Barfod Fysioterapi

Ring Rutevejledning Website Kontakt praksissen

Barfod Fysioterapi Undersøger, behandler, giver træningsvejledning og afholder workshops om skadesforebyggelse og teknik nakke og ryg, samt idrætsfysioterapi og akupunktur.

Jeg har en stor passion for, at hjælpe andre med at nå deres mål. I mit arbejde med mine patienter, kunder og atleter har mit holistiske mindset været omdrejningspunktet for, at opnå den største fremgang og udvikling hos den enkelte og i teamet. Det er min erfaring, at jeg opnår de bedste resultater i samarbejdet med andre mennesker, ved at se det hele menneske, uanfægtet af, om vi arbejder med børn, voksne, atleter eller ansatte i en organisation. Vi kan og må ikke adskille psyke og soma (vores fysiske krop). Mine styrker ligger blandt andet i, at motivere, behandle og undervise, samt bygge videre på eller udvikle nye tiltag og koncepter. Jeg har som landstræner været med til, at styrke, videreudvikle og optimere samarbejdet imellem trænerteamet, Team Danmarks eksperter og atleterne. Den holistiske tankegang og den tværfaglige viden mellem trænerteamet og Team Danmarks eksperter er en del af grundelementerne for atletens individuelle udvikling. Ved at sætte “Atleten i centrum”, som også blev titlen på konceptet, har vi opnået en højere grad af transperens i samarbejdet med atleterne, samt at atleterne nu tager større ejerskab, med en øget viden og indsigt om deres egen udvikling og vejen mod deres mål og drømme. Min brede erfaring indenfor sporten, har jeg opnået delvist fra min egen karriere som elite atlet i perioden fra 1995-2008, siden gennem mit professionelle virke i trænergerningen, først som cheftræner i fem år på Kraftcenter København og nu de seneste fire år som landstræner for Danmarks bedste kajakroere, som er blandt verdens bedste. Som fysioterapeut har jeg seks års erfaring fra klinik indenfor sygesikringen og siden tre års erfaring som selvstændig. Jeg har en bred erfaring indenfor udredning og behandling af muskuloskeletale smerter i bevægeapparatet og er specialuddannet indenfor McKenzie og Mulligan koncepterne til behandling af bl.a. Jeg tilbyder personlig træning, laver workshops i kajakteknik med fokus på forbyggelse af skader og fra tid til anden holder jeg foredrag om motivation. Finder du ovenstående interessant, og tænker du, at vi kunne få noget godt ud af at dele netværk, så connect gerne med mig og send evt. en hilsen med hvad du tænker vi kan berige hinanden med.



Kontaktinformation
Telefon nr.: +45 2023 2058
E-mail: [email protected]
Onlinebooking: https://system.easypractice.net/book/barfod-fysioterapi.

Stærke trænere skaber stærke idrætsmiljøer.I lørdags deltog jeg i DIF’s budgetmøde, hvor TrænerID og Trænerløftet var på...
08/10/2026

Stærke trænere skaber stærke idrætsmiljøer.

I lørdags deltog jeg i DIF’s budgetmøde, hvor TrænerID og Trænerløftet var på programmet.

DIF’s næstformand Frans Hammer introducerede emnet, direktør for Basketball forbundet, Mads Young Christensen delte deres erfaringer, og til sidst fik jeg mulighed for at bidrage med mine egne erfaringer som tidligere atlet, talenttræner og landstræner – og i dag som selvstændig fysioterapeut og underviser.

I mit indlæg kom både min trænerfilosofi og min bio-psyko-sociale tilgang som fysioterapeut i spil.

For mig hænger de to ting tæt sammen.

Som træner havde jeg et stærkt ønske om at skabe kloge atleter og hele mennesker.

Som fysioterapeut arbejder jeg med hele mennesket – ikke kun kroppen, men også de psykologiske og sociale faktorer, der har betydning for trivsel, motivation og evnen til at blive ved med at være aktiv.

