Sorg og Glæde - Terapi

Sorg og Glæde - Terapi Om partnersorg, kærlighed og livet efter tabet 💔
Faglig viden + personlige erfaringer
↓ Følg med

Ingen havde fortalt mig, at sorgen kunne gøre så ondt i kroppen.Jeg troede, sorgen boede i hjertet.Men den flyttede ind ...
24/08/2026

Ingen havde fortalt mig, at sorgen kunne gøre så ondt i kroppen.

Jeg troede, sorgen boede i hjertet.

Men den flyttede ind alle steder.

Den satte sig som et pres over brystet.
Som en træthed, jeg ikke kunne sove væk.
Som muskler, der gjorde ondt.
Som en krop, der ikke længere føltes som min.

Og det mest skræmmende var næsten, at ingen talte om det.

Vi taler om det knuste hjerte.

Men ikke om kroppen, der også knækker under vægten af tabet.

Derfor møder jeg igen og igen mennesker, som bliver bange.

“Er der noget alvorligt galt med mig?”

Nej.
Ikke nødvendigvis.

Nogle af de stærkeste smerter efter et tab er usynlige. De sidder ikke kun i tankerne. De sidder også i kroppen.

Hvis du står midt i den tidlige, rå sorg, vil jeg gerne sige én ting til dig:

Du er ikke ved at miste forstanden.

Du er et menneske, der prøver at overleve noget, som ingen burde opleve.

Og hvis din krop føles fremmed lige nu, er du ikke alene.

Hvad gjorde sorgen ved din krop?

Kh
Dorte, Sorg&Glæde 💔

Jeg har aldrig troet på, at heling betyder, at man skal lægge sorgen bag sig.Hvordan skulle man kunne det, når den, man ...
23/08/2026

Jeg har aldrig troet på, at heling betyder, at man skal lægge sorgen bag sig.

Hvordan skulle man kunne det, når den, man sørger over, stadig er en del af ens livshistorie?

Men jeg tror heller ikke på, at et menneskes liv slutter med det menneske, man mistede.

Jeg har set mennesker finde glæde igen.
Forelske sig igen.
Skabe nye relationer.
Finde mening.
Grine helt ægte.
Få lyst til livet igen.

Ikke fordi de glemte.

Ikke fordi de kom videre fra den, de elskede.

Men fordi de lærte at leve videre med kærligheden, savnet og sorgen.

Og måske er det noget af det sværeste ved sorgen:

At opdage, at det faktisk er muligt at få det godt igen.

For det kan næsten føles som et svigt.

Men det er det ikke.

Du svigter ikke den, du har mistet, ved at leve.

Du tager ikke deres plads.

Du efterlader dem ikke.

Du fortsætter bare dit liv med dem, som en del af dig.

Sorgen er en del af din historie.

Men den behøver ikke være hele historien🤎

Kh
Dorte, Sorg&Glæde 🕊️

Hvad havde du brug for at høre, da alting var nyt, uvirkeligt og måske helt ubærligt.Jeg har delt nogle af de ting, jeg ...
21/08/2026

Hvad havde du brug for at høre, da alting var nyt, uvirkeligt og måske helt ubærligt.

Jeg har delt nogle af de ting, jeg selv ville ønske, man havde sagt til mig.

Men jeg vil meget hellere høre fra alle jer, der også har stået i den tidlige sorg.

Hvad ville du sige til en, der står midt i det lige nu?

Kh
Dorte, Sorg&Glæde ❤️‍🩹

At rejse med sorgen kan være mærkeligt.For på den ene side kan det være rart at komme væk.At se noget nyt.At mærke solen...
20/08/2026

At rejse med sorgen kan være mærkeligt.

For på den ene side kan det være rart at komme væk.

At se noget nyt.
At mærke solen.
At grine igen.
At have øjeblikke, hvor sorgen ikke fylder det hele.

Og på den anden side kan det være dér, savnet pludselig bliver ekstra tydeligt.

Fordi du ser noget smukt og tænker, at din partner skulle have set det.

Fordi du oplever noget sjovt og helt automatisk tænker, at ville din partner også have haft en tør humoristisk kommentar til.

Fordi du står et sted, I måske skulle have oplevet sammen.

Rejser kan både give luft til sorgen og bringe dig helt tæt på den.

Og måske er det vigtigste at huske:

Du behøver ikke vælge mellem at savne og at nyde.

Du må godt have en fantastisk dag og savne din partner helt ubærligt samme aften.

Begge dele må godt være der❤️

Har du oplevet, at rejser eller ferier har ændret sig efter dit tab?

Kh
Dorte, Sorg&Glæde ☀️

Hvis du har følt lettelse efter et dødsfald, så håber jeg, at du er nænsom ved dig selv.Du behøver ikke skamme dig over ...
19/08/2026

Hvis du har følt lettelse efter et dødsfald, så håber jeg, at du er nænsom ved dig selv.

