17/08/2026
Nogle gange bliver det, der skulle give os mere ro, bare endnu en ting, vi synes, vi burde få gjort.
Meditere tyve minutter om dagen.
Gå en lang tur.
Lave en hel yogatime.
Men måske behøver det ikke være så stort.
Lige før weekenden fik jeg denne her besked fra en kvinde, der bruger min mini-meditation “Et øjeblik af ro”:
“Jeg vil så gerne meditere, men det bliver ofte uoverskueligt og komplekst. Men den her virker for mig.
Jeg bruger den meget, fordi 3 minutter er overskueligt. Det er der altid plads til.
Ikke noget stort med meditation 20 minutter om dagen – bare 3 minutters ro oven i skolestart, optrapning på job, bøjletandlæge og forældremøder…”
Og jeg synes, hun rammer så fint det, jeg selv gerne ville med “Et øjeblik af ro”.
At ro ikke behøver være noget, vi skal finde en masse tid til.
Nogle gange kan 3 minutter være nok til, at skuldrene falder lidt ned. Tankerne slipper lidt af deres greb. Og vi mærker lidt mere ro indeni.
Også midt i alt det andet.
Vil du have Et øjeblik af ro, så skriv RO herunder ❤️