Naturfundamentet - dit naturlige fundament

Naturfundamentet - dit naturlige fundament ✨ Jeg underviser og rådgiver i NATURLIG sundhed og trivsel ✨
Jeg har fundet livsglæden – nu er det din tur! 💛
Min erfaring – din udvikling. Velkommen hjem

Kom med, jeg kender vejen.

🌿 TRIVSEL – BALANCE – LIVSKRAFT 🌿 Min passion er at gøre en forskel indenfor menneskelig trivsel. Jeg tror på det naturlige i os alle og drager nytte og viden fra naturen. Samt bruger min Certificering i Enneagrammet, min Konfliktcoach uddannelse samt egne erfaringer. Jeg brænder for at understøtte mennesker i deres naturlig udviklingsrejse. En invitation til at komme h

jem til sig selv. Være den mest naturlig autentiske. Lære at stå stærkt i sig selv bl.a ved hjælp af vores naturlige og basale instinkter. Det handler om overlevelse, energien imellem os og sammehold og fællesskab. At styrke hinanden, støtte hinanden og guide hinanden.

Jeg troede, jeg manglede overskud.For omkring ni år siden havde jeg næsten dagligt hovedpine.Jeg var træt.Manglede energ...
04/08/2026

Jeg troede, jeg manglede overskud.

For omkring ni år siden havde jeg næsten dagligt hovedpine.
Jeg var træt.
Manglede energi.
Og hvis jeg skal være helt ærlig, var jeg ikke særlig glad.

Samtidig var mit hjem fyldt med ting.
Jeg havde svært ved at skille mig af med dem.
Ikke fordi jeg havde brug for tingene.
Men fordi hver eneste ting bar på en historie.
En følelse.
En relation.
Jeg forstod det ikke dengang.
Jeg troede bare, jeg var et rodehoved.

Så skete der noget.
Jeg stødte på Russ Hudsons undervisning om instinkterne.
Det blev begyndelsen på en rejse, som har ændret mit liv.
Ikke fra den ene dag til den anden.
Men skridt for skridt.
Jeg begyndte at forstå, hvorfor jeg reagerede, som jeg gjorde.
Hvorfor jeg holdt fast.
Hvorfor jeg blev træt.
Hvorfor min krop sagde fra.
Og måske vigtigst af alt.....jeg begyndte at finde hjem til mig selv.

I dag ser jeg en tendens til, at mange af os prøver at løse symptomerne.
Vi organiserer.
Smider ud.
Køber nyt.
Leder efter den næste metode.
Men nogle gange handler det ikke om tingene.
Nogle gange handler det om det, tingene repræsenterer.

Det er blandt andet det, vi arbejder med på mit instinktkursus.
Ikke for at gøre mennesker til en ny udgave af sig selv.
Men for at forstå de mønstre, der engang hjalp os – og opdage, at vi i dag har flere valgmuligheder.

Hvis du er nysgerrig, starter næste hold den 23. september.
Du er hjertelig velkommen.
🌿

Hvis det vækker noget i dig, er du velkommen til at skrive "instinkt" i kommentarfeltet eller sende mig en besked. Så fortæller jeg gerne mere om kurset, der starter den 23. september.

Selvindsigt handler ikke om at blive en bedre udgave af sig selv kære  For lidt under en uge siden, så jeg et opslag fra...
27/07/2026

Selvindsigt handler ikke om at blive en bedre udgave af sig selv kære

For lidt under en uge siden, så jeg et opslag fra DR som søgte deltagere til et nyt program "Mit bedre jeg". Her blev jeg lidt træt. For det er misvisende at tro, at vi skal blive en bedre udgave af os selv. Jeg ser det sådan, at vi kan - hvis vi vil, opdage vores vaner og mønstre eller endnu bedre - opdage vores kernekompetancer (vores superkræfter) og lægge vores masker og vågne. Her kommer vi ind til dem vi i virkligheden er, med nærvær, ro og kærligheden til os selv og til hinanden.