Du behøver ikke skamme dig over en følelse, der ikke gør din kærlighed mindre.

Sorgen er sjældent ren. Den rummer ofte modsatrettede følelser på én gang.

Og det gør dig ikke til et dårligt menneske.

Det gør dig menneskelig.

Kh
Dorte, Sorg&Glæde 🥰

At finde kærligheden igen efter et tab af din livspartner er ikke kun en rejse for den, der har mistet.Det er også en re...
18/08/2026

At finde kærligheden igen efter et tab af din livspartner er ikke kun en rejse for den, der har mistet.

Det er også en rejse for den, der forelsker sig i én, der har mistet.

For den nye kæreste træder ind i et liv, hvor der allerede findes en stor kærlighedshistorie.

Der er et menneske, som ikke længere er her, men som stadig kan være en del af hverdagen gennem minder, historier, billeder og savn.

Og det kan være svært at finde sin plads i det.

Ikke fordi den sørgende gør noget forkert.

Og ikke fordi den nye kærlighed ikke er ægte.

Men fordi kærligheden, efter et tab, kommer med en historie.

Begge kan have brug for plads.

Den sørgende skal have plads til sin sorg.

Den nye kæreste skal have plads til sine følelser.

Og ingen skal konkurrere med den, der er død.

For den nye kærlighed behøver ikke at erstatte den gamle.

Den skal bare have lov til at blive sin egen.

Med sit eget sprog.
Sine egne minder.
Sin egen historie.

Det er ikke altid enkelt.

Men det kan være utrolig fint.

For nogle gange er kærligheden efter tab ikke et spørgsmål om at begynde forfra.

Det er et spørgsmål om at turde begynde igen❤️

Har du selv oplevet at finde kærligheden efter et tab – eller at blive forelsket i én, der har mistet?

Kh
Dorte, Sorg&Glæde ❤️

Når nogen siger “vær taknemmelig for den tid I havde”, ved din krop med det samme, at de ikke forstår.Dit nervesystem hø...
17/08/2026

Når nogen siger “vær taknemmelig for den tid I havde”, ved din krop med det samme, at de ikke forstår.

Dit nervesystem hører ikke trøst.
Det hører en trussel mod din sorg.

I intens og tidlig sorg er hjernen og kroppen ofte i alarmberedskab.
Derfor kan velmenende ord om taknemmelighed føles som et forsøg på at skubbe dig væk fra det, der gør ondt.

For i dét øjeblik er tilknytningssmerten større end adgangen til taknemmeligheden.

Derfor føles de ord så hårde.
For dit nervesystem er de hårde.

Din sorg er ikke utaknemmelig.
Den står med en kærlighed, der ikke længere har et sted at lande.

Kh
Dorte, Sorg&Glæde ❤️‍🩹

Sorgen har ikke en udløbsdato.Og selvom sorgen med tiden kan ændre form, betyder det ikke, at du holder op med at savne....
16/08/2026

Sorgen har ikke en udløbsdato.

Og selvom sorgen med tiden kan ændre form, betyder det ikke, at du holder op med at savne.

Måske er det noget af det sværeste ved sorgen, at omgivelserne ofte kommer videre før dig.

Sympatikortene stopper.
Beskederne bliver færre.
Folk holder op med at spørge, hvordan du har det.

Men dit tab er stadig dit tab.

Du behøver ikke være færdig med at sørge, bare fordi andre er færdige med at spørge.

Kh
Dorte, Sorg&Glæde ❤️‍🩹

Jeg er helt overvældet over, hvor mange af jer der delte billeder i går.At se de mennesker, I savner, har været så røren...
15/08/2026

Jeg er helt overvældet over, hvor mange af jer der delte billeder i går.

At se de mennesker, I savner, har været så rørende. Små glimt af liv, kærlighed og historier, som stadig betyder alt.

Det føles næsten som om, Torben har hængt ud med et helt lille fællesskab af mennesker, der ved, hvordan savn føles✨

Tak fordi I deler.
Tak fordi I viser dem, I savner, frem.
Og tak fordi I gør det her sted så varmt og levende.

Jeg har set hvert eneste billede.

Og jeg er oprigtigt taknemmelig for, at I lod mig få et lille glimt af jeres kærlighed og savn❤️

Kh
Dorte, Sorg&Glæde ✨

Adresse

Strøby
4671

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 09:00 - 15:00
Tirsdag 09:00 - 15:00
Onsdag 09:00 - 15:00
Torsdag 09:00 - 15:00

Telefon

+4528892720

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Sorg og Glæde - Terapi sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Sorg og Glæde - Terapi:

Genveje

Del