12/06/2026
“Kære Gitte
Tirsdag den 19.maj kl.13.06 og ti dage over termin kom vores 4056 gram “lille” Ronja ud til os.
Vi var blevet godt utålmodige efter mange dages ventetid med diverse forsøg på at sætte fødslen i gang selv. Rebozo, vinduesvask, havearbejde, gymnastik, boldøvelser, s*x, stærk mad, akupressur, to hindeløsninger og dadler i lange baner.
Uden veer kom jeg til næsten 3cm, før vi gik rigtig i gang tidlig morgen den 18.maj med vandafgang og veer, der fortsatte ud på aftenen. Der gik de til gengæld helt i sig selv igen, og jeg blev godt frustreret. Det gav mig dog mulighed for at gå tidligt i seng og samle kræfter - det skulle vise sig, at kroppens plan dér var den bedste.
Veerne gik nemlig i gang igen for fuld styrke kl.2 om natten og kl.8 var jeg klar til at komme på sygehuset. Der var vi næsten oppe på 4cm. Jeg var begyndt at bruge Laboro under veerne dagen før og kunne mærke, at det virkelig gjorde en kæmpe forskel på smerterne - følte mig i total kontrol og Martin vidste hvad han skulle kigge efter - hænder, skuldre, kæbe - som blev hans mantra til mig undervejs.
Kl.11.30 får jeg en epidural, fordi jeg er ved at være tom for energi og er ved at tjekke ud mentalt. Nu 7cm. Den har jeg stor glæde af og den hjælper på smerterne i lænden de næste 7-10 veer. Så rykker veerne sydpå og jeg får fuld fornøjelse af pressetrangen, der kommer lynhurtigt. Jordemoder kommer forbi døren, da jeg råber op - hun kigger ind; “har du brug for at presse?” Jeg har svært ved at svare i sammenhængende stavelser. Hun kigger og ser toppen af det lille hovede på vej.
Jeg kommer om på siden - havde egentlig lagt den plan, at jeg ville på alle fire, men den halve omgang var anstrengende nok, og dér presser jeg i ti minutter, før Ronja kommer ud i mine hænder.
Lille blødning. Lidt større bristning - intet sammenlignet med sidst, men må nok syes om i næste uge.
Men alt i alt en drømmefødsel, hvor vi alle havde mod på resten af dagen, og kunne nyde vores lille pige med overskud på kontoen. Jeg er sikker på, at dine instrukser og stemme med vejrtrækning var i mine ører hele vejen igennem, uden at jeg egentlig tænkte over det - det føltes som det naturlige at gøre, og det virkede bare!
Nu har vi fået den store hjem igen og livet som familie på fire skal lige falde på plads. Vores sunde og raske Ronja ligger her i mine arme med et godt mælkeskæg og den lækreste lille hanekam på toppen.
Vi ses, når alle de seje damer er på den anden side 🩷
Alt godt,
Mine”