02/09/2026
Det er fandeme ensomt nogle gange at vælge sin egen vej.
Jeg har taget mange valg i mit liv, som ikke nødvendigvis har været de mest almindelige.
Brudt med normen.
Om og om igen.
Og det bliver nogle gange fortalt, som om det er enormt frisættende bare at “gå sin egen vej”.
Det kan det også være.
Men det kan fandeme også være ensomt.
For det er ikke altid særlig fedt at stå et sted, hvor det, der fungerer for alle andre, ikke fungerer for dig.
At skulle finde en anden vej.
At opleve, at andre ikke forstår den.
Eller har en masse meninger om, hvorfor du burde kunne få det til at fungere på en anden måde.
Jeg har utallige gange ønsket, at jeg bare kunne gøre det, man “plejer”. Spejle mig i normalen.
Men … det kan jeg ikke..
Og så bliver jeg nødt til at finde ud af, hvad der faktisk fungerer for mig. Eller for os som familie.
Ikke på papiret - men i virkeligheden.
Ikke for at være anderledes.
Ikke fordi min måde er bedre end din.
Men fordi jeg bliver nødt til at kunne være i mit eget liv - uden at blive drænet af det.
Og det kan være frisættende.
Men jeg synes også, vi skal turde tale om, at det nogle gange også er enormt ensomt at vælge en alternativ rute 🙏🏽