Det var derfor spændende at få mulighed for at sætte mine egne erfaringer ind i en større sammenhæng og tale om, hvordan vi kan udvikle trænerrollen og skabe endnu bedre idrætsmiljøer.

Tak for invitationen Emil Peter Søhus og for en spændende dag med gode perspektiver på trænerrollen og udviklingen af dansk idræt.

𝗧𝗶𝗹𝗯𝗮𝗴𝗲 𝗶 𝗸𝗹𝗶𝗻𝗶𝗸𝗸𝗲𝗻 𝗲𝗳𝘁𝗲𝗿 𝗲𝗻 𝗮𝗸𝘁𝗶𝘃 𝗼𝗴 𝗶𝗻𝘀𝗽𝗶𝗿𝗲𝗿𝗲𝗻𝗱𝗲 𝘀𝗼𝗺𝗺𝗲𝗿 ☀️Forsommeren har budt på mange spændende opgaver og gode sama...
04/08/2026

𝗧𝗶𝗹𝗯𝗮𝗴𝗲 𝗶 𝗸𝗹𝗶𝗻𝗶𝗸𝗸𝗲𝗻 𝗲𝗳𝘁𝗲𝗿 𝗲𝗻 𝗮𝗸𝘁𝗶𝘃 𝗼𝗴 𝗶𝗻𝘀𝗽𝗶𝗿𝗲𝗿𝗲𝗻𝗱𝗲 𝘀𝗼𝗺𝗺𝗲𝗿 ☀️

Forsommeren har budt på mange spændende opgaver og gode samarbejder!
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til alle de klubber og deltagere, der har været med til at gøre det til nogle virkelig inspirerende måneder.

Det har været en særlig fornøjelse at afholde en række workshops i Sorø Kajakklub, hvor vi over flere dage har arbejdet med teknik, bevægelsesforståelse, skadesforebyggelse og individuel videofeedback.

Det er altid en stor motivation at opleve engagerede roere, som er nysgerrige på at udvikle deres teknik og få en endnu bedre forståelse for, hvordan små justeringer kan gøre en stor forskel – både for effektiviteten og for at forebygge overbelastningsskader. 💪🏼

Målet for klubben har været, at skabe endnu større glæde, sammenhold og udvikling for klubbens roere, samt en bredere og fælles forståelse for teknik og træning på vandet.

Forsommeren bød også på starten af et nyt og spændende samarbejde med Kano- og Kajakbutikken, hvor jeg havde fornøjelsen af, at afholde en workshop for butikkens medarbejdere. Formålet var at styrke den faglige forståelse af kajakteknik og bevægelse, så de kan kombinere deres store produktkendskab med endnu mere viden om teknik, ergonomi og individuel vejledning. Jeg glæder mig til det videre samarbejde.

Nu er jeg tilbage i klinikken efter en skøn og aktiv sommerferie i Østrig sammen med familien. Ferie for mig betyder heldigvis stadig masser af bevægelse – vandreture, canyoning og tid i naturen – og jeg vender hjem med fornyet energi og glæder mig til igen at hjælpe både patienter, motionister og kajakroere med at bevæge sig bedre, forebygge skader og udvikle deres potentiale.

Jeg ser frem til en spændende sensommer og et efterår med både klinik, workshops og nye samarbejder.

På gensyn 🙏🏼😊
Mette

Workshopdag i Horsens Kajakklub 🌊Den 2. maj havde jeg fornøjelsen af at undervise Horsens Kajakklub’s trænere og instruk...
17/05/2026

Workshopdag i Horsens Kajakklub 🌊

Den 2. maj havde jeg fornøjelsen af at undervise Horsens Kajakklub’s trænere og instruktører.

Dagen startede med skadesforebyggelse og bevægelsesforståelse, hvor vi arbejdede med at identificere de bevægemønstre, der ofte ligger bag overbelastninger hos roere.

Målet var ikke kun at forstå hvad der kan skabe problemer, men især hvordan vi som trænere og instruktører kan hjælpe roerne med at ændre uhensigtsmæssige vaner i praksis.

