LENE STEIN - Livet i balance

10/06/2026

E4 – DET NYE ØSTROGEN. ER DET FREMTIDENS HORMONBEHANDLING?

Jeg har den sidste uges tid modtaget en del mails fra kvinder, der spørger ind til hormonet E4 (estetrol).

Hvad er det?
Hvad kan det?
Kan man købe det som tilskud?

Derfor har jeg de sidste par dage læst de studier, jeg har kunnet finde om hormonet, og samlet det i dette skriv (som er lidt for langt til Facebook).

HVAD ER E4?

Hormonet blev opdaget allerede i 1965, men det er først inden for de senere år, at forskningen for alvor er begyndt at interessere sig for E4 som et muligt hormon til prævention og hormonbehandling.

E4 adskiller sig fra de øvrige østrogener ved kun at blive produceret under graviditeten.

Hormonet dannes i fostrets lever og findes naturligt hos både fosteret og den gravide kvinde. Efter fødslen ophører produktionen, og raske børn og voksne producerer normalt ikke længere E4.

Det betyder, at E4 er et naturligt hormon, men ikke et hormon, som kvinder normalt producerer gennem livet på samme måde som østradiol (E2) eller østriol (E3).

E4 KAN NU FREMSTILLES TIL MEDICINSK BRUG

E4 kan i dag fremstilles ud fra plantebaserede råstoffer.

Det fremstilles, så det er molekylært identisk med det hormon, kroppen selv producerer under graviditeten, og betegnes derfor som bioidentisk.

Indtil for nylig har E4 primært været kendt som en del af præventionsmidlet Nextstellis®/Drovelis®, hvor E4 kombineres med det syntetiske gestagen drospirenon.

Nu er E4 også på vej ind som behandling af overgangsalderens symptomer.

I marts 2026 fik FYLREVY® markedsføringstilladelse i EU som hormonbehandling til kvinder efter menopausen.

Udviklingen har især været fokuseret på tabletbehandling. Mig bekendt findes der endnu ikke godkendte E4-cremer, sprays eller geler til behandling af kvinder i overgangsalderen.

HVORFOR INTERESSERER E4 FORSKERNE?

Når østrogen tages som tablet, passerer det først gennem leveren, før det når resten af kroppen.

Denne såkaldte first-pass-effekt påvirker leverens produktion af blandt andet koagulationsfaktorer, SHBG og triglycerider samt øger omdannelsen af hormonet til forskellige metabolitter.

Ændringer i koagulationssystemet anses for at være en vigtig forklaring på den let øgede risiko for blodpropper ved oral østrogenbehandling.

Når vi anbefaler, at østrogen gives gennem huden eller vaginalt, er det netop for at undgå denne passage gennem leveren.

Det interessante ved E4 er, at flere studier tyder på, at hormonet påvirker visse leverproducerede markører mindre end oralt østradiol.

Det er dog vigtigt at understrege, at vi endnu ikke ved, om disse forskelle i laboratoriemarkører også fører til færre blodpropper eller andre kliniske fordele på lang sigt.

Men hvorfor er der interesse for at producere østrogen i tabletform?

• tabletter er billige at producere
• de er nemme at transportere og opbevare
• de har lang holdbarhed
• nogle kvinder foretrækker tabletter frem for gel, spray eller creme

HVORDAN ADSKILLER E4 SIG FRA ØSTRADIOL (E2) OG ØSTRIOL (E3)?

Hvis man forenkler det meget, kan man sige:

E2 (østradiol) er det mest potente østrogen i de fertile år og har stor betydning for blandt andet knogler, hjerte-kar-system, temperaturregulering og hjernefunktion.

E3 (østriol) virker generelt mildere og har relativt stor effekt på slimhinder, urinveje og vaginalt væv.

E4 (estetrol) ser ud til at have sin egen særlige profil og kan ikke helt sammenlignes direkte med hverken E2 eller E3.

HVAD VED VI OM E4?

