Gitte Mørck

Ring Rutevejledning Website Kontakt praksissen

Gitte Mørck Jeg arbejder med psykoterapi, clairvoyance og healing med fokus på nærvær, udvikling og indre balance. Hos mig bliver du set, som du er.

Mit ønske er at skabe et trygt rum for indsigt, healing og personlig udvikling. Jeg er uddannet socialpædagog og psykoterapeut, og har arbejdet med mennesker og personlig udvikling i mange år. Det betyder, at jeg har den største respekt for mine klienters fortællinger og ved, at to klienter ikke ens. Forandring kommer indefra og jeg ved hvor smertefuldt og samtidig forløsende det er, at fortælle sin historie højt for første gang. Jeg har gennem mit arbejde og uddannelse fået stor viden omkring udviklingsprocesser, adfærdsmønstre og har den allerstørste respekt og omsorg for et menneske, der ønsker at skabe nye følelsesmæssige rammer for sig selv og finde nye veje til et mere selvkærligt liv. Det at få lov til at være sammen med et menneske i udvikling, er for mig at se et stort privilegie, som kræver respekt, opmærksomhed og følelsesmæssig robusthed, og den finder du hos mig. Terapi er for mig et samarbejde mellem terapeut og klient, og jeg vægter fra første møde, at der skabes en god kontakt og en arbejdsalliance præget af nærvær, respekt og anerkendelse. Der er oftest mange følelser og bevæggrunde til at bestille en tid til første samtale, så derfor er det vigtigt for mig at møde dig netop der hvor du er i det øjeblik du træder ind af døren. Jeg arbejder ikke struktureret med den ene eller anden model, men bruger de elementer fra hver retning, der måtte gavne den samtale jeg har med klienten bedst. Jeg vil dog som udgangspunkt altid bruge mere kognitiv terapi, når vi taler om angst, fobier og afhængighed. De mere faste rammer, som denne terapiform indeholder, er konkrete arbejdsredskaber, hvilket giver bedre overblik over evt. destruktive adfærdsmønstre. Psykoterapi handler om at hjælpe mennesker ud af livets vanskelige perioder og er en vej til at komme videre, når livet gør ondt eller synes meningsløst. Der kan være mange forskellige grunde til at gå i psykoterapi. De fleste mennesker opsøger en psykoterapeut, fordi der er noget i deres liv, som går dem på og forringer deres livskvalitet. Det kan være, at de slås med angst, OCD (tvangstanker), depression, stress, mindreværd, generthed eller mobning. De kan også have haft en traumatisk oplevelse, befinde sig i en krise eller af andre årsager have brug for hjælp til at komme videre i livet. Psykoterapeuter hjælper også mennesker, der ikke er i krise, men som vil lære mere om sig selv og udvikle sig enten professionelt eller personligt. Psykoterapi foregår oftest individuelt, men mange psykoterapeuter hjælper også par og familier. Hvad går psykoterapi ud på? Psykoterapi er samtaleterapi. Der er forskellige grene inden for psykoterapien, og alle psykoterapeuter har deres egne specialer og ekspertområder. Det er dog fælles for al psykoterapi, at den ved hjælp af samtaler fokuserer på først at identificere og derefter at ændre de dynamikker, mønstre og mekanismer, der ligger bag symptomerne. Fokus er altså på at italesætte og arbejde med de tanker, følelser, handlinger og hændelser, der gør, at man for eksempel bliver stresset, er trist eller føler angst. Med andre ord handler psykoterapi om at støtte og hjælpe mennesker med at få indsigt i og forstå deres psykiske problemer for derefter at give dem de værktøjer, de har brug for, til at fungere bedre i hverdagen og få en højere livskvalitet. For nogle går den proces hurtigere end for andre, og behandlingens længde afhænger altid af det enkelte menneske. For nogle er et par konsultationer med en psykoterapeut nok, andre har behov for et længere forløb.

❤️At have hjertet med❤️Nogle gange glemmer vi os selv i forsøget på at være der for alle andre.🙏🏻At have hjertet med han...
30/10/2026

❤️At have hjertet med❤️

Nogle gange glemmer vi os selv i forsøget på at være der for alle andre.🙏🏻

At have hjertet med handler om at mærke efter, lytte til sig selv og turde stå ved det, der føles rigtigt – også når det er svært.
Det handler ikke om at gøre alting perfekt, men om at være tro mod sig selv og møde livet med hjertet åbent. ❤️

❤️ Husk nu også at være lidt gode ved jer selv!❤️Forleden var jeg i fitness, fordybet i mine egne tanker, da en herre pl...
28/10/2026

❤️ Husk nu også at være lidt gode ved jer selv!❤️

Forleden var jeg i fitness, fordybet i mine egne tanker, da en herre pludselig sagde højt ud i rummet:

“Tak for i dag – husk nu også at være lidt gode ved jer selv!” ❤️🙏🏻

De ord ramte mig i hjertet, og jeg har tænkt på dem flere gange siden.

For hvor er det let at blive sin egen hårdeste kritiker. At fokusere på alt det, vi ikke nåede, det vi burde have gjort, og det vi synes, vi skal være bedre til.

Men prøv et øjeblik at overveje: Ville du tale sådan til et menneske, du holder af?

Måske handler egenomsorg også om at øve sig i at møde sig selv med den samme forståelse, som vi så naturligt giver andre.