Herefter arbejdede vi på ergometer med teknik, kraftoverførsel og timing – og med konkrete øvelser i træningslokalet, som deltagerne kan tage direkte med hjem i klubbens daglige træning.
Fokus var især på sammenhængen mellem benarbejde, core og rotation, og hvordan denne kinestetiske kæde er afgørende for et effektivt og skånsomt rotag.

På vandet arbejdede vi med individuel videofeedback, hvor deltagerne fik mulighed for at se deres egen teknik og få konkrete tekniske justeringer. Samtidig deltog resten af gruppen aktivt fra land ved at lytte til feedbacken og analysere teknikken sammen. ☀️

Alle videoer og kommentarer blev efterfølgende delt med gruppen, så arbejdet med teknikken kan fortsætte længe efter workshoppen. 🎥

Vi sluttede dagen med fokus på konkurrenceforberedelse og performanceoptimering – herunder raceplan, opvarmning, restitution, ernæring og struktur omkring træning og stævnedage.

Noget af det vigtigste, deltagerne tog med sig, var konkrete værktøjer til både at undgå skader, udvikle egne roere teknisk og til at formidle teknik mere præcist og forståeligt i undervisningen.

Ligeledes kom vi godt omkring øvelser til overføre og træne de bevægelser og muskler som særligt kommer i spil under kajakroning og makkerredninger.

Det var en dag med høj faglighed, gode refleksioner og stort engagement fra deltagerne.

Tak til Horsens Kajakklub for en engageret dag med høj faglighed, gode spørgsmål og stor nysgerrighed. 🙏🏼

– Mette Barfod Fysioterapi

Tak for en god lørdag med masser af nye bekendtskaber og møde med gamle kendinger indenfor sporten! Altid en fornøjelse ...
27/04/2026

Tak for en god lørdag med masser af nye bekendtskaber og møde med gamle kendinger indenfor sporten!

Altid en fornøjelse at dele viden og erfaringer med andre kajak instruktører 💪🏼☀️🌊

I dag havde vi, +60 holdet i GLX Kano og Kajak Klub og jeg, sidste træningsdag i denne forårs sæson. ☀️Jeg er glad for a...
26/03/2026

I dag havde vi, +60 holdet i GLX Kano og Kajak Klub og jeg, sidste træningsdag i denne forårs sæson. ☀️

Jeg er glad for at have fået muligheden for, at få lov til træne, guide og grine sammen med disse to seje hold. 💪🏼

Det har været en stor fornøjelse ♥️ at træne 🏋️‍♀️ denne gruppe af højt motiverede medlemmer.

Jeg glæder mig til at møde Jer på vandet 🌊 og håber vi ses igen til efteråret 🙏🏼

Herunder gengiver jeg med tilladelse fra gruppen, et af deres egne indlæg på GLX’s egen Facebook gruppe.

”𝙍𝙪𝙨𝙨𝙞𝙖𝙣 𝙩𝙬𝙞𝙨𝙩” 𝙨𝙩𝙮𝙧𝙠𝙚𝙧 𝙠𝙖𝙟𝙖𝙠𝙠𝙧𝙤𝙥𝙥𝙚𝙣

Mange kajakklubber mister erfaringsmæssigt medlemmer i løbet af vinteren. Det sker ikke i 60+-gruppen i GLX, hvor adskillige seniorer øver ”Russian twist” en gang om ugen. Og nej, ”Russian twist” er ikke en dans, som man måske skulle tro.

Når kajaksæsonen slutter, fortsætter vi med et tilbud om styrketræning på land, som GLX har ydet tilskud til. Fysioterapeut Mette Barfod har sammensat et alsidigt program, der både tager hensyn til vores alder og vores ønske om at ro godt og sikkert i kajak.