Forskningen tyder på, at E4:

• kan reducere hedeture og andre østrogenmangelsymptomer
• har positive effekter på knogleomsætningen
• kan have positive effekter på vaginalt væv og visse urogenitale symptomer
• ser ud til at påvirke visse leverproducerede markører mindre end oralt østradiol
• ser ud til at påvirke koagulationsmarkører mindre end oralt østradiol
• muligvis stimulerer brystvæv mindre end østradiol i flere prækliniske studier

HVOR ADSKILLER E4 SIG FRA E2?

Østradiol påvirker østrogenreceptorerne bredt i kroppen.

E4 ser derimod ud til at have en lidt anderledes virkningsprofil. Det aktiverer også østrogenreceptorerne, men ser ikke ud til at påvirke alle kroppens væv på helt samme måde som østradiol.

Det kan være en af forklaringerne på, at E4 i flere studier har vist mindre påvirkning af visse leverproducerede stoffer og koagulationsmarkører end oralt østradiol.

HVOR ADSKILLER E4 SIG FRA E3?

Østriol anvendes ofte ved:

• tørre slimhinder
• urinvejsgener
• vaginale symptomer

Man kan derfor ikke betragte E4 som en direkte erstatning for hverken E3 eller E2. De ser ud til at have forskellige styrker og anvendelsesområder.

HVAD VED VI ENDNU IKKE?

E4 er stadig relativt nyt som hormonbehandling til kvinder efter menopausen.

Vi har endnu ikke den samme mængde langtidsdata som for østradiol, især når det gælder:

• brystkræft
• hjerte-kar-sygdom
• anvendelse gennem mange årtier

Derfor er mange forskere og klinikere forsigtigt optimistiske, men afventer fortsat flere langtidsstudier.

HAR KVINDER EGENTLIG BRUG FOR E4?

Når vi anvender østradiol og østriol i overgangsalderen, erstatter vi hormoner, som kvinden selv har produceret gennem størstedelen af sit liv.

Sådan forholder det sig ikke med E4.

Kvinder får ikke overgangsaldersymptomer, fordi de mangler E4. E4 produceres kun naturligt under graviditeten.

E4 – HÅBET OM ET POTENT ØSTROGEN MED EN MERE GUNSTIG PROFIL

Interessen for E4 skyldes ikke, at man har identificeret en E4-mangel hos menopausale kvinder.

Interessen skyldes derimod håbet om, at E4 kan fungere som et effektivt alternativ til østradiol – men med en mere gunstig profil, især når det tages som tablet.

Det er dog vigtigt at huske, at heller ikke transdermal østradiol er helt uden bivirkninger eller risici.

Transdermal østradiol kan blandt andet:

• give brystspænding og ømhed
• give væskeophobning hos nogle kvinder
• påvirke migræne hos følsomme personer
• stimulere livmoderslimhinden, hvis man har en livmoder og ikke får tilstrækkelig progesteronbeskyttelse

Om E4 bliver et egentligt gennembrud eller blot et supplement til eksisterende behandlinger, vil de kommende års forskning vise.

MIN FORELØBIGE ANBEFALING

Lad os følge forskningen tæt.

Indtil videre anbefaler jeg ved behov for østrogentilskud:

• at bruge østriol (fx Ovestin) ved tørre slimhinder og vaginale gener
• at bruge transdermal østradiol (gel eller spray), når symptomer og hormontest peger på østradiolmangel
• at sikre tilstrækkelig progesteronbalance, når der tages tilskud af østrogen

09/06/2026

DERFOR BØR DU UNDGÅ MELAMIN:
Melamin vurderes i øjeblikket af ECHA som et mistænkt hormonforstyrrende stof.
Brug i stedet tallerkner, skåle og kopper af rustfrit stål.

Produkter i melamin-plastik bør ikke kunne markedsføres til børn, mener Plastic Change. Melamin-plastik afgiver nemlig stoffer, der er skadelige både i menneskekroppen og i miljøet.De fleste kender til de praktiske tallerkener, kopper og bestik i melamin – ikke mindst børnefamilierne, da

04/06/2026

KAN HORMONEL PRÆVENTION PÅVIRKE HUMØRET?

I dag startede jeg en ny klient op.

Jeg vidste, at hun havde hormonspiral og tog antidepressiv medicin.

"Hvor længe har du haft spiral?" spurgte jeg.

"16 år," svarede hun.