At acceptere, at vi ikke altid kan nå det hele. At pauser er okay. Og at vores værdi ikke afhænger af, hvor meget vi præsterer.

Vi kan ikke altid ændre de krav, hverdagen stiller til os – men vi kan øve os i at ændre måden, vi møder os selv på. ❤️

Selv når himlen er mørk, kan lyset finde vej ❤️☀️Nogle gange føles livet som tunge skyer, der skygger for vores lys. Vi ...
27/10/2026

Selv når himlen er mørk, kan lyset finde vej ❤️☀️

Nogle gange føles livet som tunge skyer, der skygger for vores lys. Vi kan miste retningen, tvivle på os selv og glemme, at der stadig findes håb midt i det svære.

Men ligesom solen finder vej gennem skyerne, kan vi også finde vores vej igen. Ikke ved at skubbe mørket væk, men ved at give plads til det, mærke os selv og have tillid til, at alting ikke behøver være klart lige nu.

Du behøver ikke have alle svarene i dag. Nogle gange er det nok bare at stå stille, trække vejret og lade lyset finde dig. ❤️

❤️ Nogle gange har vi bare brug for at putte os lidt…Ligesom katten finder ro under dynen, har vi mennesker også brug fo...
25/10/2026

❤️ Nogle gange har vi bare brug for at putte os lidt…

Ligesom katten finder ro under dynen, har vi mennesker også brug for pauser, tryghed og et sted, hvor vi kan give slip på dagens krav. 🐾

Vi behøver ikke altid være på vej videre, præstere eller finde løsninger. Nogle gange er det mest kærlige, vi kan gøre for os selv, at sænke tempoet og mærke, at vi er lige dér, hvor vi skal være. 🙏🏻

Husk at give dig selv lov til bare at være. ❤️

For nyligt stødte jeg på dette skilt - placeret på gulvet ved udgangen af en sportshal. Budskabet ramte mig i hjertet ❤️...
24/10/2026

For nyligt stødte jeg på dette skilt - placeret på gulvet ved udgangen af en sportshal. Budskabet ramte mig i hjertet ❤️🙏🏻
Vi glemmer nogle gange, at vi ikke behøver at præstere, lykkes med alt eller være perfekte for at være gode nok.
Mød dig selv med samme omsorg, som du giver andre. Du er også værdifuld på de dage, hvor du ikke når det hele. 🙏🏻❤️ “Jeg gør mit bedste - og det er godt nok”.❤️

🍁🍂 Verden i farver – plads til forandring ❤️Efteråret minder os om, at det er okay at give slip. At sænke tempoet, mærke...
23/10/2026

🍁🍂 Verden i farver – plads til forandring ❤️

Efteråret minder os om, at det er okay at give slip. At sænke tempoet, mærke efter og skabe plads til det, der virkelig betyder noget. 🌿

Ligesom træerne slipper deres blade, må vi også give slip på det, der ikke længere nærer os.

Måske er det netop i de stille stunder, vi finder os selv igen – med varme, stearinlys og tid til nærvær. 🕯️🍂

✨ Hvad har du brug for at give slip på – og hvad ønsker du at give mere plads til?

Efteråret viser sig fra den pæne side i disse dage - solen bringer lys og varme og forlænger følelsen af sommer lidt end...
30/09/2026

Efteråret viser sig fra den pæne side i disse dage - solen bringer lys og varme og forlænger følelsen af sommer lidt endnu! ❤️🙏🏻Måske er det en lille påmindelse om, at vi ikke behøver skynde os videre, bare fordi årstiden skifter. 🍂🍁
Ligesom naturen langsomt giver slip på det, der ikke længere skal med, kan vi også øve os i at slippe lidt. Give plads. Trække vejret. Og være lige dér, hvor vi er.
For selv når dagene bliver kortere, findes lyset stadig – både omkring os og i os. 🙏🏻
Pas godt på dig selv og nyd de små øjeblikke af varme og lys, som efteråret giver os.❤️🍂🍁

Tusind tak for besøg, gaver, blomster og kram ved Synergihusets 5 års jubilæum i dag, som også var min mulighed for at v...
05/09/2026

Tusind tak for besøg, gaver, blomster og kram ved Synergihusets 5 års jubilæum i dag, som også var min mulighed for at vise min nye klinik frem 🙏🏻❤️ Tak til mine søde kollegaer i Synergihuset, som alle bidrog til at dagen blev helt perfekt 🥰☀️❤️🙏🏻

05/09/2026

Glæd jer til den 5. Sept kl. 13.00, hvor Synergihuset holder 5 års jubilæum ❤️🎶🇩🇰 Der vil være goodiebags med lækkerier ...
14/08/2026

Glæd jer til den 5. Sept kl. 13.00, hvor Synergihuset holder 5 års jubilæum ❤️🎶🇩🇰 Der vil være goodiebags med lækkerier fra bl.a. mig 🥰 Jeg håber, at I vil komme og fejre dagen på Priorgade 1A i Slagelse og møde de gode folk i huset. 🙏🏻🤩

Adresse

Synergihuset, Priorgade 1A
Slagelse
4200

Åbningstider

Mandag 08:30 - 16:00
Tirsdag 08:30 - 18:30
Onsdag 08:30 - 15:00
Torsdag 08:30 - 18:30
Fredag 08:30 - 15:00

Telefon

+4527108040

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Gitte Mørck offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksissen

Send en besked til Gitte Mørck:

Genveje

Del

Kategori

Klinikker i nærheden