05/05/2026
Langsomt men stødt er jeg ved at vende tilbage til mig selv igen.
I sidste uge røg jeg frem og tilbage mellem Fysioterapeut, Tandlæge, Vagtlæge, samt egen læge, for til sidst at ende med en indlæggelse...
Jeg tror aldrig jeg har været så dårlig før - og aldrig følt mig så tæt på døden - uden at kende årsagen, ihvertfald...
Jeg genkendte ingen af mine symptomer fra tidligere sygdomsforløb
- og jeg som ellers kender smerte! Men jeg har aldrig oplevet en smerte som denne.
Det startede sent mandag, med kæbesmerter i venstre side af ansigtet.
Tirsdag morgen var de forværret, og jeg tænkte "jeg må have en nerve i klemme et sted i nakken..." jeg fik derfor en akut tid hos Fysioterapeuten.
Men jeg måtte straks derefter have fat i Tandlægen, for nu var det begyndt at dunke og mure i hele øverste række i venstre side. Min tandlæge kunne først se mig sidst på ugen. Så jeg måtte ty til smertestillende indtil da.
Allerede ved middagstid måtte jeg dog sande, at der absolut var grænser for hvad Panodil og ibumetin kunne gøre, og hen på eftermiddagen måtte jeg afsted til Vagtlægen.
Ører blev tjekket, bihuler, infektionstal... "Alt OK" og jeg kunne tage hjem igen, med Gababentin til nerve smerterne.
Natten til onsdag var hård! Og onsdag morgen måtte min kalender aflyses, og jeg måtte akut til tandlægen. HVIS det var en tand, så skulle den bare ud NU!
- men der var absolut intet at se på røntgen.
Der blev lavet strøm test, og generelt var min tandlæge meget omhyggelig (og TAK for det!) Hun gjorde en særligt vigtig ting - hun tjekkede min journal. Jeg havde røntgenbilleder fra samme tandrække fra August sidste år. Her var der bemærket, at jeg netop havde skiftet medicin (gestagen præparat i forbindelse med endomitriose - det har jeg sidenhen måtte droppe, pga. svære bivirkninger) min tandlæge minder mig om dette, og en lille klokken begyndervat ringe hos mig. Jeg havde netop for 1 uge siden fået en hormon spiral, som alternativ til gestagen-pillerne.
Jeg kommer på penicillin i tilfælde af, at det er en betændelse omkring en nerve, trods røntgen intet viser.
Og herfra stikker alting af. Ikke pga. penicillinen, men fordi... Hormon spiralen!
Senere på formiddagen blev jeg tiltagende dårligere. Smerterne blev værrere. De var bag mine øjne, og hele hovedet gjorde ondt, som skulle det eksplodere. Jeg fik sværere ved at orientere mig og jeg kunne ikke rigtig stå oprejst. Jeg kastede op af smerte og jeg forsøgte at ringe til lægen - de havde frokostpause, og den høflige "jeg vil jo nødigt forstyrre" taster ikke 1 for at blive stillet igennem til en læge.
Jeg ringede istedet til min nærmeste, M - som var I Vamdrup, men da han havde svært ved at forstå hvad jeg sagde, vurderede han at han skulle afsted mod Skærbæk ASAP.
Jeg ringer til min Mor og får ikke sagt andet end "Kan du komme..."
Og det kunne hun, heldigvis.
Da M nåede frem, fik han mig straks ned i bilen, og kørte til lægen.
Mit hovede var ved at eksplodere (jeg har haft migræne siden jeg var 13 år - det her var langt mere smertefuldt!) Min nakke gjorde ondt, og det gjorde hamrende ondt ned langs hele ryggen, i hele mit bækken, og ned I lårerne.
Jeg følte mig ikke rigtig til stede længere, men får taget blodprøver, aflagt en urinprøve og det blev vurderet at jeg skulle afsted til Åbenrå.
Vi bliver taget imod på gynækologisk - da vi mistænker spiralen for at lave påstyr, omend ingen af mine symptomer passer til noget som helst.
På sygehuset bliver der taget endnu flere prøver - men på papiret fejler jeg sådan set intet...
Jeg begynder dog at have svært ved at holde mig vågen, og læge og sygeplejerske på Gynækologisk vil aller helst have mig på Neurologisk istedet, da alt tyder på, at det er hjerne/nervesystem der er påvirket, af noget vi ikke aner hvad er.
Men en bagvagt kommer ind, og efter at have hørt om forløbet- og min og M's mistanke om, at det måske kan være spiralen, da stopper hun op og siger
"Vi skal lige huske på, at der er nogen, der simpelthen bare ikke tåler den"
Det bliver hurtigt besluttet at underlivet skal scannes, og spiralen skal væk.
Enhver der ikke så mig på dagen, vil tro at det er løgn!
Allerede kort efter at spiralen er ude, begynder symptomerne at falde til ro.
- vi snakker 10-15 minutter!
M beslutter senere at vi skal hjemad, for han kan se en forskel i mine øjne, og tør godt tage over herfra.
Så vi kører hjem. Smerterne i ben og bækken begynder at fortage sig. Jeg er træt- men begynder at kunne føre kortere samtale igen...
Natten går okay, torsdag morgen er jeg stadig lidt groggy - men der er absolut bedring.
Det er nu knap en uge siden.
Jeg har stadig lidt smerter i kæben, jeg bløder, og er træt.
Men jeg er også taknemmelig ❤️
Taknemmelig for både lægehuset, tandlægen og sygehusets indsats, og særligt for M's handlekraftige karakter og for at der var nogen der troede på min mistanke om den spiral!
Hvor var det ellers endt?
.....
Intercranial Hypertension eller "pseudo tumor cerebri" er en sjælden, men alvorlig bivirkning, der formentlig skyldes overfølsomhed, overfor det gestagen en hormonspiral afgiver.
Det medfører et overtryk i spinalvæsken og hjernestammen, og kan potentielt give hjerneblødning, og skade synsnerven (man kan blive blind)
- jeg kendte ikke til det, før efter denne rutschebanetur. Men det gør jeg nu - og nu gør I også ❤️