"Hvor længe har du taget antidepressiv medicin?"

"16 år."

Hun stoppede op et øjeblik.

"Gud ... jeg har aldrig tænkt over, at de to ting startede på samme tidspunkt."

Det har jeg.

Ikke fordi jeg ved, at der er en sammenhæng.

Hun kunne selvfølgelig have fået en depression, selvom hun ikke havde fået en spiral sat op.

Som hormonterapeut har jeg gennem årene mødt en del kvinder, hvor humørudfordringerne opstod samtidig med eller kort tid efter opstart af hormonel prævention.

Og de senere år er forskningen også begyndt at interessere sig for netop dette spørgsmål:

Kan hormonel prævention påvirke humøret hos nogle kvinder?

Forskning peger blandt andet på følgende:

• Mange former for hormonel prævention hæmmer ægløsningen, og dermed ændres produktionen af flere af kroppens egne hormoner, herunder progesteron.

• Når kroppen ikke producerer progesteron efter ægløsning, dannes der også mindre af neurosteroidet allopregnanolon, som påvirker hjernens GABA-system og har betydning for blandt andet ro, søvn og følelsesmæssig balance.

• Hormonel prævention indeholder syntetiske gestagener. Disse kan påvirke hjernens receptorer anderledes end kroppens eget progesteron.

• Hormonel prævention kan påvirke signalstoffer som serotonin, dopamin og GABA, som har betydning for humør, motivation og velbefindende.

• Nogle kvinder ser ud til at være genetisk eller biologisk mere følsomme over for hormonelle ændringer end andre. Det kan blandt andet være med til at forklare, hvorfor ikke alle kvinder reagerer ens på hormonel prævention.

Et stort dansk studie med mere end en million kvinder viste, at kvinder, der brugte hormonel prævention, oftere fik ordineret antidepressiv medicin eller blev diagnosticeret med depression end kvinder, der ikke brugte hormonel prævention.

Genkender du dette?

Så er spørgsmålet til dig måske:

Er det kun tilfældigt – eller spiller hormonerne også en rolle?

For hormonel prævention påvirker ikke kun fertiliteten.

Det påvirker også hjernen.

Se links i kommentarfeltet.

01/06/2026

HAR DIN TARMFLORA BETYDNING FOR DIN HORMONBALANCE?

Når vi arbejder med hormonel balance, handler det ikke kun om hormonerne.

Hormonerne indgår i et tæt samspil med blandt andet fordøjelsen, immunforsvaret og mikrobiomet – de milliarder af bakterier, svampe og andre mikroorganismer, som lever i og på kroppen.

Derfor kan tarmfloraen være en vigtig del af det samlede billede.

Candida er en gærsvamp, som naturligt findes hos de fleste mennesker. Den er en del af kroppens mikrobiom og findes blandt andet i tarmen, munden og underlivet.

Målet er ikke at fjerne Candida. Den hører naturligt hjemme i kroppen. Det interessante er derimod, om balancen i mikrobiomet er blevet forskudt, så Candida får bedre vækstbetingelser end ønsket.

En ubalance i tarmfloraen, hvor Candida får mulighed for at vokse mere end ønsket, kan blandt andet ses sammen med:

• Oppustethed og luft i maven
• Fordøjelsesgener
• Irritation i slimhinderne
• Tilbagevendende skedesvamp eller trøske
• Hudirritation og kløe

Nogle oplever også træthed, energimangel og sukkertrang, men disse symptomer kan have mange forskellige årsager og er ikke specifikke for Candida.

Candida er ikke i sig selv et hormonproblem. Men fordi en overvækst ofte hænger sammen med ubalance i mikrobiomet, kan den være relevant at have med i overvejelserne, når man arbejder med hormonel balance.

Mikrobiomet spiller nemlig en rolle i omsætningen og udskillelsen af østrogen. Samtidig påvirker det immunforsvaret, inflammationsniveauet og kroppens signalstoffer – systemer, som også har betydning for hormonbalancen.

Forbindelsen går også den anden vej. Hormonelle forandringer kan påvirke tarmmiljøet og dermed hvilke bakterier og svampe, der trives. Ændringer i blandt andet østrogen, progesteron og kortisol kan derfor være med til at påvirke balancen i mikrobiomet – og dermed også de betingelser, som Candida lever under.

