20/12/2025
Her er lidt reklame for den psykoterapeut-uddannelse, som jeg har gået på det sidste år.
EFT- Instituttet har nemlig ledige pladser på det hold, som starter i januar.
EFT står for Emotions Fokuseret Terapi.
Jeg vil fortælle lidt om, hvorfor jeg er så glad for lige netop at have valgt denne psykoterapeutiske retning på dette institut.
Hvis du er interesseret, så læs med:
Først og fremmest er den emotionsfokuserede tilgang, som navnet siger, fokuseret på emotioner (følelser). For mig, som har to brede uddannelser og en ret bred viden om menneskets psyke, har det været vigtigt at vælge en tilgang, som er meget konkret og håndgribelig. EFTen bygger på en konkret metode og emotions-teori, som meget detaljeret beskriver, hvordan menneskets følelsesliv bliver til, påvirker vores væren i verden, hjælper os, spænder ben for os og hvordan man kan arbejde psykoterapeutisk med det.
Allerede på første modul fik jeg nogle gevaldige aha-oplevelser. At forstå hvordan følelserne fungerer, ser jeg som grundlæggende for at forstå den menneskelige natur. Og alligevel er det ikke en viden, jeg har fået præsenteret på nogle af mine tidligere uddannelser eller kurser.
EFT-retningen er mest udbredt i canada, hvor der bliver forsket meget i metoden. Men når man forstår teorien giver metoden også intuitivt mening, fordi man forstår de mekanismer, som ligger bag det, som kommer til udtryk som emotioner.
Tidligt i uddannelsen er vi gået i gang med at træne den terapeutiske rolle. Vi har to gennemgående undervisere, som er enormt dygtige og øvelserne er gennemarbejdede og tilrettelagt sådan, at der er en virkelig fin balance mellem at vi bliver udfordrede og samtidig taget i hånden hele vejen. Vi er 12 mennesker på holdet. Der er skabt et trygt intimt rum, hvor jeg og mine medstuderende føler os trygge ved hinanden og tør kaste os ud i at turde satse, prøve os selv af, risikere at fejle og derved lære af det vi prøver af. Det er det bedste og tryggeste læringsrum, jeg kan forestille mig.
Jeg kan sige så meget godt om dén uddannelse og har sikkert ikke fået det hele med.
Hvis du selv overvejer at starte på en psykoterapeutuddannelse og gerne vil vide mere, så tøv endelig ikke med at spørge mig 🙂 Og del gerne med folk som du kender.
Eller læs mere her:
Psykoterapeutuddannelsen på EFT-Instituttet strækker sig over 4 1/2 år og er opdelt i en 2-årig basisuddannelse og 2 1/2- årig overbygningsuddannelse. Det er