Dorte Falch Terapi & Mindfulness

Dorte Falch Terapi & Mindfulness Mindfulness Meditation/ workshops / Virksomheds /Institutionsarr./ Personalearr. / Klubarr. Min baggrund:

Mindfulnessinstr. MBRP
Løsningsfokuseret terapeut.

Psykoterapi
Parterapi
Familieterapi
Retræter/Mindfulness
Coaching/ supervision
Pårørendebehandling misbrug
Intervention misbrug
Misbrugsrådgiver - herunder online forløb
NADA samt weekendkurser & retreats :
"Fordybelse & Stilhed".

-Terapi.
-Familierådgivning.
-Coaching.
-Supervision. Familieterapeut. Narrativ coach/ Dispuk
Processkonsulent / Rambøll
Socialpædagog.
Ørerakkupuntør /NADA
Rygestopinstruktør Kræftens bekæmpelse. Diplom udd. Neuro/specialpædagogik DPU. Misbrugsrådgiver

I et limbo mellem det gamle og det nyeJeg har købt mig et lille nyt smykke – en guldsmed. Ikke helt tilfældigt.Guldsmede...
27/08/2026

I et limbo mellem det gamle og det nye

Jeg har købt mig et lille nyt smykke – en guldsmed. Ikke helt tilfældigt.

Guldsmeden skal minde mig om, at den symboliserer transformation, forandring og personlig vækst.
Og det er lige dér, jeg befinder mig lige nu – i et lidt ubestemmeligt limbo mellem det, der var, og det, der skal blive.

Som bekendt er jeg ved at afslutte mit arbejdsliv – i hvert fald det med fysisk fremmøde, bortset fra retreats, online terapi og rejser.
Efter 44 meget aktive arbejdsår er det en stor forandring.

Til oktober fylder jeg 67 år, og jeg må indrømme, at det både føles spændende, befriende og en lille smule usikkert at kigge ind i en helt ny hverdag.

Hvad mon jeg bliver for en?
Kan jeg finde ud af det?
Kan jeg finde en ny mening og retning?
Kan jeg bevare min livsgnist?

Er jeg usikker? Ja!
Glæder jeg mig? JA!

Der er mange spørgsmål, der presser sig på, når man slipper noget, der har fyldt så stor en del af livet.

Men måske behøver jeg ikke kende alle svarene endnu.

DET VIL VISE SIG. ❤️

Og indtil da vil jeg bære min lille guldsmed med mig som en påmindelse om, at forandring også kan være begyndelsen på noget nyt – og at jeg godt må have både sommerfugle i maven og tro på det, der kommer.

Måske er jeg ganske enkelt i gang med at finde ud af, hvem jeg bliver, når arbejdslivet ikke længere definerer min hverdag.
Min lille guldsmed skal helt sikkert minde mig om styrke, mod og tro på processen❤️

Jeg lukker klinikken – men fortsætter online Flere har den sidste tid spurgt, om det fortsat vil være muligt at have sam...
21/08/2026

Jeg lukker klinikken – men fortsætter online

Flere har den sidste tid spurgt, om det fortsat vil være muligt at have samtaler med mig online, når jeg lukker min klinik d. 9. oktober.
( og går på pension efter 44 års dedikeret behandlingsarbejde)

Og ja- er det❤️

Online terapi fortsætter – og det er faktisk noget, jeg fortsat glædes over. Det giver mulighed for at bevare kontakten, også selvom jeg ikke længere har en fysisk klinik.

Jeg er taknemmelig for, at vores samtaler kan fortsætte på den måde -end til en favorabel pris på kr. 675,- for 60 min. session.
Må meget gerne deles, tak 🙏

Måske bliver menneskets største fremskridt at gå tilbage! En sætning fra naturmenneske/formidler  Boisen, som hun delte ...
16/08/2026

Måske bliver menneskets største fremskridt at gå tilbage!

En sætning fra naturmenneske/formidler Boisen, som hun delte på some og som i høj grad giver genklang i mig.
En tanke, som jeg enormt tit selv har tænkt.

