Psykolog Lars Andersen

02/07/2026

ANGST ER IKKE FARLIG –ANGST ER IKKE FARLIG – MEN DEN FØLES SÅDAN

Når angsten rammer, kan det føles, som om noget er helt galt.

Hjertet banker. Tankerne kører. Kroppen er i alarmberedskab.

Og så begynder kampen:
“Hvorfor har jeg det sådan?”
“Hvad hvis jeg mister kontrollen?”
“Hvad hvis det aldrig går over?”

Men her er noget vigtigt:

Angst er ikke farlig.
Den er ubehagelig – ja.
Intens – ofte.
Men ikke farlig.

Det, der for alvor fastholder angsten, er ikke følelsen i sig selv – men den tid, vi bruger på at analysere den, overvåge den og forsøge at kontrollere den.

Jo mere vi tjekker:
– “Er den der stadig?”
– “Er den blevet værre?”
– “Hvad betyder det her?”

… jo mere holder vi alarmsystemet aktivt.

I metakognitiv terapi arbejder vi med noget helt centralt:
At lade angsten være – uden at gå i dialog med den.

Det betyder ikke, at man skal ignorere livet.
Det betyder, at man stopper med at kæmpe med sine tanker om angsten.

Når vi flytter opmærksomheden ud i det, vi er i gang med – samtalen, opgaven, gåturen – får nervesystemet mulighed for selv at falde til ro.

Sindet er designet til at regulere sig selv, hvis vi ikke hele tiden forstyrrer processen.

Du behøver ikke fjerne angsten for at leve dit liv.
Du kan begynde at leve – også mens den er der.

Og paradoksalt nok er det ofte dér, den mister sit greb.

Hvis du kan genkende dig selv i det her, er du meget velkommen til at tage kontakt.
Du behøver ikke stå alene med det.

https://psykologlarsandersen.dk/kontakt-lars-andersen/

19/06/2026

Glæder mig til opleve Engage Festival og støtte det gode formål.

17/06/2026

“Hvorfor kan jeg ikke sove, når jeg er stresset?”

Mange oplever, at søvnen bliver dårligere, når stressen stiger.
Men det går faktisk begge veje.

👉 Stress påvirker din søvn
👉 Og dårlig søvn øger din stress

Det bliver hurtigt en ond cirkel.

Når du er stresset, er dit system i alarmberedskab. Tankerne kører, kroppen er på overarbejde, og hjernen har svært ved at “give slip”.

Og når du så sover dårligt…

…bliver din hjerne mere følsom over for bekymringer og grublerier dagen efter.

Det betyder, at små ting lettere vokser sig store.

Men her er det vigtige:

Det er ikke tankerne i sig selv, der er problemet.
Det er, hvor meget tid du bruger på dem.

Når vi ligger vågne og forsøger at “tænke os til ro”
– analysere, forstå, finde løsninger –
så aktiverer vi faktisk hjernen endnu mere.

Og så bliver det endnu sværere at falde i søvn.

Et mere hjælpsomt fokus kan være:

✔ At lade tankerne være – uden at følge dem
✔ At acceptere, at kroppen er urolig lige nu
✔ At give hjernen pauser i løbet af dagen (ikke kun om natten)

Søvn kommer ikke af kontrol.
Den kommer, når systemet får lov at falde til ro.

Hvis du kan genkende det her, er du ikke alene.
Og det er muligt at bryde mønsteret.

Du er altid velkommen til at række ud, hvis du har brug for hjælp.

04/06/2026

Mental ro er ikke det samme som indre kontrol

Mange tror, at målet er at få ro i hovedet.
At tankerne skal stoppe.
At uroen skal væk.
At man først kan handle, når man føler sig rolig.

Set fra et metakognitivt perspektiv er det en misforståelse.

Mental ro er en tilstand, der kan komme og gå. Nogle dage er der få tanker. Andre dage er der mange. Det er normalt. Hjernen producerer tanker automatisk, og vi kan ikke styre, hvilke tanker der dukker op.

Indre kontrol handler derimod ikke om at kontrollere tankernes indhold.
Det handler om at opdage, at du kan styre, hvor meget tid og opmærksomhed du giver dem.