For mig handler selvindsigt - bl.a om:

(taget fra mit nyhedsbrev til mine læsere)

Har du nogensinde oplevet, at du først bagefter tænkte:

"Nå... der skete det igen."

Måske sagde du ja, selv om du havde lyst til at sige nej.

Måske trak du dig fra en samtale.

Måske gik du i forsvar.

Måske begyndte du at ordne, fikse eller kontrollere.

Ikke fordi du ville.

Men fordi det bare skete.

Jeg tror, de fleste af os kender den oplevelse.

Og i mange år troede jeg, at det betød, at jeg skulle blive bedre til at styre mig selv.

I dag ser jeg det anderledes.



Jeg ser en tendens til, at vores livstemaer ikke begynder i det øjeblik, vi reagerer.

De begynder længe før.

Ofte som en ganske lille fornemmelse.

En spænding i kroppen.

En tanke.

En uro.

Et behov for at gøre noget.

Eller lade være.

Og hvis vi ikke opdager det...
..så tager autopiloten over.

Ikke fordi der er noget galt med os.

Men fordi den engang hjalp os.



Jeg plejer at sige, at vores instinkter er kloge.

De forsøger altid at passe på os.

Problemet opstår først, når de bliver nødt til at passe på os på den samme måde, som de gjorde engang.

Selv om livet har ændret sig.



For mig blev det en stor lettelse at opdage.

Ikke fordi mine mønstre forsvandt.

Men fordi jeg begyndte at opdage dem lidt tidligere.

Først bagefter.

Så imens.

Og nogle gange...
..lige før.

Det "lige før" har ændret meget for mig.

For det er dér, valget begynder.



Jeg tror ikke, vi bliver frie af aldrig at blive trigget.

Jeg tror, vi bliver friere, når vi opdager, hvad der sker i os, mens det sker.

Når vi bliver nysgerrige i stedet for dømmende.

Når vi tør spørge os selv:

"Hvad prøver mit instinkt at passe på lige nu?"

Det spørgsmål har fulgt mig i mange år.

Og det overrasker mig stadig, hvor meget venlighed det skaber.



Måske er nærvær ikke noget, vi skal skabe.

Måske er nærvær det, der opstår, når vi holder op med at kæmpe imod os selv.

Når vi ser vores mønstre.

Smiler lidt af dem.

Og langsomt opdager, at vi har flere muligheder, end vi troede.



Det er faktisk det, der fascinerer mig mest ved instinkterne.

Ikke at de forklarer, hvorfor vi reagerer.

Men at de giver os et sprog for at opdage det.

Og når vi opdager det...
..er forandringen allerede begyndt.

08/03/2026

🌿 Er det tid til at finde dit indre solskin igen? 🌿

Selvom solen skinner udenfor, kan det nogle gange føles tungt indeni.

Jeg hedder Gitte og er stifter af Naturfundamentet, og jeg hjælper mennesker med at finde tilbage til mere glæde, flow og livskraft i livet.

Når energien er væk, ligger der ofte mere bag. Sammen kan vi begynde at kigge på det, der tynger, så der igen kan komme mere lethed og livskraft ind i dit liv.

Hvis du kan mærke, at 2026 gerne må være året, hvor du begynder at shine, så giv mig et kald – så finder vi ud af, om jeg er den rette til at hjælpe dig.

📞 40 29 36 91

Rådgivningstider:
Mandag & tirsdag kl. 9.30 – 17.00
(ellers efter aftale)

Varme hilsener
Gitte

2 foredrag, 2 store personligheder - ét budskab!I de 2 forgangne dage har jeg været til 2 vidt forskellige foredrag. Og ...
05/02/2026

2 foredrag, 2 store personligheder - ét budskab!

I de 2 forgangne dage har jeg været til 2 vidt forskellige foredrag. Og alligevel var der, ét klart budskab der gik igen.

FÆLLESSKAB.

