29, hvor klinikken atter er åben.
Book online på klok-akupunktur.dk eller kontakt mig for ufopligtende, gratis samtale.
Namaste fra sydens sol 🙏🏼