12/06/2026
Dengang jeg gik i folkeskole, blev jeg mobbet.
Både i skolen og udenfor skolen.
Store børn kunne begynde at grine og råbe efter mig, når jeg var på vej hjem.
De ord, jeg stadig kan huske i dag, er:
"Flødebolle"
"Franskbrød"
Jeg var den tykke pige i klassen, og det vidste både jeg og de andre godt.
Det satte dybe spor.
Men det værste var faktisk ikke altid det, de andre sagde. Det værste var det, der langsomt begyndte at ske inde i mit eget hoved.
For når man hører noget ofte nok, begynder man nogle gange at tro på det.
Lidt efter lidt begyndte jeg at kigge på mig selv gennem andres øjne.
Jeg begyndte at lede efter fejl.
Noget der var for stort.
For forkert.
For mærkeligt.
For meget.
Eller ikke nok.
Og uden at opdage det flyttede mobberne ind i mit eget hoved.
De behøvede ikke længere stå i skolegården.
For nu klarede jeg arbejdet selv.
Jeg kunne kritisere mig selv længe før andre nåede det.
Jeg kunne pege på mine fejl hurtigere end nogen anden.
Jeg kunne fortælle mig selv, at jeg var for tyk.
At jeg burde tage mig sammen.
At jeg skulle gøre det bedre.
At jeg skulle være anderledes.
Og ved du hvad?
Det fulgte mig langt ind i voksenlivet.
Hvis jeg lavede en fejl, kunne jeg bruge dage på at tænke over den.
Hvis noget ikke gik som planlagt, var det mig selv, der fik skylden.
Hvis jeg ikke levede op til mine egne forventninger, kunne jeg være hårdere ved mig selv, end jeg nogensinde ville være overfor et andet menneske.
Det er her, jeg møder Tante Selvkritik™.
Hende der altid har en kommentar.
Hende der peger på det, der mangler.
Hende der hvisker:
"Du kunne have gjort det bedre."
"Du burde have vidst det."
"Hvorfor sagde du dog det?"
"Se nu hvad du gjorde."
"Hvor er du grim."
"Det kan du ikke have på."
Og ved du hvad?
Jeg bliver stadig nogle gange fanget af hende.
Forskellen er bare, at i dag opdager jeg hende hurtigere.
I dag ved jeg, at hendes stemme ikke er sandheden.
Det er bare en gammel stemme, der har øvet sig rigtig længe.
Måske genkender du det også?
At du er langt sødere ved andre mennesker, end du er ved dig selv.
At du tilgiver alle andre fejl, men har svært ved at tilgive dine egne.
Ikke fordi der er noget galt med dig.
Men fordi du måske lærte tidligt, at du skulle være på vagt overfor at være eller gøre noget forkert.
🧡 Tante Selvkritik™ er ikke ond.
Hun prøver faktisk bare at beskytte dig mod at blive såret igen.
Hun har bare ikke opdaget endnu, at du ikke længere står alene i skolegården.
Og at du i dag er voksen.
Og langt stærkere, end du var dengang. ❤️
Hvis du genkender Tante Selvkritik™, så er du langt fra alene.
Hun er én af de 5 Tante-arketyper, jeg møder igen og igen hos kvinder, der er trætte af at kæmpe indeni.
Vil du have guiden med de 5 TANTE-ARKETYPER?
Så skriv TANTER i kommentaren 👇
Så sender jeg dig et link til guiden ❤️