Første foredrag var i Hvinningdal Kirke med Anders Agger aka Mister Indefra. En meget berigende fortælling om tilfældigheder, fællesskaber og personlige fortællinger. Det der binder os sammen. Et kontasternes forspil til en bog om døden.

Andet foredrag var med Bertel Haarder i vores lokale forsamlingshus i Serup. Et foredrag med sjælespark. Om et levet liv i mange kulturer. Besøg rundt om i verden af forskelligheder og fællesskaber. At samles. At dyrke fællesskaber - i foreninger, i lokalsamfund og som samfund generelt. Væk fra ekkodale og ind i diversitet og sammenhold.

Et vigtigt budskab i et samfund hvor ca 12 % af den danske befolkning (500.000 mennesker) føler sig ensomme. Desværre en stigende tendens. Det er en fordobling siden år 2000.

Andelen af unge mellem 16-24-årige som er svært ensomme topper desværre denne triste statistik.

Og årsagen?

Skole- og uddannelsesskift. Skift i livet, sygdom eller mangel på netværk er generelle årsager.

Konsekvenser?

Ensomhed er forbundet med mistrivsel, sygdom og øget dødelighed, og skaber 450.000 ekstra årlige kontakter til egen læge.
Så jeg forstår godt bekymringen.

Og det er ikke så lige til........

Nogle mennesker er super gode til at skabe fællesskaber, få energien herfra og ikke mærke ensomheden.

Andre mennesker der imod ved ikke hvordan man gør. Eller i hvert fald har svært ved det.

Jeg er en af dem. Eller jeg var én af dem i statistikken. I dag kan jeg mærke forskellen. Jeg har genlært hvordan jeg forbinder mig med andre mennesker. Og så til den kæmpe øjenåbner som jeg fik for et par år siden.

Netværket var der. Jeg kiggede blot de forkerte steder hen. Så ikke skoven for bare træer. Den skov, jeg havde en overbevisning om var en stor øde ørken.

Jeg har taget min livskraft hjem til mig selv igen. Mærker det relationelle instinkt, som har været gemt væk i årevis. Det instinkt der forbinder os med andre mennesker. Nu er det vækket til live igen.

Og jeg øver mig hver dag på at blive bedre til det.

Så hvis du kender et menneske der er ensom og som har svært ved det relationelle bånd, så ræk ud til dem og lær fra dig. Det er et mørkt sted at være alene.

Vær lyset for den, der har gemt det væk.

Det kan være forbundet med en kæmpe skyld og skam, frygt eller afmagt ikke at vide hvordan man gør.

Skab tryghed og tillid. For inde bagved ligger et såret barn der har brændt fingrene mere end én gang i den relationelle verden.

I dag kan jeg godt lide at være alene - men jeg er ikke længere ensom.

1:1 rådgivning – med plads til dem, hvor økonomien ikke er storJeg oplever igen og igen, hvor stor en forskel 1:1 rådgiv...
02/02/2026

1:1 rådgivning – med plads til dem, hvor økonomien ikke er stor

Jeg oplever igen og igen, hvor stor en forskel 1:1 rådgivning kan gøre –
og jeg vil gerne give endnu flere mulighed for at få glæde af den.

Derfor tilbyder jeg 5 rådgivningsforløb til 400 kr. + moms pr. session
til dig, hvor midlerne ikke er så store, men hvor behovet er reelt.

Rådgivningen kan bl.a. handle om:
• trivsel og stress
• relationer og familiemønstre
• søskendedynamikker og social arv
• selvforståelse
• at finde mere ro, retning og nærvær i hverdagen

Sessionerne foregår enten i naturen, pr telefon, online eller i min praksis – alt efter hvad der giver mest mening for dig.

🌱 Der er altid en gratis og uforpligtende afklaringssamtale, så vi sammen kan mærke efter, om det er det rigtige match.

Mine tider er fleksible og kan bookes via min hjemmeside -minimum 4 timer før.

Fra marts får jeg igen fast arbejde 2 dage om ugen, men der vil fortsat være mulighed for rådgivning på andre tidspunkter.