Stress, søvnmangel, antibiotika, et højt sukkerindtag og hormonelle forandringer kan alle påvirke tarmfloraen og skabe mindre gunstige betingelser for den mikrobielle balance.

Hvis der er tegn på ubalance i mikrobiomet, kan det være relevant at støtte tarmfloraen gennem:

• Mindre sukker og ultraforarbejdet mad
• Fibre fra bl.a. grøntsager, bælgfrugter og fuldkorn
• Fermenterede fødevarer
• Regelmæssig afføring og en god tarmpassage, så affaldsstoffer og hormoner, der er klar til udskillelse, ikke opholder sig unødigt længe i tarmen

Når man ønsker hormonel balance, kan det derfor være relevant ikke kun at se på hormonerne, men også på de systemer, der understøtter dem – herunder tarmfloraen.

Læs også: https://www.facebook.com/photo?fbid=1478839020605323&set=a.239607187861852

23/05/2026

HORMONFORSTYRRENDE STOFFER
Vi omgiver os med hormonforstyrrende stoffer i hverdagen – i alt fra emballage, kosmetik og tekstiler til elektronik, rengøringsmidler og møbler.

Selvom mange af de mest problematiske stoffer gennem tiden er blevet forbudt og udfaset, viser forskning, at der fortsat findes kemikalier i vores hverdag som kan påvirke hormonsystemet. Derfor kan vi som forbrugere med fordel forsøge at begrænse den samlede belastning ved at vælge produkter med færre hormonforstyrrende stoffer.

-----------------------------------------------------------------
Der findes i dag omfattende forskning, som peger på, at hormonforstyrrende stoffer kan påvirke menneskers hormonsystem. Studier har blandt andet undersøgt sammenhænge med fertilitet, stofskifte, skjoldbruskkirtel, neurologisk udvikling og hormonrelaterede sygdomme.

Jeg linker til nogle af studierne:
https://www.endocrine.org/topics/edc/what-edcs-are/common-edcs/pfas?utm_source=chatgpt.com

https://www.thelancet.com/journals/landia/article/PIIS2213-8587%2820%2930129-7/abstract?utm_source=chatgpt.com

https://www.endocrine.org/topics/edc?utm_source=chatgpt.com

21/05/2026

DEPRESSION & HORMONER

Jeg møder flere og flere kvinder i overgangsalderen, som får antidepressiv medicin.
Og jeg mener ikke, vi taler nok om hvorfor.

Måske gør det ekstra indtryk på mig, fordi jeg selv havde et par år i starten af 50’erne, hvor jeg kunne sidde i sofaen og bare stirre ud i luften uden rigtigt at forstå hvorfor.

Overgangsalderen handler nemlig ikke kun om hedeture og søvnproblemer.
De hormonelle forandringer kan også påvirke humør, stresstærskel og psykisk trivsel.

Forskning peger på, at kvinder i peri- og menopausen er mere disponerede for depressive symptomer. En større meta-analyse fandt omkring 40 % højere risiko for depressive symptomer og depression sammenlignet med tiden før overgangsalderen.

Nyere undersøgelser viser også, at brugen af antidepressiv medicin er høj blandt kvinder i denne livsfase.

Men hvorfor ser vi denne stigning?

Vi ved, at både østrogen og progesteron påvirker hjernen.

Progesteron er ikke kun et kønshormon.
Det påvirker også hjernen og nervesystemet. Når progesteron falder i perimenopausen, falder også niveauet af det beroligende nedbrydningsprodukt allopregnanolon hos mange kvinder. Dette stof påvirker blandt andet GABA-systemet, som har betydning for ro, søvn, stressregulering og nervesystemets regulering.
Samtidigt svinger østradiolniveauerne.
Når østradiol svinger, kan det hos nogle kvinder påvirke hjernens regulering af serotonin og dopamin – signalstoffer, der har betydning for humør, motivation og følelsesmæssig stabilitet.

Selvfølgelig kan man godt udvikle en depression, som ikke er hormonrelateret, selvom man er i overgangsalderen.
Og har du brug for antidepressiv medicin, skal du naturligvis tage den.

