29/07/2026
Lidt ananas i egen juice... 🍍
..men jeg synes faktisk, den er fortjent denne gang. 😄
Tidligere på året lavede jeg en video til DM i massage. Den havde jeg egentlig lagt bag mig – lige indtil jeg fik beskeden om, at den var blevet nomineret i flere kategorier ved VM.
Og sørme om den ikke endte med at vinde prisen for Bedste Redigering!!
Det mest ironiske? Mens prisuddelingen fandt sted, stod jeg ikke til VM. Jeg var ude og fotografere et bryllup. Det er nok meget sigende for mit arbejdsliv – den ene dag bag massagebriksen, den næste bag kameraet. Heldigvis kan de to verdener godt lære lidt af hinanden, og alle de timer med foto- og videoredigering har åbenbart også kunnet bruges i massageverdenen.
Selvom jeg er utrolig stolt af anerkendelsen, er jeg også meget bevidst om, at det kun er begyndelsen på min rejse som massør. Jeg har stadig meget at lære, og det er netop dét, der gør faget så spændende.
Derfor skal der også lyde et kæmpe tak til Tengbjerg Sundhedsuddannelser. Det var her, jeg fik mit faglige fundament, og jeg kunne ikke have ønsket mig et bedre sted at starte. Dygtige undervisere, højt fagligt niveau og en passion for håndværket, som stadig inspirerer mig hver eneste dag.
Så ja... lidt ananas i egen juice. Men mest af alt er jeg bare stolt, taknemmelig og motiveret for at blive endnu dygtigere.
Og til alle jer, der allerede har valgt at lægge jer på min briks – tak for tilliden. Det er jer, der gør, at jeg hver dag får mulighed for at udvikle mig🙏
Se videoen herunder. Det er fra selve finalen, men de knalddygtige finalister.