“Måske bliver menneskets største fremskridt, at gå tilbage.”

Jeg arbejder som bekendt til daglig med mennesker og udvikling.
Med ønsket om at hjælpe mennesker til at få det bedre, finde nye veje og måske blive en bedre udgave af sig selv.
Så jeg skal nok passe på med at tale udvikling ned og jeg ønsker heller ikke at fremstå som en engel, for det er jeg bestemt ikke!
Jeg er ikke et hak bedre - og alt hvad jeg skriver her, kan på en måde måske fremstå dobbeltmoralsk.
Men jeg ønsker at dele og bidrage med at italesætte mine refleksioner inspireret af Bente Boisens stærke udsagn.
For jeg er så enig i, at ikke al udvikling er nødvendigvis god udvikling.

Vi lever i en tid, hvor næsten alt kan blive hurtigere, nemmere og mere tilgængeligt.
Vi kan være i kontakt med mennesker på den anden side af jorden – og samtidig have svært ved at være nærværende over for det menneske, der sidder lige overfor os.
Jeg sad forleden på en restaurant og lagde mærke til, hvordan de fleste mennesker omkring mig sad med hvert deres hoved i deres telefon.
Min første tanke var:
Hvorfor er de egentlig taget herhen? - ‘ Hvad laver de her’?’
Ikke som en fordømmelse. Mere som en undren og umiddelbar resonerede en tristhed i mig.
For hvad er det, vi søger, når vi inviterer hinanden ud?
Er det maden?
Eller er det hinanden?

Jeg ser det også på min lokale gågade. Et lille barn i lørdagsstemningen , der peger på noget og siger:
“A det?”
Den vidunderlige nysgerrighed.
Den umiddelbare kontakt med verden.
Intet svar….faderen var optaget af sin mobil!
Jeg mærkede et stik i mit hjerte.
Gad vide, hvad det på den lange bane gør ved ‘ menneskeheden’, at føle sig reduceret og forladt til fordel for en mobiltelefon?
Og jeg tænker på, hvor hurtigt vi voksne har travlt med at fylde verden med ting, information, underholdning og forbrug – måske længe før barnet selv har nået at opdage, hvad der egentlig interesserer det.
At det uægte/ kunstige skal fremstå bedre end det ægte: (AI)intelligens, bryster, læber, muskelmasse, numser, uægte billeder af vores virkelighed… hvornår stopper vi, hvornår er nok nok!
Hvornår? Og gør vi?
Og så er der vores forbrug.
Vi køber nyt, fordi noget gammelt ikke længere er moderne.
Vi udskifter, fordi det er nemmere end at reparere. Vi fylder vores hjem, vores skabe og vores liv med ting.
Måske har vi efterhånden så meget, at vi har glemt, hvad vi egentlig har brug for.
Måske er spørgsmålet ikke længere:
Hvad kan vi få mere af?
Men:
Hvad kan vi undvære?
For måske er fremskridt ikke altid at bevæge sig fremad.
Måske er fremskridt også at kunne gå tilbage.

Til langsommeligheden.
Til nærværet.
Til samtalen.
Til det håndlavede.
Til naturen.
Til at reparere i stedet for at kassere.
Til at være sammen uden en skærm imellem os.
Til at kunne kede sig.
Til at være stille.
Til at hylde det ægte og ikke det kunstige.

Til at være menneske uden hele tiden at skulle optimere os selv.
Måske skal vi ikke tilbage til “de gode gamle dage”.

Men måske skal vi tilbage til nogle af de værdier, vi har mistet undervejs.
For teknologisk udvikling er ikke nødvendigvis menneskelig udvikling.
Og mere er ikke nødvendigvis bedre.

Så måske bliver menneskets største fremskridt ganske enkelt…
at gå tilbage.
Til det, der aldrig burde være gået af mode.
God søndag.
Kærligst
Dorte❤️

NÅR MISBRUG IKKE ER DIT – MEN ALLIGEVEL LEVER I DIG-BRYD MØNSTRET ❤️Har du en partner, forælder, søskende eller anden næ...
10/08/2026

NÅR MISBRUG IKKE ER DIT – MEN ALLIGEVEL LEVER I DIG-
BRYD MØNSTRET ❤️

Har du en partner, forælder, søskende eller anden nær relation, der har eller har haft et misbrug?