Men er du i eller omkring overgangsalderen?
Har du mistet dit gode humør?
Er du måske blevet tilbudt antidepressiv medicin?

Så kan det også være værd at overveje, om hormonelle forandringer spiller en rolle – og om en genopretning af hormonbalancen kan være en del af løsningen for dig

I kommentarfeltet linker jeg til studier, der blandt andet beskriver:

• At kvinder i peri- og menopausen har øget risiko for depressive symptomer.
• At hormonbehandling hos nogle kvinder kan reducere depressive symptomer i perimenopausen.
• At den stigende brug af antidepressiv medicin blandt midaldrende kvinder muligvis også hænger sammen med behandling af overgangsalderssymptomer.

19/05/2026

HORMONER & NÆRINGSSTOFFER

Mange kvinder oplever symptomer, de forbinder med hormonmangel.
Og det er ofte tilfældet. For nogle kan hormontilskud være relevant.

Men kroppen danner ikke hormoner ud af ingenting.

For at kunne producere og regulere hormoner har kroppen brug for byggesten.

Det gælder blandt andet:
• vitaminer
• mineraler
• fedtsyrer
• proteiner

Hormonsystemet er nemlig dybt afhængigt af, at kroppen har det, den biologisk skal bruge.

B-vitaminer, C-vitamin, D-vitamin, magnesium, zink, aminosyrer fra protein samt sunde fedtstoffer indgår alle i de processer, kroppen bruger til at danne, omsætte og regulere hormoner.

Forskning peger samtidig på, at mange fødevarer i dag indeholder færre næringsstoffer end tidligere. Det skyldes blandt andet intensiv dyrkning af jorden og at meget frugt og grønt plukkes tidligt for at kunne transporteres over lange afstande.

Derfor kan det give mening at støtte kroppen med:
• økologiske råvarer når muligt
• grøntsager i sæson
• lokale fødevarer
• mad lavet fra bunden fremfor ultraforarbejdet mad

Kosttilskud kan aldrig erstatte rigtig mad, men kan være et relevant supplement.
For når kroppen mangler byggesten, kan det være svært at skabe hormonel balance.

Hormonsystemet er komplekst.
Men kroppen kan ikke skabe balance uden næring.

18/05/2026

💫 PCO OG PCOS

PCO og PCOS bliver ofte brugt i flæng, men det er ikke det samme.

PCO (polycystiske ovarier) betyder, at æggestokkene indeholder mange små, umodne æggeblærer. Det er et ultralydsfund og ikke nødvendigvis en sygdom i sig selv.

“PCOS (polycystisk ovariesyndrom) er derimod en hormonel tilstand, hvor der typisk også ses påvirket ægløsning, hormonelle forandringer og forskellige symptomer.”

Man kan altså godt have PCO uden at have PCOS, men ved PCOS vil der typisk både være påvirket ægløsning og hormonforstyrrelser.

Op mod 20–30 % af kvinder i den fødedygtige alder har PCO, mens omkring 6–15 % lever med PCOS. Det gør PCOS til en af de mest almindelige hormonelle ubalancer hos kvinder.

🟡 Hvad sker der hormonelt?

Hos mange kvinder med PCOS ses insulinresistens. Det betyder, at kroppen producerer mere insulin, hvilket blandt andet kan stimulere produktionen af mandlige hormoner som testosteron.

Samtidig udebliver ægløsningen ofte, hvilket kan føre til lavt progesteron og hormonel ubalance.

Symptomer på PCOS er typisk:
✨ Uregelmæssige menstruationer
✨ Manglende ægløsning
✨ Fertilitetsudfordringer
✨ Acne og øget hårvækst
✨ Vægtøgning
✨ Træthed og energisvingninger
✨ Søvnproblemer og sukkertrang

Nogle studier tyder også på, at kvinder med PCOS kan have øget tendens til autoimmune sygdomme som fx Hashimoto's thyroiditis.

🌿 Hvad kan hjælpe?

Mange kvinder får ordineret p-piller. De virker blandt andet ved at undertrykke ægløsningen og påvirke kroppens hormonproduktion, så symptomer som akne, øget hårvækst og uregelmæssige blødninger ofte dæmpes, mens man tager dem.

