24/03/2025
Mit hjerte er vibrerende med sorg, skam og frustration i dag.
Har du lagt mærke til, hvor svært det ofte er for os mennesker at erkende vi har gjort nogen fortræd?
Aftrykket efter at have set sidste afsnit af ”Slave af Danmark” og samtidig refleksioner og sansninger ind i relationerne omkring Grønland, resonerer ind i kendte relationsmønstre.
Noget af det sværeste for mennesket er at erkende og acceptere, at vi har gjort andre ondt. Vi vil gøre alt andet, end at se andre i øjnene og tillade os selv at mærke den smerte vi forvoldte eller var medskyldige i.
Det er så svært at vi både i det nære og i det mere fjerne hellere:
- Bortforklarer (det var også fordi.. det var ikke mig.. du må kunne forstå..)
- Ignorerer / Dissocierer (…)
- Beskylder (det var jo din egen skyld… du skulle da selv have gjort sådan og sådan)
- Minimerer (så var det jo heller ikke værre…. du fik da også noget ud af det)
- Bebrejder (nu trækker du offerkortet endnu en gang…)
- Overtager offer-positionen (jeg kan heller ikke finde ud af noget.. jeg er intet værd.. det er mig det er synd for)
Når det er så svært at erkende vores skyld, så er det fordi det åbner for skammen. Skam er den følelse vi helst undgår, så vi beskytter os mod den f.eks. på ovenstående måder.
Når vi ikke vil eller tør at erkende og mærke skammen, så forlader vi dem vi gjorde fortræd, og vi efterlader dem med alle følelserne. Vreden, sorgen, smerten. Skammen også. Og de vidtrækkende konsekvenser vores fortræd medførte, er de også alene om.
Vi har brudt relationen og distanceret os, for at passe på vores indbildte værdighed. Det er selvcentreret og ufølsomt, og risikerer at blive skamløst, voldeligt og retraumatiserende. Det bliver opskriften på narcissisme.
Men den sunde skam kan forbinde os, reparere relationer og den kan skabe rum for at møde hinanden med værdighed igen. At holde skammen i den ene hånd og vores humanitet i den anden, se vores ofre i øjnene og så lytte, lytte, lytte og græde sammen.
Det er vejen til at bringe både ofre og bødler ud af deres positioner og tilbage i værdighed og menneskelighed. Både i den nære relation og i den fjerne, hvor skaden skete for mange generationer siden. Det lever igennem os hver dag.
