25/04/2026
ARVÆV OG KRONISKE SMERTER 👀
- Arvæv er en ofte overset årsag til kroniske muskelspændinger og smerter. Huden er fuld af stræk receptorer, som fortæller hjernen, hvilken position leddene er i. Arvæv kan forstyrre disse receptorer, således at de sender fejl-informationer til hjernen. Når hjernen modtager de forkerte signaler fra et sted på kroppen, misforstår den området og kan ikke længere regulere det korrekt. Resultatet er muskelspændinger, muskler der ikke kan aktiveres, kompensationer og nedsat funktionalitet.
Særligt dybe sår, kan skabe problemer, da der ofte kommer sammenvoksninger (adhærencer) efterfølgende. Dette betyder at huden klistrer sig fast til vævet indenunder - to væv som normalt skal kunne glide ubesværet henover hinanden. Hvis huden er vokset sammen med vævet indenunder, kan den ikke længere bevæge sig frit, hvilket giver et unaturligt træk i huden. Dette forstyrrer igen disse stræk receptorer, som hjernen er afhængig af. Hvis dette ikke bliver løsnet vil symptomerne altid komme tilbage før eller siden.
De færreste behandlere forstår betydningen af arvæv, eller har nogen idé om, hvordan man tester for det. Derfor ser man utrolig mange behandlere, der forsøger at løsne de samme muskler igen og igen (med massage, akupressur, akupunktur, træning, stræk osv.), hvorefter spændingerne bare kommer tilbage, når klienten er færdig i forløbet.
Hvis man ikke finder ud af, hvad ÅRSAGEN er til ens spændinger, kommer de altid tilbage. Årsagen kan i mange tilfælde være arvæv.
Et kejsersnit ar som på billedet vil "slukke" for mavemusklerne og give kompensatoriske spændinger i f.eks. lænden, nakken og mellem skulderbladene.
Det ville jeg bare lige dele…
Lav en dejlig dag derude! 🌟