Eller er du voksen i dag, men er vokset op i en familie, hvor alkohol eller andre former for misbrug fyldte?
Så ved du måske, at misbrug aldrig kun rammer den, der drikker eller bruger.
Det rammer i høj grad også dem, der elsker.
Og som regel følger det med langt ind i voksenlivet.

Når man er pårørende, kan man komme til at leve i konstant beredskab, der skaber symptomer i lighed med PTSD.

Måske har du gennem mange år været den, der:
• mærkede stemningen, før du turde sige noget
• forsøgte at undgå konflikter
• dækkede over, forklarede eller reddede
• tog et stort ansvar for andre
• tilsidesatte dine egne behov
• lærte at være på vagt
• havde svært ved at stole på dine egne følelser og vurderinger

Det kan sætte sig dybt.

Som voksen kan det blandt andet vise sig som skyld, skam, overansvarlighed, kontrol, grænsesætning der føles næsten umulig, lavt selvværd, konfliktskyhed, uro, selvkritik eller en oplevelse af aldrig helt at kunne slappe af.

Nogle oplever, at de igen og igen havner i relationer, hvor de kommer til at tage for meget ansvar eller føler sig al for nærtagende og sårbare.

Andre har svært ved at mærke:

Hvad har jeg brug for?
Hvad er mit ansvar – og hvad er ikke mit?
Hvornår skal jeg sige fra?
Må jeg godt vælge mig selv?

Og måske allermest smertefuldt:
Hvordan lærer jeg at stole på mig selv og skabe trygge relationer, når jeg er vokset op med utryghed?

Specialiseret hjælp til pårørende handler ikke om at placere skyld.
Det handler om at forstå de mønstre, du har lært for at kunne være i det, du stod i – og langsomt finde nye måder at være dig selv på.

Vi arbejder med dine grænser, dit selvværd, dine relationer, dit ansvar, dine behov og de strategier, der måske engang hjalp dig, men som ikke længere hjælper dig.

For det, du har lært for at overleve en utryg relation, er ikke nødvendigvis det, du ønsker at tage med dig videre i livet.

Du må gerne bryde mønsteret.
(Jeg har selv været der og oplever i høj grad nu mig selv som mønsterbryder ❤️)

Jeg har gennem mange år arbejdet specialiseret med individuelle samtaler til:

•Pårørende til mennesker med misbrug
•Voksne børn fra familier præget af alkohol eller andet misbrug
•Mennesker, der ønsker at forstå og bryde de mønstre, de har taget med sig fra deres opvækst
•Pårørende, der har brug for hjælp til at finde grænser uden at miste sig selv

❤️ 60 minutters individuel samtale: 675 kr.
Samtalerne foregår online.

📞 eller send en e-mail for en aftale.
Kærligst
Dorte

Stort tillykke med din snart nye klinik Kanjana.Det bliver så fint🏡❤️ tak for vores gode  år i vores dejlige klinik- fæl...
09/08/2026

Stort tillykke med din snart nye klinik Kanjana.
Det bliver så fint🏡❤️ tak for vores gode år i vores dejlige klinik- fællesskab med lethed og god stemning 🙏🪷
Du smutter lidt før mig… jeg har sidste dag i klinikken d.9.10- hvorefter jeg går på pension efter 44 fantastiske år i behandlings-verden, hvor jeg har mødt så mange skønne mennesker.
Jeg fortsætter dog heldigvis med mine retreats og online terapi❤️

SKAMMENS LOGIKEfter at have set dokumentaren om Lydmor, blev jeg inspireret til at læse hendes stærke debutroman ( kan v...
03/08/2026

SKAMMENS LOGIK

Efter at have set dokumentaren om Lydmor, blev jeg inspireret til at læse hendes stærke debutroman ( kan varmt anbefales ) ‘Jeg har tænkt mig at skrige hele vejen’ under hendes rigtige navn Jenny Rosander (2024).
Her stødte jeg på et begreb, jeg ikke tidligere havde mødt: “skammens logik.”
Det satte noget i gang hos mig, som jeg havde brug for at undersøge nærmere.
Og det gav virkelig resonans i mig.
Skam har sin egen logik!

