17/08/2026
🌞🐶🐱 Hvepsestik hos hunde og katte – hvad skal du gøre? 🐝🐾
Sommeren betyder mere tid udenfor – og desværre også flere stik fra bier og hvepse. 😬 Her er, hvad du skal gøre, hvis din hund eller kat bliver stukket:
1️⃣ Find ud af, hvor dit kæledyr er blevet stukket
Er stikket i hovedet, halsen, munden eller på tungen, bør du kontakte dyrlægen med det samme. Hævelse i disse områder kan påvirke vejrtrækningen.
2️⃣ Fjern brodden (kun ved bistik)
Hvis det er et bistik, kan brodden sidde fast. Skrab den forsigtigt væk med en negl eller et kreditkort – undgå at bruge en pincet, da det kan presse mere gift ud. 🐝
3️⃣ Køl området ned
Læg et koldt omslag eller en ispose pakket ind i et viskestykke på stikket i op til 5 minutter ad gangen. Det kan hjælpe med at mindske hævelse og ubehag. ❄️
4️⃣ Hold godt øje med dit kæledyr
Vær opmærksom på tegn på en allergisk reaktion:
⚠️ Hævelse i hovedet eller på kroppen
⚠️ Opkast eller diarré
⚠️ Rødme, nældefeber eller kraftig kløe
⚠️ Sløvhed eller svimmelhed
⚠️ Ændret adfærd eller vejrtrækningsbesvær
⚠️ Vedvarende tydelige smerter eller ubehag mere end 30 minutter efter stikket
🚨 Oplever du et eller flere af disse symptomer, skal du kontakte dyrlægen med det samme. Allergiske reaktioner kan udvikle sig hurtigt.
❤️ Her ser I Hannibal, som var blevet stukket af en hveps på snuden. Han hævede godt op og kom heldigvis hurtigt ind forbi os, så han kunne få den rette behandling.