I MCT arbejder vi derfor ikke på at fjerne tanker, analysere dem færdige eller tænke os frem til ro. Vi træner evnen til at lade tanker være, udsætte bekymringer og flytte opmærksomheden tilbage til livet uden for hovedet.

Ro kan føles rart.
Men kontrol er mere robust.

For når du opdager, at du kan lade tankerne passere, også når de larmer, bliver du mindre afhængig af, at hovedet skal være stille, før du kan leve dit liv.

Målet er ikke et tomt hoved.
Målet er friheden til ikke at følge med alle tanker.

Læs mere om metakognitiv terapi på min hjemmeside:
👉 https://psykologlarsandersen.dk/metakognitiv-terapi/

Metakognitiv terapi virker på tværs af en lang række ting, som OCD, social angst, PTSD, præstationsangst, depression, psykoser m.m.

21/05/2026

I sidste uge fik jeg en mail fra en klient, som har afsluttet et forløb hos mig for ca. en måned siden.

Hej Lars
Jeg har lige været skoven rundt. Nu med våde fødder i sandalerne😅 og har nydt hvert skridt. Langsomt mens øjnene og alle de andre sanser tog det hele ind. Og blev undervejs klar over hvor langt væk fra mig selv, jeg var kommet.
Jeg husker ikke rigtig sidste sommer...altså af alt det her ,jeg holder så meget af.
Her henter jeg energi og kreativitet og frem for alt ro.
Tak for at hjælpe mig på vej. Tak for redskaber jeg bruger.. bl.a. det med at ændre fokus..helikopterperspektiv..

Jeg ved godt jeg langt fra er i hus..
ihvertfald ikke der hvor jeg kom fra for længe siden 😉
Men at have dine redskaber i rygsækken, og følelsen af blive hørt og set som et værdifuldt menneske, har hjulpet mig rigtig godt på vej.
Tak Lars for din hjælp.

Med venlig hilsen Marianne

Vil du også gerne finde mere mentalt ro i dit liv?

Så kontakt mig gerne.
👉

Psykolog Ringsted | Lars er uddannet psykolog fra Københavns Universitet med speciale i Metakognitiv terapi, Kognitiv terapi og PTSD | Ring på 25217595.

07/05/2026

Krænker du dig selv uden at opdage det?
Vi taler meget om at blive krænket af andre.
Men mange overser noget vigtigt:
👉 At vi nogle gange krænker os selv.
Når du ikke får sagt fra
– på arbejdet
– i parforholdet
– eller i andre relationer
… selvom dine grænser bliver overtrådt.
Ofte handler det ikke om vilje, men om bekymringer:
“Hvad tænker de andre?”
“Hvad hvis det får konsekvenser?”
Men hver gang du ikke siger fra,
går du lidt på kompromis med dig selv.
Og det slider.
I metakognitiv terapi arbejder vi med at slippe bekymringerne
– så du kan stå tydeligere ved dine grænser.
Du kan læse mere om det på min hjemmeside
eller tage kontakt, hvis du vil have hjælp:
👉 www.psykologlarsandersen.dk


Billedet er AI genereret

23/04/2026

Forsøger du at undgå det, der gør ondt?

Det kan føles lindrende i øjeblikket…
men det har en pris.
Jo mere du prøver at kontrollere og undgå dine følelser,
jo mindre energi har du til det, der faktisk betyder noget.
Ro kommer ikke af at undgå –
men af at give slip.

Du kan læse mere på min hjemmeside
eller tage kontakt, hvis du vil have hjælp:
👉 www.psykologlarsandersen.dk



Billedet er AI genereret.

09/04/2026

🔍 Scanner du din krop for tegn på sygdom?

Jo mere du mærker efter,
jo mere finder du.

Og jo mere du finder,
jo mere begynder tankerne at køre.

Det er ikke kroppen, der er problemet –
det er opmærksomheden.

Når du stopper med at tjekke hele tiden,
får både krop og sind mere ro.

Vil du forstå, hvordan du bryder mønsteret?
Læs mere her:
👉 www.psykologlarsandersen.dk



Billedet er AI genereret.