Hvis du selv mærker et behov – eller kender én, som kunne have gavn af det –
er du meget velkommen til at sende mig en privat besked 💚

Læs evt. mere her:

Uanset om du kæmper med angst, stress, dårligt selvværd eller dårlig trivsel, kan jeg hjælpe.

27/01/2026
Jeg havde en spørgetime med mine nyhedsbrevslæsere forleden.De følger mit arbejde med vores 3 instinkter – og hvordan de...
27/01/2026

Jeg havde en spørgetime med mine nyhedsbrevslæsere forleden.

De følger mit arbejde med vores 3 instinkter – og hvordan de 3 instinkter (ubevidst) former vores valg, vores relationer og den måde, vi er i verden på.

Det jeg også arbejder med i 1:1-rådgivning og som min kommende bog kommer til at handle om.

Jeg har selv mærket, hvor meget ubevidste mønstre kan holde livsglæde og livskraft på afstand. Hvordan den mentale og fysiske sundhed bliver stagneret og usund for os.

I spørgetimen begyndte vi at tale om, hvorfor relationer nogle gange føles svære.

👉 Om den stille frygt for at skylde.
👉 For at fylde for meget.
👉 Eller for lidt.

Her satte jeg ord på noget, jeg ofte ser i mit arbejde:
Hvordan vi – helt ubevidst – kan komme til at tage mere ansvar for relationen, end der egentlig er vores.
Hvordan vi giver lidt mere, holder lidt mere sammen, mærker lidt mindre efter.

Ikke fordi vi vil.

Men fordi det er sådan, vores instinkter og gamle strategier har lært os at navigere i relationer. Over tid kan det dræne både energi og nærvær.

Selv i relationer, der betyder noget.

Midt i den samtale kom et billede frem, som har hængt ved siden:

Hvis en relation var en kage… hvilken ingrediens er du så?

👉 Er du melet – det, der fylder mest?
👉 Sukkeret – det, der gør det hele lidt lettere?
👉 Ægget – det, der binder det hele sammen?
👉 Eller bagepulveret – det lille, man næsten ikke lægger mærke til… før det mangler.

Pointen er ikke at finde den “rigtige” ingrediens.

Men at få øje på den rolle, man ofte – automatisk – tager.

Det fik os til at stoppe op ved:
👉 Giver jeg ud fra et frit valg – eller ud fra et gammelt mønster, jeg måske slet ikke har stillet et nysgerrigt spørgsmål til?

Ikke nødvendigvis for at lave det. Blot for at blive mere bevidst og få forståelsen for hvad det er der driver os i en bestemt retning.

For bevidstheden er ofte første skridt til, at relationer ikke bliver et regneark – men noget, der føles mere levende.

Mere gensidigt.

Hvis du har lyst:
Når du tænker på en vigtig relation i dit liv – hvilken ingrediens er du der?

Skriv gerne dit svar i herunder og lad os se om vi har til en kage.

✨ I AFTEN: Årets første spørgetime om instinkterne ✨Instinkterne er vores naturlige vej til indre ro, dybere forståelse ...
15/01/2026

✨ I AFTEN: Årets første spørgetime om instinkterne ✨

Instinkterne er vores naturlige vej til indre ro, dybere forståelse af os selv – og adgang til livsenergi og kraft.

I aften åbner jeg rummet for den første spørgetime, hvor du kan stille dine spørgsmål, dele dine refleksioner og blive klogere på, hvordan instinkterne arbejder for dig i hverdagen.

👉 Det foregår over Zoom
👉 Et trygt og nysgerrigt rum – ingen spørgsmål er forkerte

Har du tilmeldt dig, men glemt detaljerne, så skriv PB til mig, og jeg sender info igen 🌿

Jeg glæder mig til at se jer.

Adresse

Nørregade 19
Silkeborg
8620

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 08:30 - 17:00
Tirsdag 08:30 - 17:00
Fredag 09:30 - 15:00

Telefon

+4540293691

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Naturfundamentet - dit naturlige fundament sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del