09/09/2026
Bekymring er nødvendigvis ikke er det samme som kritik💜
Der er forskel på at kritisere sin partner som menneske – og på at sætte ord på en adfærd, der gør det svært at føle sig tryg i relationen.
Alligevel bliver de to ting ofte blandet sammen.
Når vi siger:
“Det her gør mig utryg.”
“Jeg føler mig alene, når det sker.”
“Jeg savner, at du møder mig her.”
“Det her fungerer faktisk ikke særlig godt for mig.”
… kan den anden høre:
“Du er forkert.”
Og så kommer forsvaret.
Men at være i en kærlig relation betyder ikke, at vi skal tie om det, der gør ondt, for at beskytte den anden mod ubehag.
Der er selvfølgelig stor forskel på hvordan vi bringer noget op.
At ydmyge, nedgøre eller angribe den andens karakter er noget helt andet end at tale om en konkret adfærd og dens betydning for relationen.
“Du er egoistisk og tænker kun på dig selv” er noget andet end:
“Når det her sker igen og igen, mærker jeg, at jeg bliver ked af det og trækker mig fra dig. Jeg har brug for, at vi finder en anden måde.”
Den ene gør mennesket til problemet.
Den anden gør problemet til noget, vi kan kigge på sammen.
I en tryg relation skal der være plads til, at begge mennesker kan have behov, grænser og bekymringer – også når de er besværlige at høre.
Vi behøver ikke være enige om alt.
Men vi skal kunne tale om det, der står i vejen for nærhed, uden at selve samtalen bliver gjort til problemet.🦋