•Den fortæller, at hvis du viser, hvem du virkelig er, vil du blive afvist.
•At hvis du fortæller om det svære, vil andre tænke mindre om dig.
•At hvis du ikke er perfekt, er du ikke værd at elske.
•Og mere….

Men skammens logik er ikke sandhed.
Den er et ekko af gamle erfaringer, gamle uforløste traumer, gamle blikke, gamle narrativer og gamle sætninger, som har fået lov til at slå rod.

Det særlige ved skam er, at den får os til at gemme os – netop når vi har allermest brug for at blive mødt og rummet.
Den får os til at tie, trække os og bære byrden alene.
Paradokset er, at skam vokser i stilhed.
Den mister først sin magt, når den bliver mødt med nærvær, åbenhed, nysgerrighed og medfølelse.

Måske handler heling ikke om aldrig at føle skam.
Måske handler den om langsomt at opdage, at vi stadig er værd at holde af – også når vi viser de dele af os selv, vi helst ville skjule?

“Skammens logik siger: Gem dig.
Kærlighedens logik siger: Kom nærmere.”
Kærligst
Dorte❤️
Lydmor

Når vi flygter fra os selv – svigter vi os selv…En del af os bruger ofte enorme kræfter på at flygte.Vi flygter fra sorg...
30/07/2026

Når vi flygter fra os selv – svigter vi os selv…

En del af os bruger ofte enorme kræfter på at flygte.

Vi flygter fra sorgen ved at holde os travlt beskæftiget.
Vi flygter fra ensomheden ved konstant at være omgivet af mennesker.
Vi flygter fra angsten ved at kontrollere alt omkring os.
Vi flygter fra skammen ved at forsøge at være perfekte.
Vi flygter fra smerten ved at dulme den med mad, alkohol, arbejde, sociale medier, i mange kærligheds el. s*x relationer eller andre måder at slippe væk fra os selv.
Det giver mening.

For det, vi flygter fra, gør ofte ondt.

Men der er en pris.
For hver gang vi vender ryggen til vores egne følelser, vender vi også ryggen til os selv.
langsomt kan vi komme til at svigte den person, der har allermest brug for vores nærvær – nemlig os selv.
Heling begynder sjældent med, at smerten forsvinder.
Den begynder ofte i det øjeblik, hvor vi tør blive. Når vi tør være nysgerrige på det, der gør ondt, i stedet for at løbe fra det. Når vi møder os selv med den samme omsorg, som vi så let giver andre.

Det betyder ikke, at vi skal blive i lidelsen.
Det betyder, at vi ikke længere behøver bruge hele livet på at flygte fra den.
For paradoksalt nok er det ofte først, når vi stopper med at flygte fra os selv, at vi finder hjem.
Måske er den største kærlighedshandling, vi kan give os selv, ikke at blive et andet menneske – men at turde være det menneske, vi allerede er❤️
Fortsat god sommer ☀️
Kærligst
Dorte

Jeg er her endnu - selvom det er ved at være længe siden….!    Du behøver ikke fikse mine følelser – vær hos mig. ❤️ Nog...
25/07/2026

Jeg er her endnu - selvom det er ved at være længe siden….!

Du behøver ikke fikse mine følelser – vær hos mig. ❤️

Nogle af de sværeste øjeblikke i livet er ikke kun dem, hvor vi selv er i krise. Det er også, når vi står magtesløse ved siden af et menneske, vi elsker.

Vi ønsker så inderligt at fjerne smerten. Vi kommer med gode råd, finder løsninger, forsøger at skabe håb eller leder efter den hurtigste vej tilbage til “det normale”. Det gør vi af kærlighed.

Men følelser er ikke problemer, der skal løses.