Med håndvægte, gulvmåtter, elastikker, god instruktion og en masse grin arbejder vi med de muskelgrupper, som er vigtige for at vi holder os på benene – og oven vande i kajakken. Som garvet kajakroer har Mette et godt blik for de muskler, som er særligt vigtige og hjælper os til at holde balancen, både på land og på vand. Det er her, ”Russian twist” kommer ind. En simpel øvelse med håndvægt på gulvmåtte.

Nogle øvelser går igen hver uge, samtidig med at Mette udfordrer os med nye variationer, der også kan tilpasses vores individuelle behov. På ergometeret (kajakromaskine) instruerer Mette os i hvordan vi overfører vores nye styrker til kajakken og bruger netop de muskelgrupper vi lige har trænet.

Vi har krydset de 60-70 -80 år, og vi er både mænd og kvinder med gamle skader, stive skuldre, dårlige rygge – ganske som andre seniorer. Men når vi går på vandet til foråret, er vi lige så kajakklar som vi var, da vi gik på land før jul.

Dette er virkelig en inspirerende beretning om hvad bevægelse, fællesskaber, taknemmelighed og naturen kan gøre, for en ...
02/03/2026

Dette er virkelig en inspirerende beretning om hvad bevægelse, fællesskaber, taknemmelighed og naturen kan gøre, for en sund krop og sind.

Jeg er fan 👏🏼👏🏼👏🏼

Da hendes mand døde, startede hun til den nye hobby, og det fik hende igennem sorgen, fortæller hun.

DKF’s sidste O-løb i vintersæsonen 2025-2026 blev i går afholdt i smukt vejr med sol ☀️ og næsten forårs fornemmelser i ...
02/03/2026

DKF’s sidste O-løb i vintersæsonen 2025-2026 blev i går afholdt i smukt vejr med sol ☀️ og næsten forårs fornemmelser i luften 😁

Tak til alle der gør det muligt for alle os deltagere at nyde skoven og samværet. 🙏🏼🙏🏼🙏🏼

Jeg kan kun sige, at det på det varmeste kan anbefales, om man går eller løber 🏃🏽 er dygtig eller mindre dygtig til at læse kort. Det er noget helt specielt og skønt at opleve skoven og følelsen af fordybelse i nuet ☀️🌲🌳

Så til trods for, at det var min første sæson og næsten ingen kortlæsnings erfaring havde, så kommer jeg helt sikkert igen til næste år. 🏃‍♀️💪🏼

Og jeg kan jo kun ærgre mig over, at jeg ikke havde samme holdning, da jeg for mere end 30 år siden fik tilbuddet om oplæring af selveste O-løbs “mor Jytte”. 😉🥰

Men jeg bliver heldigvis stadig klogere 🤣🤣

Dejligt at kunne bidrage med viden og jeg mener vi kan og bør styrke vores netværk endnu bedre til fordel for alle de ak...
07/02/2026

Dejligt at kunne bidrage med viden og jeg mener vi kan og bør styrke vores netværk endnu bedre til fordel for alle de aktive 💪🏼 sammen er vi klart stærkere!

Inspiration og ny viden til sæsonen! 🚣‍♂️✨
Tak for en fantastisk Trænerdag i Telefonfabrikken i Gladsaxe d. 25. januar!
Det var en dag spækket med energi, netværk og dyb faglig indsigt. Vi kom hele vejen rundt om alt fra skadesforebyggelse med tidl. landstræner Mette Barfod til avanceret træningsplanlægning med Daniel fra Team Danmark og viden om "tapering" fra transitionstræner Jonas Saelens.
Vi er stolte af det store engagement fra landets trænere – jeres viden er fundamentet for de gode oplevelser ude i klubberne!
🙏 En kæmpe tak til Kano & Kajakklub
En særlig tak skal lyde til de lokale kræfter i Gladsaxe for deres uvurderlige hjælp med alt det praktiske og mulighed for overnatning.
Læs hele opsummeringen af dagen og dyk ned i de spændende emner fra de forskellige workshops her:
👉 [Link til artiklen på kano-kajak.dk]

Efter aftale med DKF’s og Dansprint vil jeg igen i år være til stede under Ergometer DM, lørdag den 24. januar 2026, og ...
19/01/2026

Efter aftale med DKF’s og Dansprint vil jeg igen i år være til stede under Ergometer DM, lørdag den 24. januar 2026, og være til rådighed for deltagerne under stævnet.