Hos nogle fungerer det godt. Hos andre kan p-piller give bivirkninger som f.eks. humørpåvirkning, træthed eller nedsat libido. De forbedrer heller ikke nødvendigvis insulinresistens eller støtter ægløsning, som spiller en central rolle ved PCOS.

Derfor kan det for mange kvinder give mening at arbejde mere helhedsorienteret med både hormoner, kost, blodsukker, bevægelse, søvn, stress og andre livsstilsfaktorer, der påvirker hormonbalancen.

Relevant vil bla.a være:
🥗 Stabilt blodsukker
En blodsukkerregulerende kost kan hjælpe med at stabilisere insulin, energi og hormoner.

🚶 Bevægelse & muskelmasse
Regelmæssig bevægelse og muskelmasse kan forbedre kroppens insulinfølsomhed og støtte hormonbalancen.

😴 Søvn & stressreduktion
Søvn og stress påvirker hormonsystemet og kan have stor betydning for både cravings, energi og hormonelle symptomer.

💫 Tilskud af de bioidentiske hormoner kroppen mangler / især progesteron, der kan støtte ægløsninger.

17/05/2026

INFLAMMATION & HORMONER

Mange kvinder oplever i perimenopausen, at kroppen pludselig reagerer anderledes end før.

Det kan vise sig som:
• dårligere søvn
• mere uro i kroppen
• ledsmerter og muskelømhed
• brain fog
• træthed
• vægtøgning
• lavere stresstærskel

Her kan inflammation være en del af det samlede billede.

Inflammation er kroppens naturlige forsvars- og reparationsrespons. Kortvarigt er det en vigtig og nødvendig proces — men hvis kroppen over længere tid er i en lavgradig inflammatorisk tilstand, kan det påvirke både energi, søvn, humør og hormonbalance.

Når vi taler hormonbalance, giver det nemlig ikke mening kun at se på hormonerne isoleret.

Hormoner, immunforsvar, nervesystem og inflammation hænger tæt sammen og påvirker hele tiden hinanden.

Hormoner som østradiol og progesteron har blandt andet betydning for søvn, nervesystem, immunforsvar og kroppens inflammatoriske processer.

Samtidig påvirker inflammation ikke kun immunforsvaret — men kan også påvirke kroppens hormonbalance og hormonernes signalering i kroppen.

Samtidig kan længere tids belastning som stress, dårlig søvn, blodsukkerudsving, ultraforarbejdet mad, alkohol og manglende restitution påvirke kroppens inflammatoriske balance.

Hos mange kvinder bliver sammenhængen mellem hormoner, belastning og symptomer særligt tydelig i perimenopausen. Her begynder hormonniveauerne nemlig at svinge mere, og nogle oplever, at kroppen bliver mere følsom overfor belastninger, den tidligere har kunnet håndtere uden problemer.

Det er også derfor mange siger:
“Jeg kan ikke tåle det samme som før.”

Inflammation vil ofte være en del af forklaringen på, hvorfor kroppen reagerer anderledes.

Derfor giver det mening at støtte kroppen bredt — både hormonbalance og kroppens inflammatoriske balance.

Det kan blandt andet være:
• Antiinflammatorisk kost
• Antiinflammatoriske næringsstoffer som f.eks. omega-3,
curcumin, ingefær, resveratrol, N-acetylcystein.
• Reduktion af hormonforstyrrende stoffer i din hverdag og genopretning af hormonbalancen.

For hormonbalance handler ikke kun om hormoner alene — men om hele kroppens balance.

16/05/2026

HEDETURE, DÅRLIG SØVN, TØJ DER STRAMMER...
Så kom med til mit GRATIS WEBINAR, hvor jeg fortæller om hormoner og nogle af de faktorer, der kan påvirke din hormonelle balance.
Du får viden, konkrete råd og en større forståelse for, hvad der kan ligge bag symptomerne.

Tilmeld dig her 👇
https://www.lenestein.dk/webinar/

Lider du af hedeture eller manglende koncentration? Det kan skyldes en hormonel ubalance, og jeg kan hjælpe dig med Naturlig hormonterapi.