05/04/2026

🌿 Udtrapning af angst- og depressionsmedicin kræver tid – og den rette forståelse 🌿
For lidt over 3 uger siden, var jeg på et 3 dages kursus hos Anders Sørensen, som er Psykolog og ph.d i psykiatri, hvilet var superspændene.

Mange oplever, at det er svært at stoppe med medicin mod angst og depression.
Men det største problem er ofte ikke selve udtrapningen – det er misforståelsen af det, der sker undervejs.
Når man trapper ned, kan kroppen reagere med uro, angst, søvnproblemer eller tristhed.
👉 Det er ofte abstinenser – ikke et tilbagefald.
Alt for mange tolker disse symptomer som “bevis” på, at de stadig har brug for medicinen.
Resultatet? Man stopper udtrapningen – eller starter op igen.
⚠️ Samtidig sker udtrapning ofte alt for hurtigt
Kroppen og hjernen har brug for tid til at tilpasse sig. For hurtige reduktioner øger risikoen for kraftige reaktioner og fejltolkninger.
💡 Derfor er det vigtigt:
✔️ At trappe meget gradvist ned
✔️ At kende forskel på abstinenser og tilbagefald
✔️ At få psykologisk støtte undervejs
Hos mange gør netop den psykologiske støtte forskellen – fordi man lærer at forstå og håndtere reaktionerne i stedet for at blive overvældet af dem.
Du kan få støtte til processen her:
👉 www.psykologlarsandersen.dk
Du behøver ikke stå alene i det ❤️

Billedet er AI genereret.

26/03/2026

Mobilafhængighed – når telefonen styrer opmærksomheden
Mange oplever i dag, at mobilen næsten automatisk ryger op af lommen: i køen i supermarkedet, under samtaler eller lige inden sengetid. Det kan føles som en vane, men for nogle udvikler det sig til mobilafhængighed — en tilstand hvor man gentagne gange tjekker telefonen, selv uden behov, og hvor fraværet skaber uro.
Vær opmærksom på, at der er en helt tek-verden, som kæmper for at fastholde din opmærksomhed på deres produkt og hvis du ikke gør noget ved det, så VINDER DE over DIN KONTROL – ØNSKER DU VIRKELIG DET?

Problemet handler sjældent kun om selve telefonen. Det handler om, hvad den gør ved vores tanker og opmærksomhed på et ubevidst niveau.
Typiske tegn:
• Konstant trang til at tjekke notifikationer
• Svært ved at koncentrere sig uden stimulation
• Overtænkning og bekymringer, når mobilen ikke er ved hånden
• Dårlig søvn pga. scrolling
• Følelse af mental uro eller stress
Mobilen fungerer ofte som en hurtig strategi til at slippe væk fra tanker og følelser: kedsomhed, usikkerhed, bekymring eller ensomhed. Men paradoksalt kan den konstante mentale aktivering øge netop uro og stress.
________________________________________
Metakognitiv terapi: Problemet er ikke tankerne – men hvad vi gør med dem
Metakognitiv terapi (MCT) tager udgangspunkt i en anden forståelse end klassisk terapi:
Vi får ikke problemer af tankerne – men af den tid og opmærksomhed vi bruger på dem.
Når du scroller, distraherer eller analyserer, forsøger du ofte at regulere din indre tilstand. Men hjernen lærer samtidig: “Mine tanker er vigtige og skal håndteres nu.”
Det holder opmærksomheden fanget.
Mobilafhængighed bliver derfor en del af en større mental vane:
bekymring → uro → tjekke → kort lettelse → mere behov for tjek
________________________________________
Hvad man typisk opnår
Metakognitiv terapi sigter mod:
• mindre mental uro
• bedre koncentration
• bedre søvn
• mindre afhængighed af distraktion
• mere nærvær i relationer
• Mere indre kontrol
Kort sagt: mobilen bliver igen et redskab — ikke en regulator af følelser.
________________________________________
Konklusion
Mobilafhængighed er sjældent et disciplin-problem.
Det er et opmærksomheds-problem.
Metakognitiv terapi arbejder direkte med den mekanisme, der holder vanen i gang: overdreven mental bearbejdning og reaktion på tanker. Når man lærer at lade tanker være uden handling, mister mobilen sin psykologiske funktion — og vanen slipper ofte overraskende hurtigt.

Billedet er AI genereret.