Sorg, frygt, usikkerhed, afmagt og fortvivlelse er en naturlig del af det at være menneske. Livskriser og store forandringer kan ikke springes over. De skal leves igennem.
Paradoksalt nok kan vores forsøg på at “fikse” den andens følelser komme til at sende et ubevidst budskab:
“Det, du føler lige nu, er for meget. Vi må få det væk.”

Men det menneske, der står midt i stormen, har sjældent brug for at blive reddet. De har brug for én, der tør blive stående.

Én, der kan rumme tårerne uden at stoppe dem.
Én, der kan tåle stilheden uden at fylde den ud.
Én, der kan være nærværende uden at skulle reparere.
Det kræver mod – både at være den, der mærker smerten, og den, der tør være vidne til den.

For ofte er det netop dér, midt i det svære, at den største forandring begynder. Ikke fordi smerten forsvinder, men fordi den bliver båret i et trygt fællesskab, indtil den langsomt mister sit greb.

Vi kan ikke tage livets kriser fra hinanden.
Men vi kan gå ved siden af hinanden, mens de leves.

Det er ofte den største gave, vi kan give et andet menneske 💗
Fortsat god sommer☀️
Kærligst
Dorte❤️

Af hjertet tak ❤️Jeg er blevet helt rørt over de mange kærlige beskeder, kommentarer og hilsner, jeg har modtaget efter ...
06/07/2026

Af hjertet tak ❤️

Jeg er blevet helt rørt over de mange kærlige beskeder, kommentarer og hilsner, jeg har modtaget efter mit opslag om, at jeg går på pension i slutningen af oktober.
Jeg har fået en del meget kærlige og personlige reaktioner og mange af jer skriver, at I er kede af det.
Endnu engang tak for den tillid, I har vist mig gennem årene – det er en gave, jeg bærer med mig.

Men husk, at det ikke er et farvel.
Jeg stopper med den fysiske klinik, men jeg fortsætter med online terapi. Det har gennem de seneste år vist sig at fungere rigtig godt, og mange oplever, at nærvær, tryghed og gode samtaler sagtens kan finde sted – også gennem en skærm.
Så hvis du på et tidspunkt får brug for mig, er døren stadig åben.
Bare i en lidt anden form. ❤️
De varmeste hilsner
Dorte

Jeg sad tilbage med en stor undren og stor frustration efter at have hørt en præst udtale i et TV-program, at man ‘ at m...
29/06/2026

Jeg sad tilbage med en stor undren og stor frustration efter at have hørt en præst udtale i et TV-program, at man ‘ at man bør holde ud’ i forhold familiemedlem med et alkoholmisbrug.

Den udtalelse rystede mig dybt og rammer helt ved siden af – og den kan være direkte skadelig for os, som har levet i årevis med misbrug og traumer over dette tæt inde på livet. Jeg undres over, at Anders Agger har accepteret denne tilgang !
Mange medmisbrugere har levet med utryghed, svigt, løgne, manipulation, vrede og dybe traumer. De har ofte kæmpet alt for længe for at redde et menneske, som ikke selv var klar til at tage imod hjælp.
For nogle bliver den eneste vej til egen overlevelse og heling at skabe afstand – også fra et nært familiemedlem. Det er ikke et udtryk for mangel på kærlighed. Det er et udtryk for selvomsorg og nødvendige grænser.
Ingen bør påføres skyld eller skam for at vælge deres egen psykiske og fysiske sikkerhed.

Jeg kunne ønske mig, at mennesker med en offentlig stemme udtaler sig med større indsigt i afhængighedens og medafhængighedens alvorlige konsekvenser. Misbrug rammer hele familien – og nogle gange er det mest kærlige, man kan gøre, at stoppe med at lade sit eget liv blive ødelagt af et andet menneskes sygdom.
At vælge sig selv til er ikke egoisme. Det kan være en livsnødvendig beslutning!

Adresse

Torvet 2
Rudkøbing
5900

Telefon

+4530894986

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Dorte Falch Terapi & Mindfulness sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Dorte Falch Terapi & Mindfulness:

Del