Jeg vil være at finde i nærheden af opvarmningsområdet, hvor jeg har min briks med og står klar til at hjælpe, hvis der opstår behov – hvad enten det handler om små akutte problematikker, spændinger eller behov for en hurtig vurdering før eller efter løb.

Kig endelig forbi, hvis du har brug for hjælp eller sparring i løbet af dagen.�Jeg glæder mig til at støtte jer under konkurrencen og bidrage til de bedst mulige forudsætninger på dagen.

Dansk Kano og Kajak Forbund og Dansprint indbyder til DM i Kajakergometer 2026 Danmarks Kano- og Kajak Forbund inviterer til DM i kajakergometer, som afholdes lørdag den 24. januar 2026 i Gladsaxe. Årets værter er Gladsaxe Kano- og Kajakklub, som danner rammen om en dag med intens konkurrence, st...

Jeg glæder mig til at være en del af DKF’s Trænerdag søndag den 25. januar 2026, hvor jeg skal afholde to workshops for ...
18/01/2026

Jeg glæder mig til at være en del af DKF’s Trænerdag søndag den 25. januar 2026, hvor jeg skal afholde to workshops for trænere og instruktører på tværs af de forskellige kano- og kajakdiscipliner.

Workshop 1: Skadesforebyggelse i kajaksport:

Her skaber vi dialog og erfaringsudveksling og jeg deler min viden om kajakteknik, belastning og styrketræning – og hvordan vi som trænere kan reducere skadesrisikoen og motivere når skaden er sket.

Undervejs flettes relevant viden om biomekanik, vævstyper, vævsstyrke og heling ind, samt forslag til øvelser, så teori og praksis hænger tæt sammen.

Workshop 2: Optimer roning på ergometer – teknik og formidling:

En praktisk workshop med fokus på effektiv kajakteknik, kraftoverførsel og bevægelse. Jeg deler mit syn på optimal teknik og giver konkrete værktøjer til, hvordan vi kan undervise og arbejde med teknisk indlæring – bl.a. med brug af video.

Jeg ser frem til en dag med faglige drøftelser, vidensdeling og masser af praksis.

💪🏼Håber vi ses!

Hvem kan DU møde til TRÆNERDAG den 25. januar?

METTE BARFOD, fysioterapeut og tidligere landsholdstræner
Mette skal holde to workshops, som er relevante for alle trænere! Det skal nemlig handle om skadesforebyggelse og kajakteknik på ergometer. Her lærer du hvordan styrketræning og den rette teknik i kajakken, kan mindske risikoen for skader.

JONAS SAELENS, transitionstræner på Elitecenter Vest
Jonas deler ud af sine mange års trænererfaring på to workshops, som er for alle træningsnørder. Her kan man blive klogere på tapering af træning to uger frem mod den store præstation, og hvordan man i praksis laver det bedste træningsprogram. Et det med papir og blyant? Excel? Eller noget tredje?

DANIEL KARKOV, sportsfysiolog i Team Danmark
Daniel har flere års erfaring med at træne og teste Danmarks bedste atleter. Det får vi glæde af på Trænerdagen, hvor Daniel skal fortælle om vigtigheden af at monitorere træning og hvordan man kan gøre det.

Se hele programmet og tilmeld dig her:
https://www.kano-kajak.dk/traenerdag/

Adresse

Rolf Krakes Alle 19
Søborg
2860

Åbningstider

Mandag 08:30 - 15:00
Tirsdag 08:00 - 18:00
Onsdag 08:00 - 15:00
Torsdag 08:00 - 16:00
Fredag 09:00 - 13:00

Telefon

+4520232058

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Barfod Fysioterapi offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksissen

Send en besked til Barfod Fysioterapi:

Genveje

Del

Kategori